Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nederlandene, sædvanlig kaldet Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nederlandene
Havet skjærer sig ind fra Nordvest og danner den
store Bugt Zuidersjøen; af andre Fjorde kan
nævnes Dollart. Hovedfloderne er Rhin, Maas
og Schelde. Af Indfjserne var den i den senere
Tid udtprrede Haarlemersjf?? den st??rste. Talrige
Kanaler ??steder Bandet fra det dyrkede Land til
Floderne eller tjener til Lettelse af Transporten;
de st??rste er den nordhollandske Kanal mellem Am
sterdam og Nieuwediep og Kanalen
Amsterdam—Ymuiden. De store og vandrige Floder foraar
sager ofte Oversv??mmelser, mod hvilke det dyrkede
Land beskyttes ved Damme og Bolverker; i Pro
vinserne Holland, Zeeland, Friesland og Groeningen
har man vcrret nM til at gribe til samme For
holdsregler for at beskytte sig mod Nordsj??en, som
gaar Wiere end Kystlandet, der for en Del er
vundet ved Inddcemning. Havet gjennembryder
af og til Dæmningerne (Digerne) og anretter da
store Ødelæggelser. Jordbunden er i det hele
overordentlig frugtbar og veldyrket; 65 % af hele
Landets Overflade er Ager og Eng. De
betydelige Torvmyrer leverer det sædvanligste Brændsel,
da Skovforsyningen er knap. De frugtbareste
Landstllber er Provinserne Zeeland og Geldern; i
Holland, Friesland og Groeningen findes de bedste
Beiter og Enge. Agerbrug og Kvcrgavl er Ho
vedncrringsveiene; af Husdyrene indtager Karene
den fyrste Plads; derhos holdes mange Svin
samt store og stcrrke Heste. Af Vildt forekommer
iscer Harer og Fugl. Fiskeriet er en vigtig Ind
tcrgtskilde, iscrr er den hollandske Sild meget
ftgt i ??blandet. Industrien omfatter fornemmelig
Fabrikation af Seildug og Tougverk, fint Lærred,
Klæde, Bomuldsvarer, Læder, Sæbe, Papir, To
l??ak, Sukker, Lervarer og Brændevin samt Skibs
bygning. Handelen tiWs har i Aarhundreder
været af et særdeles stort Omfang og er endnu
meget betydelig; Handelsstanden bestod ved Udgan
gen af 1881 af 802 Seilstibe med en Drægtighed af
232,822 Tons og 78 Dampstibe, drægt. 72,224
Tons, tilsammen 880 FartMr, drægt. 305,046
Tons, Fartpier under 40 Tons ikke medregnede.
IndfMelens Værdi beftb sig 1881 til henimod
911 Mill. Gylden, Udftrselens til noget over 682
Mill., ædle Metaller ikke medregnede. De vig
tigfte UdfFrselsartikler er Kvceg og Meieriprodukter,
Tobak, Lcrrred, Kniplinger, Lcrder, Papir, Genever,
saltet Sild, Tran m. m. Der indf^res navnlig
Korn, Trælast, Metal-, Silke- og Uldvarer, Vin samt
alleslags Kolonialvarer. Hovedhavnene er
Amsterdam og Rotterdam. For Kommunikationsvæsenet
er ftrget fortræffelig ved de allerede ovenfor nævnte
Kanaler samt ved et stort Antal gode Veie; af
Jernbaner var 1882 i Drift 1976 km. hvoraf 966 km.
