Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niel, Adolphe - Niello - Niels (dansk Konge) - Niels den hellige - Niels Ebbesen til Nørreris - Nielsen, Johan Peter Ludvig - Nielsen, Karsten Tank - Nielsen, Nikolai Peter. — Anna Helene Dorothea Wexschall, f. Brende - Nielsen, Rasmus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1849 blev han under Expeditionen til Rom
Generalstabschef hos General Vaillant og bragte
efter Roms Indtagelse dets Nøgler til Paven i
Gaëta. 1850 ansattes han i Krigsministeriet,
blev 1852 Medlem af Statsraadet og 1853
Divisionsgeneral. Under Krimkrigen gik han til
Østersjøen og ledede Bomarsunds Beleiring; 1855
sendtes han til Krim og forestod efter General
Bizots Død Beleiringen af Sebastopol indtil dets
Indtagelse. 1857 blev han Senator. Under det
italienske Felttog 1859 deltog han med Udmærkelse
i Slagene ved Magenta og Solferino og blev
Marskal. 1867 blev han Krigsminister, i hvilken
Stilling han med Iver paabegyndte en
Reorganisation af Arméen, hvilken han dog ved sin Død
ikke havde opnaaet helt at gjennemføre.
Niello, ital., en egen Slags sort Emalj;
ogsaa en særegen Metalteknik, som bestaar deri,
at Arbeider af Metal (især Sølv) forsynes med
graverede Ornamenter, der fyldes med sort Emalj
for at træde kraftigere frem. Denne Teknik var
især udbredt i Middelalderen; i den nyere Tid
har man ikke uden Held forsøgt at gjenoplive
den. Nielloarbeidet ledede til Opfindelsen af
Kobberstikkerkunsten (s. d.).
Niels, dansk Konge i det 12te Aarh., Søn af
Sven Estridssøn, kom paa Tronen 1104. Han
var en svag og uduelig Fyrste, men hans
Regjering støttedes kraftig af hans ædle Brodersøn Knut
Lavard. Da denne var bleven dræbt af Kongens
Søn Magnus, udbrød der en Borgerkrig, idet
Erik Emun stillede sig i Spidsen for den
Myrdedes Tilhængere og lod sig udraabe til Konge.
Efter Slaget ved Fodvig maatte Niels flygte og
begav sig til Slesvig, hvor han blev dræbt af
Gildebrødrene 1134. Han var første Gang gift
med den norske Konge Magnus Barfods Enke
Margrete.
Niels den hellige, Søn af den danske Konge
Knut den femte, var bekjendt for sit strenge og
fromme Levnet; ved hans Grav skulde der efter
Sagnet være skeet Jertegn, og han blev derfor
80 Aar efter sin Død kanoniseret 1260.
Niels Ebbesøn til Nørreris, dansk Adelsmand
fra Jylland, er bekjendt som sit Fædrelands Befrier
fra Grev Gerts, „den kullede Greves“ Tyranni.
I Slutningen af Kristofer den andens Regjering
havde Holstenerne begyndt at tilrive sig de danske
Provinser, som efter Kongens Død næsten alle
kom i deres Besiddelse, og Grev Geert [[** NB Gert 4 linjer ovenfor **]] udøvede
et utaaleligt Tyranni. Niels Ebbesøn, som
desuden skal have havt en personlig Fornærmelse at
hevne, besluttede at gjøre Ende paa dette Uvæsen
og trængte Natten til 1ste April 1340 med
halvhundre Mand ind i Randers, hvor Greven laa
med 4,000 Mand. Han opsøgte Greven i hans
Soveværelse, dræbte ham og afkastede derpaa
Broen over Gudenaa efter sig. 2den Mai s. A.
adsplittede og dræbte han en Flok Holstenere, som
holdt paa at opføre en Befæstning ved Skjernaa;
derpaa beleirede han Skanderborg, hvor han faldt
i Novbr. 1340 (eller 1342).
