Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Jordbunden - Planteverden - Dyreverden - Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mineralske Produkter, der er Gjenstand for
industriel Udnyttelse, forekommer bl. a. Kobolt,
Svovlkis, Marmor og andre Sorter Kalksten samt i
mængdevis andre nyttige Stenarter, navnlig paa
mange Steder prægtig Granit. —
Planteverdenen er, som naturligt maa være i et saa langt mod
Nord liggende Land, ikke særdeles yppig eller rig
paa Arter; imidlertid gjør det forholdsvis milde
Klima, at alle Planter i Norge trives meget
længere mod Nord end i noget andet mellem de samme
Bredegrader beliggende Land paa Jorden.
Hovedmassen af Landets Skove bestaar af Fure og
Gran; dertil kommer adskillig Løvskov, som
hovedsagelig bestaar af Birk. Bøg forekommer kun paa
et enkelt Sted (ved Laurvik) vildtvoxende i saadan
Mængde, at den danner Skov. Med Egen er
dette intetsteds Tilfældet. Af andre Løvtræer er
Or, Asp, Rogn, Hæg, Løn og Ask de hyppigste i
vild Tilstand; af mindre Træer og Buske findes
Hassel, mange forskjellige Pilarter m. m. samt
Ener, der gaar høit tilfjelds. Skovgrændserne
kan fremstilles saaledes: Granen gaar i det
sydlige Norge til en Høide af 930 m. over Havet,
paa Dovres Sydskraaning til 800 à 900 m.,
i Trondhjems Stift til 500 à 650 m. og i
Finmarken til 200 m. over Havet; Furen gaar
gjennemgaaende ca. 80 à 100 m. høiere tilfjelds
end Granen og tillige længere mod Nord end
denne. Paa den 70de Bredegrad har man i
Alten ordentlige Fureskove, hvor Træerne naar en
Høide af 18 m. Birken gaar derimod høiere
end noget af Bartræerne (950—1,000 m. over
Havet). Der, hvor den almindelige Birk ophører,
erstattes den paa Høifjeldet af Dvergbirken, et
ofte buskformet lidet Træ, der dog aldrig naar
Mandshøide; sammen med denne danner i disse
høitliggende Trakter Vidje og Ener den mere
fremtrædende Plantevext. Endnu høiere end nogen af
disse Buske gaar flere Lyngarter, Græsarter og
Lav, hvilken sidste danner Slutledet i
Høifjeldsvegetationen. — Af Planter med spiselige Frugter
voxer forholdsvis ikke mange vildt i Norge.
Æbletræet forekommer i vild Tilstand, men dets Frugt
er da uspiselig; derimod findes Bærbuske som Ribs,
hvis Bær i vild Tilstand vistnok er sure, men dog
spiselige, endvidere mange Arter Bærlyng
(Blaabær, Skintryter, Tytebær, Tranebær m. fl.),
Jordbær, Bringebær og Bjørnebær samt Multer, der
især for de nordlige Landsdele er af stor
Vigtighed, da de i massevis indsamles og sendes til
alle Egne af Landet. Af Græsarter. som afgiver
et godt Kvægfoder, voxer mange og fortrinlige
vildt og danner udmærkede Beiter. Af
Blomsterplanter, der paa Grund af sin Skjønhed egner
sig til Dyrkning som Prydplanter, findes ikke
mange; dog forekommer bl. a. flere smukke
Aurikelarter. Den eiendommelige Fjeldflora har mange
smukke Planter at opvise, der udmærker sig ved
store, rentfarvede Blomster. — Dyreverdenen
er endnu rigere paa Arter end Planteverdenen.
Af større firføddede vilde Dyr er Antallet sunket
meget, saa at de vigtigste af dem nu paa de
fleste Steder er sjeldne. Elgen, Europas største
Landdyr, forekommer i de sydøstlige Dele af
Landet, og dens Udryddelse søges nu hindret ved
strenge Fredningsbestemmelser. Af andre Dyr
henhørende til Hjorteslægten findes Kronhjorten,
hovedsagelig paa nogle Øer ved Vestkysten, samt især
Renen, der holder til paa Høifjeldene og er
Norges vigtigste firføddede Jagtvildt. Foruden disse
madnyttige vilde Pattedyr er Haren det eneste, der
er Gjenstand for Jagt. Derimod jages flere større
Rovdyr, for hvis Udryddelse der er sat Præmie,
saaledes Bjørn, Ulv, Gaupe, Jerv og Ræv; disse
Dyrs Hud afgiver derhos værdifuldt Pelsverk.