private; af Telegraflinier 3,943 km. —
Nederlandenes Indbyggere er for Størstedelen Hollændere
(71 %); Resten bestaar af Friser og Flamlændere,
der ligesom Hollcrnderne tilhører den germaniske
Folkestamme, samt ca. 70,000 Jøder. Hollænderne
er et roligt, men driftigt, flittigt og i høi Grad
intelligent Folk; deres Renlighed er bleven til et
Ordsprog. I religiøs Henseende hører de for
Størstedelen til den reformerte Kirke; ca. 90,000
er Lutheraner, Arminianer, Mennoniter,
Herrnhuter eller Tilhængere af andre kristne
Religionssamfund. Katholiker findes især i Brabant
og Limburg. Oplysningen staar i Nederlandene
gjennemgaaende paa et høit Trin. Der findes
Nederlandene
tre Landsuniversiteter, i Leiden, Utrecht og
Groeningen, af hvilke især det første stedse har været
meget anset; i Amsterdam findes derhos et kom
munalt Universitet. Af Gymnasier og
Middelskoler er der et større Antal; af Folkeskoler, hvis
Organisation daterer sig fra 1857, var der 1873
2,669 kommunale og 1,085 private. Bibliotheker
og Samlinger saavelsom Selskaber og Forenin
ger i videnskabelige og kunstneriske Øiemed er
tilstede i rigt Antal. — Nederlandene er ifølge
Grundloven af 24de August 1815 et konstitutionelt
Monarki, hvis Krone er arvelig i Huset Oranien??
Nassaus saavel mandlige som kvindelige Linie.
Den nu gjeldende Forfatning proklameredes 3die
Novbr. 1848. Ifølge den udgjøres den
lovgivende Magt af Generalstaterne, som bestaar af
to Kamre. Andet Kammers Medlemmer vælges
i et Antal af 1 for hver 45,000 Indbyggere af
alle voxne og hæderlige Borgere, der betaler en
vis Sum direkte Skat aarlig; deres Funktionstid
er 4 Aar. Førstekammer bestaar af 89 Medlem??
mer, som vcrlljes paa 9 Aar af Provinsialstcen
derne blandt de hjsiest bestattede Borgere. Ved
Kongens Side ftaar et ansvarligt Statsraad, som
sammen med de kongelige Prinser danner Kongens
Kabinetsraad. Den øverste dømmende Myndige
hed er hos Høiesteret (Hooge Raad) i Haag;
derhos findes 11 Overretter samt 34
Arrondissements- og 152 Kantonsdomstole. Trykke-,
Forsamlings- og Religionsfrihed sinder Sted; Adel
findes ikke. Den staaende Hærs Krigsstyrke er
63,000 Mand med 2,320 Officérer; Soldaterne
er Frivillige, som hverves paa en Tid af 6—12
Aar. Dertil kommer Landevcrrnet, der bestaar af
alle Indftdte mellem 25 og 35 Aar, og Landstor
men, som omfatter alle vaabendygtige Mcrnd mel
lem 19 og 50 Aar. I Indien underholder Ne
derlandene en Hoer paa 32,000 Mand med 1,456
Officérer. Marinen bestod 1882 af 103
Dampfartøier med 393 Kanoner og 19 Seilskibe med
157 Kanoner; Flaadens samlede Mandskab var
6,600 Mand. Finanserne staar forholdsvis godt
og har hævet sig meget i den senere Tid. 1880
var Statens Indtægter 107½ Mill. Gylden og
Udgifterne henved 113½ Mill. Gylden.
Statsgjelden var 942 Mill. Gylden. — Nederlandenes
Vaaben er en gaaende gylden Løve med udrakt
Tunge i blaat Felt; i den høire Forlab bærer
den et Sværd og i den venstre 7 Pile. Flaget
bestaar af 3 horizontale Striber, hvoraf den øverste
er rød, den mellemste hvid og den nederste blaa.
— Nederlandene deles i administrativ Henseende
i 11 Provinser: Nordholland, Sydholland, Zee
land, Nordbrabant, Limburg, Utrecht, Geldern,
Overyssel, Drenthe, Friesland og Groeningen.
Hovedstaden er Haag (s. d.). De nederlandske
Kolonier er nu af mindre Udstrækning end
tidligere, men dog endnu af stor Betydning; de bestaar
af følgende Besiddelser: I Asien: Java,
Molukkerne, Størstedelen af Sumatra, flere af de
smaa Sundaøer, Makassar og Nordostkysten af
Celebes, Bali og Lombok samt enkelte Strækninger paa
Borneo. I Amerika: de vestindiske Øer Curaçao,
St. Eustache, Saba og en Del af St. Martin, samt
paa Fastlandet hollandsk Guyana. I Australien:
flere Etablissementer paa Østkysten af Nyguinea.
Koloniernes Finanser viste 1877 en Udgift af 139
Mill. Gylden og en Indtægt af 148 Mill.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
