Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nansen, Hans - Nantes. — Det nantiske Edikt - Napier, Charles - Napier, Charles James. — William Francis Patrick Napier - Napier, John, ogsaa kaldet Neper - Napier of Magdala, Robert Cornelius, Lord - Napoleon. — Napoleon den første, Bonaparte. — Napoleon den anden. — Napoleon den tredie, egentl. Charles Louis Napoleon Bonaparte. — Napoleon den fjerde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgere under deres tapre Forsvar mod
Svenskerne 1658—59 og bidrog derpaa i høi Grad til
at faa indført den forandrede Regjeringsform,
Eneveldet. Til Belønning herfor udnævntes han
til Præsident i Kjøbenhavn, kongelig Raad og
Assessor i Statskollegiet og Høiesteret.
Nantes (udt. Nangt), Hovedstad i det franske
Departement Loire inférieure, paa høire Side af
Loire, med 122,000 Indb., er velbebygget og livlig,
har et stort Antal Pragtbygninger, hvoriblandt et
gammelt Slot og en Kathedralkirke, og er Sæde
for en Biskop. Af de høiere
Undervisningsanstalter maa nævnes et Presteseminarium, en
hydrografisk Skole, en høiere Skole for
Videnskaber og Literatur, en Landbrugsskole, et
Musikkonservatorium m. m. Det offentlige Bibliothek
tæller 90,000 Bd., 500 Manuskripter og 10,000
Kobberstik; for Kunstverker findes et rigt Museum [[** sic, ingen aksent **]].
Byens Industri er meget omfangsrig og i rask
Stigning; navnlig forfærdiges alleslags
Udrustningsgjenstande for Skibe; Handelen er
ligeledes meget betydelig. — I Nantes udstedte Henrik
den fjerde 13de April 1598 det bekjendte nantiske
Edikt, som indrømmede Protestanterne fri
Religionsøvelse, men som blev ophævet af Ludvig den
fjortende 1685.
Napier (udt. Nepier), Sir Charles, engelsk
Admiral, f. 1786, d. 1860, blev 1809 Kaptein i
Marinen og erobrede f. A. Fort Edvard paa
Martinique. 1810 udmærkede han sig i Spanien
og 1811 i Neapel. 1832 gik han som Admiral i
Don Pedros Tjeneste og seirede 1833 ved Kap
St. Vincent. Efter Dom Miguels Fordrivelse
vendte han tilbage til England, men indtraadte
først 1840 igjen i aktiv Tjeneste og tog s. A.
Del i Expeditionen til Syrien. Ved sin
Tilbagekomst indvalgtes han i Parlamentet, hvor han
sluttede sig til Whigpartiet og virkede for
Reformer i Marinen. 1846 blev han
Kontreadmiral, 1853 Viceadmiral og 1854 Chef for den
engelske Armé i Østersjøen; 1855 blev han atter
Parlamentsmedlem og 1858 Admiral. Hans
Artikler i Times om Misbrug i den engelske
Marineforvaltning blev udgivne af hans Fætter 1851.
Napier, Sir Charles James, foregaaendes
Fætter, engelsk General, f. 1782, d. 1853, blev
1804 Major og udmærkede sig paa Felttoget i
Spanien. 1812 kjæmpede han mod Amerikanerne,
deltog 1815 i Stormen paa Cambrai og blev 1821
Oberst og Guvernør paa Kefalonia. Ved sine
Reformbestræbelser blev han imidlertid
Lord-Overkommissæren ubehagelig og fjernedes, hvorefter han en
Tid syslede med literære Arbeider. Efter 183?
at vare bleven Generalmajor gik han 1841 til
Indien som Chef for Troppekorpset i Bombay og
fik kort efter Kommandoen i Sind og Beludsjistan.
