Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikeforos. — Nikeforos (Patriark af Konstantinopel). — Nikeforos Bryennios. — Nikeforos Blemmides. — Nikeforos Gregoras - Niketas Akominatus, ogsaa kaldt Khoniates - Niketas Eugenianos - Nikias - Nikkel. — Nikkelsten - Nikobarerne, paa Malajisk Pulo-Sambiang - Nikodemus - Nikola (Nikita) den første, Petrovitsch Njegusch - Nikolaiter. — Nikolaitiske Kjættere - Nikolajev - Nikolaus (Helgen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nikeforos, Navn paa flere græske
Historieskrivere i Middelalderen. — Nikeforos, Patriark
af Konstantinopel, f. 758, d. 828, forfattede en
„Chronologia compendiaria“ og et „Breviarium
historicum“. — Nikeforos Bryennios fra
Makedonien, d. 1137, skrev det komneniske Hus’s
Historie, der fuldførtes af hans lærde Hustru
Anna Komnena, men hvoraf kun 4 Bøger er
opbevarede til vor Tid. — Nikeforos
Blemmides, Patriark af Konstantinopel i den første
Halvdel af det 13de Aarh., har efterladt sig to geografiske
Skrifter. — Nikeforos Gregoras, Patriark af
Konstantinopel i det 14de Aarh., forfattede en
„Byzantinsk Historie“ i 36 Bøger, hvoraf længe
kun 24 var bekjendte; de 12 øvrige
offentliggjordes af J. Bekker 1855.
Niketas Akominatus, ogsaa kaldt
Khoniates, byzantinsk Historieskriver, uddannede sig i
Konstantinopel, beklædte derpaa flere Embeder og
flygtede efter Konstantinopels Erobring til Nikæa,
hvor han døde ca. 1206. Han har skrevet de
græske Keiseres Historie i 21 Bøger, som danner
en Fortsættelse af Zonaras Verk og omfatter
Tidsrummet 1117—1203.
Niketas Eugenianos, græsk Digter i det
12te Aarh., skrev et længere Digt om Kharikles’s
og Drosillas Kjærlighedseventyr.
Nikias, atheniensisk Statsmand og Feltherre,
levede og virkede paa den peloponnesiske Krigs
Tid. Han var Lederen for det konservative Parti
og viste som Feltherre stor Dygtighed, om han
end ofte manglede Beslutsomhed under kritiske
Omstændigheder. Efter det for Athenienserne
uheldige Slag ved Amfipolis 421 fik Nikias en Fred
paa 50 Aar istand med Sparta paa Betingelse,
at alt skulde være som før Krigen. Imidlertid
blev Freden snart brudt. Alkibiades overtalte sine
Landsmænd til et Felttog mod Sicilien; Nikias
fraraadede dette, men gik senere ind paa at
deltage i Expeditionen. Efter Alkibiades’s Flugt
vandt han en Seier ved Syrakus og var nær
ved at indtage Byen; men en peloponnesisk Flaade
kom den til Hjelp og slog 413 den atheniensiske
Flaade, hvis Mandskab dels blev dræbt, dels taget
til Fange. Nikias blev henrettet.
Nikkel (Ni) findes i Naturen hovedsageligt
bundet til Svovl og Arsén; i Norge er den
vigtigste Nikkelerts Magnetkis. Dette Mineral, der
bestaar af Svovl og Jern (Fe7 S8), indeholder
nemlig undertiden nogle faa Procent Nikkel (ofte med
lidt Kobolt). Ved forskjellige Rostninger og
Smeltningsprocesser overføres Magnetkisen til saakaldet
Nikkelsten, der er Svovlforbindelser af Jern
(Kobber) og Nikkel, men langt rigere paa
sidstnævnte Metal end den oprindelige Erts. Heraf
kan da selve det metalliske Nikkel erholdes. Dette
er hvidt, med et svagt gulagtigt Skjær, temmelig
haardt, meget strækkeligt og istand til at modtage
en smuk Politur; det smelter vanskelig og har en
specifik Vegt af 8.97. Med Hensyn til Magnetisme
forholder det sig som Jern. Indtil over Midten
af dette Aarh. fandt Nikkel næsten ingen anden
Anvendelse end til Fremstilling af Nysølv; i den
senere Tid produceres det i meget store Mængder
og benyttes i flere Lande til Mynter
(Skillemynt); dets vigtigste Anvendelse er dog nu til
galvanisk Fornikling af allehaande Metalarbeider,
navnlig af Jern og Staal. Disse faar derved et
smukt, sølvlignende Overtræk, som beskytter mod
Rust, holder sig fortræffelig i Luften og sent
slides af.