Nielsen, Johan Peter Ludvig, Skuespiller ved
Kristiania Theater, f. i Kjøbenhavn 1808, reiste
efter nogle Aars Studier og Øvelse paa private
Theatre i Danmark til Norge og debuterede paa
Bergens Theater 1ste Septbr. 1830 som Stig
Anderssen i Tragedien „Niels Ebbesøn“. Efter
3 Aars Virksomhed i Bergen var han 1833—34
engageret i Trondhjem og debuterede derefter paa
Kristiania Theater 8de Septbr. 1834 som
Philibert junior i „Brødrene Philibert“. Siden den
Tid har han været knyttet til Kristiania Theater,
hvis Senior han nu i længere Tid har været;
endnu (1883) virker han med usvækkede Kræfter i
sin Kunsts Tjeneste. Nielsen er en intelligent og
samvittighedsfuld Kunstner, som navnlig i
Karaktérroller. saavel komiske som alvorlige, ofte har
præsteret noget ganske fortrinligt. At indgaa paa
en Opregning af hans Roller, hvis Antal er
overordentlig stort, vilde føre for langt; dog bør
følgende nævnes: Troels Korfitz i „Barselstuen“,
Goldfinch Silky i „Veien til Ødelæggelse“, Moses
i „Bagtalelsens Skole“, Markien i „Emigranten
og hans Datter“, Oldfux og Vielgeschrei i „Den
Stundesløse“, Salomon i „Kong Salomon og
Jørgen Hattemager“, Aldobrandini i „Statsmand
og Borger“, Sortebroder Knud i „Axel og
Valborg“, Thorberg i „En Aften paa Gidske“, Bisp
Nikolas i „Kongsemnerne“, Korfitz i
„Fruentimmerskolen“, Geronte i „Scapins Skalkestykker“,
Knox i „Maria Stuart i Skotland“ og Peponet
i „Skikkelige Folk“.
Nielsen, Karsten Tank, f. 1818 i Kristiania,
blev 1837 Marineofficér og udnævntes 1855 til
Direktør for de norske Statstelegrafer, som han
senere har bestyret med stor Dygtighed og hvis
hele Organisation han har ledet.
Nielsen, Nikolai Peter, fremragende dansk
Skuespiller, f. 1795, d. 1860, blev 1811
Artilleriløitnant, men udtraadte 1820 af Arméen og
debuterede paa Kjøbenhavns kgl. Theater som Axel i
Øhlenschlägers „Axel og Valborg“. Han fik
snart et omfangsrigt Repertoire blandt Tragediens
Helte- og Elskerroller, i hvilke han gjorde
fortrinlig hyldest ved sit kraftige og mandig følelsesfulde
Spil saavelsom ved sit udmærkede Organ og sin
skjønne Diktion. Senere gik han over til det
ældre Rollefag, i hvilket han ogsaa skabte en
Række fortrinlige Figurer. Foruden i Danmark
optraadte han ogsaa i Norge og Sverige, overalt
med det samme Bifald. 1829 blev han Instruktør
ved det kgl. Theater og senere titulær Professor.
1854—56 trak han sig paa Grund af Sygelighed
tilbage fra Scenen, til hvilken han forøvrigt var
knyttet indtil sin Død. — Hans anden Hustru,
Anna Helene Dorothea Wexschall, f.
Brende, f. 1803, d. 1856, ægtede 1823
Koncertmester Wexschall, efter hvis Død hun 1834 blev
gift med Nielsen. 1821 debuterede hun paa det
kgl. Theater og spillede i en Række af Aar
Tragediens og Komediens Elskerinderoller med en
poetisk og sjelfuld Opfatning, hvis Lige sjelden er
set paa den danske Scene. Ligesom sin Mand
gik hun senere med samme Held over til det ældre
Rollefag.
Nielsen, Rasmus, beljendt dansk Filosof, f.1809, [[** NB tillegg s. 495: d. 1884 **]]
er Søn af en Husmand i Nærheden af Middelfart
og blev 1832 Student. 1837 tog han med
Udmærkelse theologisk Embedsexamen og 1840 den
theologiske Licentiatgrad, hvorefter han som
Privatdocent begyndte at holde theologiske
Forelæsninger. 1841 blev han udnævnt til Professor i
Filosofi ved Kjøbenhavns Universitet, hvilken
Stilling han senere har indehavt. Han var, da han
tiltraadte sit Embede, en ivrig Hegelianer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
