Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nederlandene, sædvanlig kaldet Holland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nederlandene
Gylden. — Historie. Nederlandene var allerede paa
Cæsars Tid for Størstedelen beboede af
germaniske Folkestammer, Bataver mellem Rhinen,
Waal og Maas og Friser ved den nordlige Kyst.
Bataverne ftrte 70 e. K. under Claudius Civilis
med Held Krig mod Romerne. Fra det 5te Aarh.
forsvandt Batavernes Navn, og der omtales fra
den Tid kun tre Stammer: Frankerne i Syd,
Friserne i Nord og Sachserne i Vst; de to sioft
ncrvnte blev i Tidens LB betvungne af Fran??
terne, som selv hMte til Karl den stores Rige.
Bed dettes Deling tilfaldt Neverlandene 843 Tysk
land; under Keiserrigets OverMhed opstod der i’
Tidens LM et stort Antal HertugdMmer, Grev
staber og geistlige Herstaber; de magtigste var
Greverne af Flandern. Hertngerne af Burgunds
yngre Linie samlede Paa forskjellig Maade de
fleste af disse Smaastater under sit Scepter; efter
Karl den dristiges Fald 1477 kom Nederlandene
ved Giftermaal til det habsburgske Hus; da Kei??
ser Maiimilians SM Karl den femte besteg
Spaniens Trone, forenedes Nederlandene med
dette Land. Reformationen udbredte sig paa denne
Tid hurtig blandt de oplyste og velhavende Neder
landere; Keiseren forfulgte forgjeves Protestan
terne, hvorimob han lod Folket beholde sine ald
gamle Friheder og Rettigheder. Anderledes blev
Tilstanden under hans SM Filift den anden,
der var ligesaa desftoNst i politisk som religi??s
Henseende. Han indfprte Inkvisitionen, fom felv-
Mgelig bidrog meget til at gjFre hans Herre
d??mme forhadt, og ftgte ved Hjelp af Kardinal
Granvella at tilrive sig al Magt baade i verds
lige og religi??se Sager. Under de utaalelige For
hold, som derved fremkaldtes, foretrak mange
Nederlandere at udvandre, medens Adelen forenede
sig for at beskytte sine Rettigheder. Deres For
bund kaldtes for Spot ??Genser" (d. e. Tiggere),
hvilket Navn de senere selv benyttede. Regent
inden Margrete af Panna var stemt for lempe
lige Forholdsregler og vilde maafte derved have
opnaaet at gjenoprette??oligheden; men Filip var
??besindig nok til 1567 at sende den berygtede
Hertug af Alba til Neverlandene for at kue Op<
standen med Magt, og der var da ikke langer at tcrnke
paa nogen Forsoning. 1568 lod Alba to af Neder
laudenes Meste og dygtigfte Mcrnd, Greverne
Egmont og Hoorn, henrette; Antallet af dem,
som faldt for Skarpretterens Bre i Albas hele
Statholdertid, anstaaes til 18,000. Det lykkedes
ham imidlertid ikke at faa fat Paa det fcedrelands
sindede Partis ypperste Leder, den kloge Vilhelm
af Oranien, som fik Tid til at redde sig ved Flug
ten. Efter ??t have rafet i Neverlandene i 6 Aar
kaldtes Alba tilbage 1573 og erstattedes med L.
Requesens y Zuniga, som var tilbpielig til mil
dere Forholdsregler, men som VFde allerede 1576.