Nikobarerne, paa Malajisk Pulo-Sambiang,
en Gruppe af syv større og tolv mindre Øer i den
sydøstlige Del af den Bengalske Bugt, mellem
Andamanøerne og Sumatra. De deles i to ved
Sombrerokanalen adskilte mindre Grupper og har
et samlet Fladeindhold af 34 Kv.mil. Den
sydlige Gruppes Øer er de største og stærkt
bjergfulde; de nordlige er mindre og fladere. Klimatet
er tropisk, om end Varmen dæmpes af
Havvindene og den stærke Regn. Befolkningen, som
hører til den malajiske Race, tæller ca. 5,000
Mennesker, der staar paa et meget lavt
Kulturtrin. Øernes Hovedprodukt er Kokosnødder. De
fleste Forsøg fra europæisk Side paa at kolonisere
Nikobarerne er strandede paa det usunde Klima;
Danskerne gjorde 1770 og 1846
Kolonisationsforsøg, men opgav Øerne 1848, hvorefter
Englænderne 1869 tog dem i Besiddelse.
Nikodemus, en Farisæer, der var Medlem af
Synedriet eller det høie Raad i Jerusalem, søgte
Jesus som en Lærer, der var kommen fra Gud.
Af Frygt for de Nidkjære kom han til Jesus om
Natten (Joh. 3, 1 og 2); senere, efter
Korsfæstelsen, bragte han aabenlyst Myrrha og Aloe til
Jesu Begravelse (Joh. 19, 39).
Nikola (Nikita) den første, Petrovitsch
Njegusch, Fyrste af Montenegro, f. 1841, efterfulgte 1860
den myrdede Fyrst Danilo i Regjeringen. 1861
deltog han med sine Tropper med stor Tapperhed
i den Krig, som udbrød ved Opstanden i
Herzegowina. Efter Fredsslutningen arbeidede han
ivrig for at indføre moderne Reformer i sit Land,
idet han især sørgede for Kommunikationerne,
Skolevæsenet og Arméens Organisation. Om
hans Deltagelse i Krigen mod Tyrkiet 1876 og
Resultaterne deraf, se Art. Montenegro.
Nikolaiter, Navn paa en Sekt, som skal have
varet udbredt i Syrien og Lilleasien i det 1ste
Aarh., og som nævnes i Johannes’s Aabenbaring.
Man kjender forøvrigt lidet til den. Efterat
Cølibatet var blevet paabudt i den romerske Kirke,
kaldte man de Prester, som ikke vilde skille sig ved
sine Hustruer, nikolaitiske Kjættere. —
Navnet Nikolaiter har senere ogsaa været brugt om
en fra den hussitiske Bevægelse udgaaet Sekt i
Bøhmen i det 15de Aarh. og om en theosofisk
Sekt i England i det 16de Aarh., hvis
Tilhængere skulde udgjøre en eneste stor, ved indbyrdes
Kjærlighed forbunden Familie; den undertryktes
1580 ved et strengt Edikt af Dronning Elisabeth.
Nikolajev, By i Guvernementet Kherson i
det sydlige Rusland, nordvest for Kherson, ved
Floden Bug, med 83,000 Indb., Krigs- og
Handelshavn, Skibsverfter og Kaserner, er
Hovedstation for Flaaden i det Sorte Hav. Byen er
smukt bebygget og stærkt befæstet, har 12 Kirker,
2 Synagoger, en Artilleriskole, Styrmands-,
Lods- og Skibsbygningsskoler, 3 Bibliotheker, et
Hydrografisk Kartdepôt m. m. Klimatet er særdeles
mildt og sundt. Indbyggerne driver udstrakt
Handel og livlig Industri. I Nærheden findes
Ruiner af den gamle milesiske By Olbia eller
Olbiopolis.
Nikolaus, en af den græske Kirkes fornemste
Helgener, Biskop i Myra i Lilleasien, sattes under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