Efter de glimrende Seire ved Meanee og
Hyderabad fuldendte han ved et Felttog mod Bjergfolkene
paa den høire Side af Indus 1845 Landets
Erobring; hans energiske Optræden paaskjønnedes af
Regjeringen, men ikke af det indiske Kompagni,
hvorfor han 1847 blev hjemkaldt. Men allerede
1849 sendtes han atter til Indien for at
bekjæmpe Sikherne; ved hans Ankomst var
imidlertid Krigen nylig endt, og han maatte nu nøie
sig med at tage strenge Forholdsregler mod de
Misbrug, som havde indsneget sig i Hæren. 1851
vendte han tilbage til England. — Hans Broder
Sir William Francis Patrick Napier,
f. 1785, d. 1860, udmærkede sig i de
spansk-franske Felttog og blev senere General. Han
forfattede flere Skrifter, af hvilke den velskrevne
„Historie om Krigen paa den pyrenæiske Halvø og
i Sydfrankrige“ (6 80., 1828—40) er af stor
Vigtighed for Krigshistorien.
Napier, John, ogsaa kaldet Neper, berømt
skotsk Mathematiker, f. 1550, d. 1617, studerede i
St. Audrews og bereiste senere Frankrige, Italien
og Tyskland. Han gjorde sig især berømt ved
Opfindelsen af Logarithmerne (s. d.).
Napier of Magdala, Robert Cornelius, Lord,
berømt engelsk General, f. 1810, blev 1828
Ingeniørløitnant i Bengalen og kjæmpede 1845—46 som
Brigademajor tappert mod Sikherne. Efter 1849
at have udmærket sig i Guzerate blev han
Oberstløitnant, ledede 1858 Beleiringen af Lucknow og
deltog i Gwaliors Erobring; 1860—61 havde han
under Krigen i Kina væsentlig Del i Pekings
Indtagelse, var 1861—65 Medlem af det indiske
Statsraad og blev 1865 Chef for Tropperne i Bombay.
1867 fik han Kommandoen over Expeditionen til
Abessinien og skilte sig saa glimrende fra dette
Hverv, at han blev belønnet med
Peersværdigheden og en stor aarlig Pension. 1870 gik han
atter til Indien som Chef for alle Tropper der
og Medlem af Statsraadet; 1876 blev han
Guvernør i Gibraltar.
Napoleon, Navn paa to Keisere i Frankrige.
— Napoleon den første, Bonaparte, f.
i Ajaccio 1769, d. 1821, var anden Søn af
Korsikaneren Carlo Bonaparte (s. d.) og Letizia
Ramolini. Han fik 1779 Friplads i Militærskolen i
Brienne og 1784 i Militærskolen i Paris, hvor
han især lagde sig efter Mathematik. 1785 blev
han LKtnant i Regimentet Lapère og 1786 i et
Artilleriregiment; 1792 avancerede han til Kaptein
i Artilleriet. Under den franske Revolution var
der imidlertid paa Korsika udbrudt en Opstand
mod Frankriges Herredømme; hele Familien
Bonaparte blev dog Frankrige tro, og den unge
Napoleon kjæmpede 1791 og 1793 i den franske
Armé mod Korsikanerne. Familien blev derfor
forvist, og Napoleon vendte tilbage til Frankrige,
hvor han blev en ivrig Tilhænger af Konventet.
Høsten 1793 fik han Kommandoen over
Beleiringsskytset ved Toulon og tvang Byen til at
kapitulere; til Belønning blev han i Febr. 1794
udnævnt til Brigadegeneral i Artilleriet; som
saadan gik han til Italien, hvor han havde stor
Indflydelse som Raadgiver hos
Konventskommissærerne i Hovedkvartéret, især den yngre
Robespierre; som Følge deraf blev han indviklet i
Robespierres Fald og holdtes en kort Tid fængslet,
hvorefter hans Kommando blev ham fratagen.
Han levede nu en Tid i stor Nød og rugede over
alskens Planer, bl. a. at tilbyde Sultanen sin
Tjeneste og søge at spille en Rolle i Orienten.
Ester den 13de Vendemiaire blev han imidlertid
Chef for Garnisonen i Paris og dæmpede som
saadan paa en blodig og energisk Maade de
terroristiske Elementers Opstand i Oktober 1795.
Til Belønning herfor udnævntes han til
Divisionsgeneral og kort efter til Chef for Arméen i
det Indre. 1796 ægtede han Josefine Beauharnais,
Enken efter den under Terrorismen henrettede
General Alexandre Beauharnais. S. A. fik han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