Under hans Funttionstid indtraf Leidens Belei
ring 1574. Nederlanderne ophidsedes end mere
ved de spanske Soldaters TMelMed, som bragte
ogsaa Ve sydlige, hidtil rolige Provinser til at
forene sig med de nordlige ved Pacifikationen i
Gent 1576, der maatte anerkjendes af Requesens
EfterMger Juan d’Austria. Efter dennes DFd
blev Alexander Farnese Statholder; han forstod
ved sin Tapperhed og ved med Klogskab at benytte
sig af Provinsernes indbyrdes Uenighed at tvinge
de sydlige Provinser tilbage under Spaniens Her-
Nederlandene
redømme. De nordlige derimod var for bestandig
tabte. 1579 fik Vilhelm af Oranien stiftet
Unionen i Utrecht mellem Provinserne Holland,
Zeeland, Utrecht, Geldern og Groeningen;
Forbundet tiltraadtes senere af Friesland, Overyssel og
Byen Groeningen og opsagde 1581 Kongen af
Spanien Huldskab og Troskab. Provinserne
antog nu Navnet de Forenede Nederlandes
Republik, men kaldtes efter den vigtigste
Provins i Almindelighed Holland. I Spidsen for
Republiken stod Generalstaterne og Statholderen,
hvilken sidste Post beklædtes af Vilhelm af
Oranien, indtil han 1584 blev snigmyrdet og
efterfulgtes af sin Søn Moritz. 1609 sluttedes
endelig i Antwerpen en Vaabenstilstand paa 12 Aar,
efter hvilken Tids Forløb Fiendtlighederne med
Spanierne atter begyndte 1621; Kampen førtes
heldig af Nederlanderne under Moritz og hans
Efterfølger Fredrik Henrik (1625—47); endelig
blev Nederlandene ved den westfalske Fred 1648
sikrede Uafhængighed. Republiken var efter
Afslutningen af sin lange Frihedskamp ingenlunde
i saa daarlig Forfatning, som man kunde have
ventet; tvertimod havde dens Skibsfart og
Handel taget et meget stort Opsving paa den spanskes
Bekostning, og Grunden til Nederlandenes
Kolonialbesiddelser i Indien var lagt. I den
nærmeste Tid efter Frihedskampen var Nederlandene
Europas første Handels- og Sjømagt; men snart
fik de en Medbeiler i England, som under Krigen
havde været deres Forbundsfælle, men nu vendte
sine Vaaben mod den heldige Rival. De
Sjøkrige, som udsprang af denne Kappestrid mellem
de to driftige og tapre Nationer, førtes af
Nederlænderne jevnlig med Held under saadanne Helte
som Admiralerne Tromp og Ruyter; men Enden
paa Kappestriden blev dog, at England lidt efter
lidt indtog den Plads som Europas første
Sjøfarts- og Handelsnation, som det senere har hævdet.
Nogen nævneværdig Tilbagegang i Nederlandenes
Velstand blev dog ikke Følgen deraf. — Fredrik
Henrik efterfulgtes som Statholder af sin Søn
Vilhelm den anden, der imidlertid døde allerede
1650; han efterlod sig kun en nyfødt Søn, og
Statholderværdigheden blev derfor indtil videre
staaende ubesat; 1667 blev den endog formelig
afskaffet ved det saakaldte „evige Edikt“, hvorefter
Jan de Witt (s. d.) blev Landets Styrer. Da
Nederlandene 1672 blev overfaldt af Ludvig den
fjortende, som vilde hevne deres Deltagelse i
Tripelalliancen, blev imidlertid Jan de Witt styrtet af
den unge Prins Vilhelm (den tredie), som blev
udnævnt til Statholder og ledede Krigsførelsen
med et saadant Held, at han 1678 kunde slutte
Freden i Nimwegen uden Tab. 1689 blev Vilhelm
Konge i England, men vedblev ved Siden af denne
Værdighed at beklæde Statholderembedet i
Nederlandene, der imidlertid som Følge af hans Politik
indvikledes i en ny og ikke altid heldig Krig med
Frankrige. Efter Vilhelms Død 1702 forblev
Statholderposten atter for en Tid ubesat, idet
Raadspensionæren Heinsius styrede Republikens
Anliggender. 1747 blev Vilhelm den fjerde, der
tilhørte en Sidelinie af det nassau-oraniske Hus,
valgt til arvelig Statholder; han døde 1751 og
efterfulgtes af sin Søn Vilhelm den femte, der
imidlertid først 1766 som myndig tiltraadte
Regjeringen. I hans Tid deltog Nederlænderne i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
