Norsk Haandlexikon / K-R / 620 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Geografi - Klima - Jordbunden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Norge Norge620

km². (40 geogr. Kv.mil), Øst- og
Vestvaagøerne, Langø og Andø, endvidere Senjen,
Kvalø m. fl. i Tromsø Amt og Sprøen,
Stjernøen, Seiland, Kvalø og Magerø i Finmarken
— Norges Klima er i det hele taget mildere end i
noget andet Land, der har den samme Afstand fra
3Ekvator. Langs Kysterne og paa Verne hersker
der et mildt, fugtigt Kystklima med mindre varme
Somre og mindre kolde Vintre; i det indre af
den sydlige Del as Laudet har man Oplandsklima
med strenge Vinke og milde Somre. At Klimatet
for et saa nordligt Land er saa mildt, styldes
Golfstr??mmen, hvis opvarmede Vandmasser be
styller Norges nordlige Kyster. Kun i HMjelds
egnene og i det indre af Finmarken samt paa et
Sted ved Varangerfjorden har man fundet en
aarlig Middeltemperatur under 0°; den Weste
aarlige Middeltemperatur, 7° 30′ C., har den yderste
Kystlinie fra Lister til Sognefjorden. Somme-
rens Middeltemperatur er HKest i Dstlandets
Oplandsdistrikter og i Indre Sogn (Juli over
16??) samt i Hardanger (ca. 16°), lavest ved Kysten
i Finmarken (8.8°) og paa R^raas (6.9°). Tem??
veraturverlingen er st??rst inde i Landet (over 30°
i Finmarken, over 25° i det indre af det fMden-
fjeldske Norge), mindst ved Kysten (11° ved Kysten
i Romsdals Amt). Hvad Udergiendserne sor
Varme og Kulde angaar, da har man paa Vstlan.
det og i det indre af Finmarken undertiden en
Sommervarme af 30°, ved Vestkysten af ca 25°;
om Vinteren hender det jevnlig i ??sterdalen og
det indre af Finmarken, at KviMvet fryser
(− 40° C.). Til normere Belysning af Tempe
raturforholdene hidsettes f??lgende tabellariske Over??
sig: over AarStemperaturens Gjennemsnit paa efter
nevnte Steder:

	Grader:
Vardø	+ 0.8
Fruholmen (Finmarken). ...	+ 1.9
Alten	+ 0.9
Tromsø	+ 2.2
Andenes (Lofoten)	+ 3.6
Bodø	+ 3.6
Ranen	+ 2.9
Brønø	+ 4.6
Villa (ved Foldenfjorden) .	+ 6.5
Ytterøen ....	+ 5.0
Kristianssund ..	+ 6.2
Ona	+ 6.8
Aalesund ....	+ 6.7
Florø	+ 6.6
Flesje	+ 6.3
Hellisø	+ 7.3
Bergen	+ 6.9
Ullensvang (Hardanger) . . . .	+ 7.1
Utsire	+ 6.9
Skudesnæs ...	+ 7.1
Lister	+ 7.4
Lindesnæs. ...	+ 6.8
Mandal	+ 6.6
Oxø	+ 6.9
Torungen ....	+ 7.1
Sandøsund .. .	+ 6.6
Kristiania .. . .	+ 5.2
Dovre	+ 0.2
Granheim . .. .	+ 1.6

Havets Temperatur paa Overfladen er ved de
norske Kyster ncrsten overalt over 0°, i Dybet endnu
lMere. Kun endel af de indre Fjorde fryser til
om Vinteren. Mcrngden af Vanddampe i Luften
er altld Mrre ved Kysten end i det indre af Lan
det; ved Finmarkens Kyst er Luftens Fugtighed
Wrft; i VardF er den saaledes om Sommeren
86 pCt., medens den i Kristiania kun er 60 pCt.
Stydakket er tcetteft i Finmarken, hvor man reg
ner 1 klar Dag paa 3 overfkyede (VardF); Som??
mermaanederne er i Gjennemsnit noget klarere
end Vintermaanederne. NedbFrden er rigeligst paa
Vestkysten; her er RegnMden aarlig mellem Sog
nefjorden og Stat over 2,000 mm., i Bergen
1,800 og i Skudesims 1,100 mm. Nordenfor
har Aalesund 1,150 mm. og Lofoten 1,600. Hvor
meget mindre Nedbsrd der falder paa Bstlandet, kan
sees af, at Aarets Regnmengde i Kristiania kun er
540 mm. og paa Dovre 330 mm. Paa Vest-
kysten er det om Hasten og Vinteren, paa Vst
landet i August, at den meste Nedb^rd falder. F<sl??
gende Steders aarlige Regnmcrngde hidscrttes efter
de sidste Opgaver:

