Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Geografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NorgeNorge 619
Maalselven dannes ved Sammenløbet af
Bardoelven og Divielven og falder i Malangen;
Lcrngden fra Sammenl^bet er 31 km.
Bardoelven kommer fra Altevandet og er til Sammen
lKet 62 km. lang; Divielven udfpringer paa
Rigsgrcrndfen og er 90 km. lang. 122)
Mortendalselven kommer fra Rigsgrcrndfen og falder
i Lyngenfjorden; 45 km. 123) Omasielven
kommer fra Fjeldfj^en Koltajaure og falder i Lyn.
genfjorden; 56 km. 124) Skibotnelven kom??
mer fra en Del Smaavande paa Grcrndfen mod
Sverige og Rusland og falder ved Skibotn i
Lyngenfjord; 73 km. 125) Kaafjordelven
udsprmger fra Kolasjavre vaa den russifle Grcrndse
og falder i Kaafjorden; 48 km. 126)
Reisenelven kommer fra Grcrndfen af Kautokeino og
Rusland og falder i Nordreifen; 113 km.
127) Altenelv udfpringer i Kautokeino og
lpber mod Nord ud i Altenfjord; 160 km.
128) Staburselven kommer fra Vouriduoddars
Vestfiraaning og falder i Porsangerfjorden; 62
km. 129) Laxelven kommer fra Bouriduoddars
Vftstraaning, lMer mod Syd, derpaa mod Vst
og Nord og falder i Porsangerfjorden; 56 km.
130) Lottejokka eller Brændelven kommer
fra Gaggajavre og falder i Porsangerfjorden; 50
km. 181) Børselven dannes af to forskjellige
Elve, hver ca. 68 km. lang, og falder fra Vst i
Porsangerfjorden. 132) Matsjokka, to Elve,
fom hver er ca. 45 km. lange og forenes ved sit
UdlK i Laxefjorden. 133) Tanaelven dannes
af Anarjokka, der kommer fra Syd, og
Karasjokka, der kommer fra Vest. Begge udfpringer
i Karasjok; deres Lcrngde er resp. 100 og 90 km.;
Tanaelvens Lcrngde fra Foreningspunktet er 190
km. Tanaelven danner paa en lcrngere Strcrk
ning Grcrndfen mod Rusland. 134)
Neidenelven kommer fra russisk Lavland og falder i
KjMorden, en Bugt af Varangerfjorden; 79 km.,
hvoraf kun 17 km. i Norge. 135) Patsjokka
eller Pasvikelven kommer fra Enarefjpen i
russisk Lapland og falder i Klosterfjorden, en Arm
af Barangerfjorden; 124 km., hvoraf kun 5 km. i
Norge; ellers danner Elven paa en lcrngere Strcrk
ning Gromdfen mod Rusland. 136) Jakobselven
er den sidste Grcrndfeelv mod Rusland ; den er 28
km. lang. — Af Indsjøer findes i Norge et stort An
tal, men de er nersten alle fmaa og langstrakte og
kan betragtes fom Udvidelser af ElvelMene. Den
st??rste af dem er Mjøsen i Hedemarkens og Kri??
stians Amter; den er 99 km. lang og kun paa Mid
ten af nogen betydeligere Brede; Fladeindholdet er
364 km². (ca. 26⁄7 norsse Kv.mil). Røsvandet
i Nordland, hvis Lamgde angives til 34 km. og
Fladeindhold til 287 km²., er aldrig nKagtig op.
maalt og er faaledes maafle betydelig mmdre.
Fæmunsjøen i Vfterdalen er 58 km. lang og
har et Fladeindhold af 202 km².; Randsfjorden i
Hadeland og Land er 73 km. lang og har et Flade??
indhold af 131 km².; Tyrifjorden paa Ringe
rike er 21 km. lang og 131 km². stor; Øieren
paa Nedre Romerike er 30 km. lang og 94 km².
stor. Af de thelemarkste IndWer er Nordsjø 28
km. lang og har en Overstade af 57 km².;
Hiterdalsvandet er 20 km. langt og 15 km². stort,
Tinnsjøen 34 km. lang og 52 km². stor,
Mjøsvandet 35 km. langt og 50 km². stort,
Bandaksvandet 27 km. langt og 26 km². stort,
Totakvandet 24 km. langt og 37 km². stort,
Nisservandet 36 km. langt og 74 km². stor, [[** sic stort + stor **]]
Fyrrisvandet 2? km. langt og 54 km². i Ud
strcrkning. Hornindalsvandet i Nordfjord har
en Lcrngde af 26 km. og et Fladeindhold af 57
km²., Selbosjøen i Strinden og Selbo Fogderi
en Lcrngde af 29 km. og et Fladeindhold af 55
km²., Snaasenvandet paa Inderøen en Lcrngde
af 36 km. og et Fladeindhold af 78 km².
