Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nielsen, Rasmus - Nielsen, Yngvar - Niemann, Albert. — Hedvig Raabe - Niembsch von Strehlenau, se Lenau, Nikolaus - Niemcewicz, Julian Ursin - Niemen, se Njemen - Niemeyer, August Hermann. — Hermann Agathon Niemeyer. — Felix Niemeyer. — Paul Niemeyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilhænger af den spekulative Theologi; senere
lededes han ved Søren Kierkegaards Optræden til
Overbevisningen om Umuligheden af en videnskabelig
Forening af Tro og Viden; ud fra dette Standpunkt
angreb han skarpt Martensens Dogmatik og
hævdede Troens og Videns absolute Uforenlighed;
Troen er ifølge hans Opfatning en udelukkende
personlig-praktisk Sag, medens Viden er en
theoretisk Sag, som kun har med det objektive at gjøre.
Heraf følger dog ikke, at Videnskaben ikke ogsaa af
den Troende kan optages som relativ Opgave,
naar den kun ikke vil uogive sig for at løse Livets
største Gaader. Senere har der hos Nielsen kunnet
spores en Tilnærmelse til den Grundtvigske
Retning. Hans filosofiske Virksomhed har foruden at
beskjeftige sig med Forholdet mellem Tro og Viden
hovedsagelig gaaet ud paa at kritisere Theologien
fra den selvstændige, personlige Troes Standpunkt
samt at hevde Idéens Subjektivitet og de positive
Videnskabers Betydning for Filosofien. Af hans
Skrifter kan foruden hans Hovedverk
„Grundidéernes Logik“ (1864—66) især nævnes
„Filosofisk Propædeutik“ (1857), „Religionsfilosofi“
(1869), „Natur og Aand“ (1873) samt flere
Forelæsninger og folkelige Foredrag.
Nielsen, Yngvar, Søn af forannævnte K. T.
Nielsen, f. i Arendal 1843, tog 1865
filologisk Embedsexamen, var 1869—1878 Assistent
ved Rigsarkivet og har senere været Stipendiat
ved Kristiania Universitet, hvor han har læst
over Historie og Geografi. Tillige har han fra
1878 været Bestyrer af Universitetets ethnografiske
Muséum. 1880 tog han den filosofiske Doktorgrad.
Hans Hovedstudium har været Norges Historie,
navnlig i den nyere Tid. Af hans talrige Skrifter
kan nævnes: „Grev Essens Breve“ (1867),
„Bidrag til Norges og Sveriges Historie“ (1869), „De
nordenfjeldske Begivenheder 1657—1660“ (1868),
„Grev Sandels’s Statholderskab“ (1873), „Grev
Platens Statholderskab“ (1875), „Norges Historie
efter 1815“, I (1883), „Bidrag til Norges Historie
i 1814“, I (1883), samt forskjellige mindre
Afhandlinger og Kildesamlinger vedk. den samme Periode,
hvilke fornemmelig er trykte i Kristiania
Videnskabsselskabs Forhandlinger. Videre maa nævnes
„Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden“ (1877),
hvortil der igjen slutter sig en Række mindre
Afhandlinger vedk. den hanseatiske Historie,
fornemmelig det bergenske Kontor i Middelalderen
og i den nyere Tid, „Det norske Rigsraad“ (1880)
med enkelte mindre Afhandlinger om norske
Samfunds- og Forfatningsforhold i Middelalderen,
„Jens Bjelke“ (1872), der tilligemed andre mindre
Afhandlinger (bl. a. „Kvegholdet i Norge 1657“,
„Idre og Særna“, „Fredrik den tredies Hyldning“
m. fl.) leverer Bidrag til Norges indre Historie i det
17de Aarh., samt forskjellige andre Arbeider. Endnu
ikke helt afsluttet er Udgaven af „Biskop Jens
Nilssøns Visitatsbøger 1574—1597“, hvoraf sidste
Hefte vil udkomme i 1883. I en egen Klasse
for sig staar „Træk af den norske Bondestands
Kulturudvikling“ (1882), der leverer en Del
Resultater af Forfatterens Studier over dette Emne,
byggede paa de af ham foretagne Indsamlinger,
„Reisebreve og Folkelivsstudier“ (1881), som til
dels behandler et lignende Stof, samt „Det
norske og svenske Kongehus“ (1883). Fremdeles
maa nævnes hans norske og tyske Reisehaandbøger
over Norge (tredie norske Udgave 1883) samt det
illustrerede Verk „Rundt Norge“ (1882). Fra
1882 deltager Ingvar Nielsen med Direktør Kjær
i Udgivelsen af det statistisk-topografiske Verk over
Norge, hvoraf de første Afsnit vil udkomme i
1884. Mod Professor J. E. Sars’s „Historisk
Indledning til Grundloven“ har Yngvar Nielsen i
1882 og 1883 udgivet to mindre Modskrifter.
