Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nagy-Szent-Miklos - Nahe - Nahum - Nain, nu Nein - Nairn - Naïv. — Naïvitet - Najader, Kildenumfer (se Nymfer) - Nakke. — Nakkeben, se Hjerneskal under Art. Hjerne - Nakskov - Namakvaer, en Stamme af Hottentotterne (s. d.) - Namdalen. — Namsen Elv. — Namsenvand. — Namsenfjord - Namsos - Namur - Nana-Sahib, se Nena-Sahib - Nanas eller Hajdu Nanas - Nancy - Nangasaki, se Nagasaki - Nanking, egentlig Kiang-ning (Hovedstad) - Nanking (Tøi) - Nanna, Balders Hustru, se Gudelære, den nordiske - Nannestad - Nannini, Agnolo, egent. Giovannini, sædvanlig kaldet Firenzuola - Nansen, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nagy
Nagy-Szent-Miklos, By i Sydungarn, med
10,000 Indb., Vinavl og Spiritusdestillatiou.
Nahe, Biftod til Rhinen, 14 Mil lang,
udmunder ved Bingen.
Nahum, en af Bibelens 12 saakaldte smaa
Profeter, levede under Kong Ezekias ca. 720 f. Kr.
og profeterede om Ninives Undergang.
Nain, en liden By i Palæstina, bekjendt af,
at Jesus her opvakte Enkens Søn fra de DFde
(Luk. 7, 11). Byen, som nu er forfalden og heder
Nein, tilhørte Isaschars Stamme.
Nairn (udt. Nærn), Grevstab i det nordlige
Skotland, ved Murraybugten, 10 Kv.mil stort,
med 11,000 Indb., er i det indre bjergfuldt, ved
Kysten fladt med Flyvefanostrcrkninger. Det
dyrkbare Land (22 pCt. as Arealet) er veldyrket;
Agerbrug og Kvægavl er Hovedncrringsveie. Hoved
staden Nairn har 4,000 Indb. og Sj^bade.
Naïv, fr., naturlig, ukunstlet; ogsaa i dadlende
Betydning, barnlig, enfoldig, nden Verdenserfaring.
— Naïvitet, Ukunstlethed, Naturlighed, Aabenhed.
Najader, i den græske Mythologi Kildenymfer,
(se Nymfer).
Nakke, den bagerste Flade af Halsen. —
Nakkeben, se Hjerneskal under Art. Hjerne.
Nakskov, By paa den danske Ø Laaland, ved
Nakskov- eller Albuefjorden, med 4.000 Indb.,
er Endepunkt for den laaland-falsterfie Jernbane
og har i den senere Tid taget Opsving som Han
delssted. Den fik sine første Privilegier af Erik
Glivping.
Namakvaer, en Stamme af Hottentotterne
(s. d.).
Namdalen, Dalføre i Nordre Trondhjems
Amt, begynder i Nærheden af Rigsgrændsen og
strækker sig mod Sydvest og Vest, til det ender i
Namsenfjord. Dalen, som er særdeles rig paa
Skov, gjennemstrømmes i sin hele Længde af
Namsen Elv, der løber ud fra det 3 Mil
lange Namsenvand og falder i Havet i
Nærheden af Ladestedet Namsos; Længde 18 n. Mil.
Sex Mil fra sit Udløb danner Elven den
prægtige Fiskumfos, et af Norges mest imponerende
Vandfald. Af dens vigtigste Bielve kan nævnes
Trondenæselven, Tunelven, Sandøla
og Grongstadelven. — Namsenfjord, en
5 Mil lang, men temmelig smal Fjord i
Nordre Trondhjems Amt, gaar ind fra Havet
mellem Otterø og Fastlandet. — Namdalen
(oldnorsk Naumdal) var en af de tidligst
befolkede Dele af Norge og paa Fylkeskongernes
Tid tillige en af de mægtigste, hvor mange
historisk bekjendte Mænd havde hjemme. Paa
Harald haarfagres Tid havde Naumdal to
Konger, Herlaug og Hrollaug, af hvilke sidstnævnte
skal have underkastet sig Harald, medens den
første ifølge Sagaerne foretrak at lade sig
levende begrave (se Herlaug). Det maa ialfald
ansees som sikkert, at Naumdal kom i Haralds
Besiddelse uden Kamp. Under hans Regjering
udvandrede flere mægtige Naumdøler til
Island og bosatte sig der, ligesom denne Landsdel
afgav en betydelig Kontingent til de Vikingeskarer,
som færdedes overalt i Europa.