Altevand i Tromsø Amt er 68 km. langt og har
et Fladeindhold af 220 km². — Det er allerede
ovenfor sagt, at Norge foruden et Fjeldland
ogfaa i farlig Grad er et Kystland; Kyftlinien
har en Lcrngde af 1,800 km., naar der ikke ta??
ges Hensyn til Fjordene; men da disfeS Antal
er meget stort og flere af dem er af en be
tydelig St??rrelse, bliver den virkelige Kyftud
ftrcrkning flere Gange faa stor. De betydeligste
Fjordsystemer er: Kristianiafjorden, der ved
Den Fcrrder gaar ind fra Skagerak ret mod Nord
til Kristiania og fortfcettes af Bundefjorden der
gaar mod Sydfydost; en Gren af den er
Dramsfjorden. Bukkenfjorden gaar ind fra Nord-
Men ved Stavanger og deler sig i en Mcrngde
Grene, hvoraf mcrrkes den trange Lysefjord.
Hardangerfjorden stjcrrer ind mod Nordost
og forgrener sig inderst inde; dens Mligste Gren
er Eidfjorden, den sydligste Sørfjorden, som
gaar ret i Syd til Odde. Sognefjorden gaar
md mod Vst i Nordre Bergenhus Amt og deler
sig ligeledes i mange Arme, hvoraf den inderste,
Lysterfjorden, gaar mod Nord og Nordost.
Langere mod Nord gaar Søndfjord og
Nordfjord ind. Paa Søndmøre findes
Storfjorden, fom forgrener sig i et System af trange
Fjorde, der udbreder sig gjennem ncrsten hele Fog.
deriet. Nordenfor de romsdalfte og nordmMe
Fjorde gaar Trondhjemsfjorden ind mod
Sydoft og Vst, bpier derpaa mod Nordost og fort
fcrttes i Beitstadfjorden. Namsenfjorden
gaar ind til Namsos. Vestfjorden kaldes den
store Havbugt i Retning fra Sydvest mod Nordost
mellem Nordlands Fastland og Lofotens Vgrupve ;
fra Vestfjorden gaar igjen Skjærstadfjorden,
Folden, Tysfjorden, Ofoten m. fl. ind i
Nordland. I Tromsø Amt er de vigtigste Fjorde
Malangen, Balsfjorden, Ulfsfjorden,
Lyngenfjorden og Kvænangfjorden; i Fimarken [[** sic (plassmgl.) = Finmarken **]] skjærer
Altenfjorden, Porsangerfjorden,
Laxefjorden og Tanafjorden ind fra Nord mod Syd,
Varangerfjorden fra Øst mod Vest. — Langs
Kysterne strækker sig lige fra den svenske Grændse
til Nordkap et saagodtsom sammenhængende Belte
af større og mindre Øer, Holmer og Skjær,
Skjærgaarden. Mellem denne og Fastlandet kan Far
tøierne lagge sine „indenskjærs“ Ruter. Jæderen
og Østfinmarken er de eneste Dele af hele Landets
Kyst, hvor der ingen Skjærgaard findes. Øernes
og Holmernes Antal gaar op til flere tusen, hvoraf
ca. 1160 er stadig beboede. De største af Øerne
er Bømmeløen, Tysnæsøen, Stordøen
og Store Sartor i Søndre Bergenhus Amt.
Sulen, Bremangerland og Vaagø i Nordre
Bergenhus Amt, Gurskø og Hareidland paa
Søndmøre, Smølen paa Nordmøre, Hiteren
og Frøien i Søndre Trondhjems Amt, Lofoten
og Vesteraalens store Øgruppe, af hvilken de
betydeligste er Hindø, Norges største Ø, 2,238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