Niemann, Albert, tysk Operasanger, f. 1831,
uddannede sig i sin Ungdom som Tekniker, men
betraadte allerede tidlig Scenen og ansattes 1849
som Skuespiller og Korist i Dessau. Efter i
længere Tid at have arbeidet paa at uddanne sin
prægtige Tenorstemme, vakte han 1860 først
almindelig Opmærksomhed ved sin Optræden i Wagners
„Tanhäuser“ i Paris. Siden 1866 er han ansat
ved Operaen i Berlin. Hans Glansroller er for
det meste i Wagnerske Operaer. — Hans Hustru
Hedvig Raabe, f. 1844, er en fremragende
Skuespillerinde, især i Lystspillet.
Niembsch von Strehlenau, se Lenau,
Nikolaus.
Niemcewicz, Julian Ursin, polsk Lærd og
Statsmand, f. 1757, d. 1841, indtraadte 1777
som Czartoryiskis Adjutant i den litauiske Hær,
men forlod 1788 Militartjenesten som Major.
1788—92 var han Medlem af Rigsdagen og
virkede med glimrende Veltalenhed for Konstitutionen
af 1791. Under Opstanden 1794 blev han
Kosciuszkos Adjutant, toges sammen med ham til Fange
ved Maciejovice og holdtes fængslet i Petersburg
til Keiser Pauls Tronbestigelse. Derpaa gik han
til Amerika, hvor han i længere Tid levede i
Washingtons Hus. 1807 vendte han tilbage og
blev Senatssekretær og Kastellan; efter Polens
Forening med Rusland som Kongerige blev han
Præsident i Konstitutionskomitéen. 1830 blev han
ved Revolutionens Udbrud Medlem af
Administrationsraadet; kort før Warschaus Fald gik han
til Paris, hvor han senere opholdt sig, beskjeftiget
med literære Sysler. Af hans Skrifter kan mærkes
„Polakernes historiske Sange“ (1816), „Kong
Sigismund den tredie af Polens Regjeringshistorie“
(1819) og „Samling af Memoirer til Polens
gamle Historie“ (1822) m. fl.
Niemen, se Njemen.
Niemeyer, August Hermann, tysk Pædagog og
Theolog, f. 1754, d. 1828, blev 1780 Professor i
Theologi i Halle og 1804 Overkonsistorialraad.
1808 blev han Rektor ved Halles Universitet.
Han erhvervede sig stor Fortjeneste ved sit
pædagogiske Forfatterskab („Ledetraad i Pædagogik og
Didaktik“, 1802, „Opdragelsens og
Undervisningens Grundsætninger“, m. fl.). — Hans yngste
Søn Hermann Agathon Niemeyer, f. 1802,
d. 1851, blev 1826 theologisk Professor i Jena
og 1829 Professor og Meddirektør for de
Franckesie Stiftelser i Halle, hvis Ledelse han s. A.
overtog som Direktør. Som Theolog tilhørte
han den rationalistiske, historisk-kritiske Skole. —
August Hermann Niemeyers Sønnesøn Felix
Niemeyer, f. 1820, d. 1871, studerede Medicin
i Halle og nedsatte sig 1844 som Læge i
Magdeburg, blev 1855 Professor i Greifswalde og 1860
i Tübingen. Hans største Fortjeneste knytter sig
til hans fortræffelige „Lærebog i den specielle
Pathologi og Therapi“ (1858). — Hans
Halvbroder Paul Niemeyer, f. 1832, Docent i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