	mm.
Bodø	834
Brønø	839
Ytterøen	579
Aalesund ....	1,090
Florø	1,873
Bergen	1,722
Skudesnæs .. .	1,091
Mandal	1,185
Sandøsund ...	582
Kristiania ....	671
Dovre	340

Vindene er om Vinteren i alle Landets Dele
for en fremherskende Del Landvinde, som enten
blcrser ret ud ad Dalene og Fjordene eller stryger
langs Kysten med Landet til H^ire. Derimod er
om Sommeren SMinde hyppigst; de bleser gjerne
langs Kysten med Landet til Venstre. I Kyst-
distrikterne er Vindens Styrke gjennemsnitlig meget
stirre end inde i Landet, ligesom der om Vinteren
ved Kysten forholdsvis sjelden er Vindstille; om-
vendt er det om Sommeren, da der er mere stille
ved Kysten end inde i Landet. Sterkere Storme
forekommer nesten ndelukkende vcd Kysten; deres
Retning er hyppigst fra Sydvest, derncrst fra Vest
og Nordvest. — Tordenveir er forholdsvis ikke hyp-
pigt i Norge og forekommer nesten blot om Som<
meren, ialfald i den Mige Del af Landet; paa Vest-
kysten og i Nordland optreder der undertiden Torden-
veir om Vinteren, og det er da meget sterkt og far-
ligt paa Grund af, at Skyerne henger lavt. —
Jordbunden i Norge er forholdsvis ikke meget
frugtbar. Af Landets hele Overstade er store
Strekninger HMeld nersten eller aldeles uden
Spor af Plantevext; kun i Dalene og de for-
holdsvis faa og lidet udstrakte Sletbygder er
Jordbunden stikket til Dyrkning, og Jordsmonnet
er her paa flere Steder godt. Man regner, at af
hele Landets Areal er kun ca. 2,700 km². (ca. 48
geogr. Kv.mil) dyrket Land; det dyrkbare, men
udyrkede Land er vistnok meget stirre end dette
Tal, saa at der er Rum for eN betydelig Udui-
delse af Dyrkningen, men det ??dyrkbare Area! er
dog, naar alt medtages, overveiende. Skovene
indtager efter Beregning et Areal af ca. 64,000 km².
(ca. 1,153 geogr. Kv.mil), den naturlige Eng (frareg
net Seterbeiterne) af 12,000 km². (ca. 216 Kv.mil.
Myrstralningerne er forholdsvis lidet betydelige. Af
Mineralprodukter frembyder Norge et stort Antal,
og flere af dem er eller kan blive Gjenstand for
Bergverksdrift. Af ??edle Metaller findes Guld
sporadisk i Finmarkens Elveleier og i Eidsvold
m. fl. St., men dets ringe Mcrngde har gjort, at
den forftgsvise Drift af disfe Forekomster ikle
har kunnet lMne sig. Derimod forekommer SM
i ikke ringe Mangde ved Kongsberg, hvor der
drives Gruber for Statens Regning. I de senere
Aar er der ogsaa opdaget lovende Sølvforekomfter
i Nordland. Kobber udvindes paa flere Steder, navn
lig ved Rsraas og Vigsncrs, og er af fortrinlig God
hed. Jern er ligeledes paa flere forskjellige Steder
Gjenstand for Bergverksdrift, og det ved de norske
lerngruber vundne Produkt staar ved Siden af
det svenske som det bedste i Verden. Af andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>