Af mindre Rovdyr findes flere Arter Maar og Oter,
samt Røskat. Flaggermus forekommer almindelig i
den sydlige Del af Landet. Til Skadedyrene maa
ogsaa regnes de i Norge som overalt forekommende
Mus og Rotter samt Lemænen, som lever paa
Høifjeldene og til visse Tider, med længere
Aarrækkers Mellemrum, vandrer ned i Dalene i uhyre
Skarer, ødelæggende alt, hvad de kan overkomme
af Plantevext. Til de i Norge sjelden
forekommende Pattedyr hører Bæveren, som nu kun
findes paa et Par Steder og strengt fredes. Af
Havpattedyr findes ved Kysterne Masser af Sæl
og Hval. Fugleverdenen har at opvise en stor
Mængde madnyttige Arter, saasom Tiur,
Aarfugl, Hjerpe, Rype, Vildænder og Gjæs,
Snepper, Trost o. s. v.; Rovfuglene repræsenteres af
Kongeørnen, Hav- og Fiskeørnen samt forskjellige
Arter af Høge, Falke og Ugler. Sjøfuglene
danner et meget vigtigt Led af Norges Dyreverden,
naturligvis især i Kystdistriktene og nordpaa;
flere af dem lever selskabelig i store Kolonier
(Æg- og Dunvær, s. d.), hvor de opsøges og
fanges eller berøves Æggene, Edderfuglene ogsaa den
Dun, hvormed de forer sine Reder. Edderfuglen
er derfor meget vigtig for de nordlige Landsdele
og Gjenstand for Fredning. Af de mindre Fugle
findes ikke faa Arter; de fleste af dem er
Trækfugle, som indfinder sig om Vaaren for at
forplante sig og om Høsten igjen forlader Landet for
at søge til sydligere Egne. Af Krybdyr findes
udelukkende smaa, og Arternes Antal er kun
fem. Den eneste giftige Slange er Hugormen.
Fisk forekommer i Mængde langs Kysterne
saavelsom i næsten enhver nogenlunde betydelig
Elv og Indsjø. Af de Saltvandsfiske, som
indfinder sig ved Kysterne og i Fjordene, er
Torsken og Silden uden Sammenligning de
vigtigste, da de er Gjenstand for Fangst og
Udskibning i massevis; dernæst kommer Sei, Lange,
Brosme, Hvitting, Kolje, Makrel, Flyndre, Aal
o. s. v. Forskjellige Haiarter fiskes for Leverens
Skyld, hvoraf der koges Tran. Af
Ferskvandsfiske forekommer især flere Arter af Laxeslægten,
saaledes Lax og Ørret, endvidere Røe, Gjedde,
Lakesild m. fl. Af de Led- og Bløddyr, som er
Gjenstand for Fangst, forekommer Hummer, Krabbe
og Ræker paa flere Steder langs Kysten i Mængde,
endvidere Østers og Blaaskjæl; Perlemuslinger
findes paa enkelte Steder i Elvene, og de deri
indeholdte Perler kan tildels være ganske store
og værdifulde. — Norges Befolkning
bestaar hovedsagelig af Nordmænd, der danner
en Gren af den germaniske Folkestamme og
er nærmest beslægtet med Svensker og
Dansker. Det er et i Almindelighed storvoxet, stærkt
og seigt Folkefærd, arbeidsomt og udholdende. Af
den ved Folketællingen 1875 fundne Folkemængde
var 1,481,026 Personer Landbefolkning og 332,398
Personer Bybefolkning; 5,429 Personers
Hjemsteder var ikke opgivne. Det sees heraf, at
Landbefolkningen i Norge er aldeles overveiende og
621
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