Namsos, Ladested i Nordre Trondhjems Amt,
ved Namsenelvens Udløb i Namsenfjord, har 1,550
Indb. Stedets fornemste Udførselsartikel er
Trælast, som flødes ned ad Namsenelv fra Indlandets
Skovbygder og udskibes dels i forædlet, dels i
uforædlet Tilstand. Af Fabriker findes en
Dampsag, en Maskinfabrik og en Fabrik for
Textilindustri med tilsammen 81 Arbeidere. — Namsos
fik 1845 Ladestedsrettigheder.
Namur (udt. Namyr), Provins i Belgien,
mellem Brabant, Liège, Luxembourg, Hainaut og
Frankrige, 66 Kv.mil stor, med 325,000 Indb.
Landet er dels fladt, dels gjennemstr^get af Hpide
drag med Skov og er meget frugtbart; foruden
Agerbrug drives ogsaa Bergverksdrift paa Jern
og andre Mmeralier. — Hovedstaden Namur,
ved Sambres Udl?? i Maas, har 27,000 Indb.,
17 Kirker, et theologifk Seminarium, et Kunst
akademi, et Musikkonservatorium, et stcrrkt Citadel
og betydelig Metal- og Lcedermduftri.
Nana-Sahib, se Nena-Sahib.
Nanas eller Hajdu Nanas, By i Ungarn
i det saakaldte Hajdukdiftrikt, 24 Mil Pst for Pest,
med 13,000 Indb. og Handel med Landbrugs
artikler.
Nancy (udt. Nangsi), Hovedstad i det franfle
Departement Meurthe-Mofelle, tidligere Hovedstad
i Lothringen, ncer ved Fl. Meurthe, i en frugtbar Egn,
med 66,000 Indb. Her findes de gamle Hertuger
af Lothringens Slot, bygget i gothisk Stil. Byen
har flere prcegtige Kirker og offentlige Bygninger,
smukke aabne Pladse med Kolonnader og Statuer
(deriblandt af Thiers), et Universitet, en farma
ceutifi Hpistole, et Preste- og et Lcrrerseminarium
med siere Undervisningsanstalter, livlig Handel og
Industri (Broderi, ucruede Sager m. m.).
Nangasaki, se Nagasaki.
Nanking, egentlig Kiang-ning, Hovedstad
i den kinesiske Provins Kiang-su, ncer Fl. Kiangs
Munding, med ca. 400,000 Indb. Af dens
Mcerkeligheder var tidligere det berMte Porcel
lcenstaarn, som pdelagdes under Taipingernes Op
stand 1853. den fornemste. Ogsaa i andre Hen
seender led Byen meget ved denne Opftand.
Nanking kaldes et tert og fast, lcerredsvcevet,
glat BomuldstK af r^dliggul Farve; det skriver
sig oprindelig fra Byen Nanking, og dets Farve
er den der forekommende Bomulds naturlige; i
Europa efterlignes det, men den eiendommelige
Farve frembringes her paa kunstig Maade.
Nanna, Balders Hustru, se Gudelcere, den
nordiske.
Nannestad, Prestegjeld paa Romerike, Akers
hus Amt, bestaar af Sognene Nannestad, Bjerke
og Holter.
Nannini, Agnolo, egentl. Giovannini, sced
vanlig kaldet Firenzuola, italienfl Forfatter, f. 1493
d. henimod Midten af det 16de Aarh., indtraadte i
en geistlig Orden og fik, fljMt han senere lMes
fra de geistlige Lyfter, to Abbedier. Senere bo
satte han sig i den tostanfle By Prato. Han for??
fattede mange Skrifter paa Vers og Prosa og af
forskjelligt Indhold, burleske og satirifle, moralske,
dramatifie og novellististe. Af hans Arbeider kan
iscer ncevnes to Lystspil, en Bearbeidelse af Apu
lejus’s ??Gyldne BEsel" og 8 Noveller efter MM<
ster af Boccaccios „Decameron“.
Nansen, Hans, danst Embedsmand, f. 1598,
d. 1667, gjorde i sine yngre Aar flere
Handelsreiser til Nordrusland og Island, blev 1639
Raadmand og 1644 Borgermester i Kjøbenhavn.
Som saadan stod han i Spidsen for Kjøbenhavns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
