Norsk Haandlexikon / K-R / 626 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Næringsveie: Agerbrug - Havedyrkning - Fiskerier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Avlingens Værdi tilsammen:

	Korn og Erter.		Poteter.
Smaalenene	5,011,000	Kr.	1,735,200	Kr.
Akershus	5,587,800	〃	1,900,300	〃
Kristiania	14,000	〃	22,900	〃
Hedemarken	6,252,600	〃	2,487,100	〃
Kristians	5,408,500	〃	1,785,700	〃
Buskerud	3,135,100	〃	1,304,200	〃
Jarlsberg og Laurvig	2,811,000	〃	1,552,100	〃
Bratsberg	2,016,000	〃	1,297,800	〃
Nedenæs	1,050,200	〃	1,227,200	〃
Lister og Mandal .	1,333,300	〃	1,385,300	〃
Stavanger . . . . .	2,543,700	〃	1,661,900	〃
Søndre Bergenhus	1,826,500	〃	1,853,800	〃
Bergen .......	—	〃	1,800	〃
Nordre Bergenhus	1,984,800	〃	1,505,100	„
Romsdal	3,402,600	〃	1,337,800	〃
Søndre Trondhjem .	3,036,500	〃	1,178,500	〃
Nordre Trondhjem.	3,203,100	〃	1,829,200	„〃
Nordland	1,355,500	〃	1,375,100	〃
Tromsø	314,200	〃	624,700	〃
Finmarken	4,800	〃	67,000	〃

— Havedyrkning, der maa betragtes som en
Underafdeling af Agerbruget, er ikke meget udbredt i
Norge, skjønt omtrent alle de brugeligste
Kjøkkenvexter og mange Frugtsorter trives. De Vexter,
som ud over Bygderne dyrkes af Bønderne, er
hovedsagelig Kaalrabi og Næper samt lidt
Gulerødder; hvor Sansen for det heldbringende i at
bruge Grøntsager som en staaende Bestanddel af
Kosten er trængt ind, dyrkes ogsaa andre saadanne
Vexter med Held, særlig Kaal, Løg o. desl. De
mest sædvanlig dyrkede Frugttræer er Æble-,
Pære- og Kirsebærtræer; disses Afkastning udgjør i
enkelte Distrikter, navnlig Hardanger og Sogn, en
ikke lidet vigtig Del af Bøndernes Indtægter; det
samlede Beløb, som Landets Havedyrkning
indbringer, lader sig imidlertid vanskelig beregne. —
Fædriften er en af de Næringsveie, som synes særlig
at være foreskrevne Norge af Naturen. De store
Strækninger tildels ypperlige Beiter, baade i Dalene
og paa Høifjeldene, er istand til at underholde et
betydeligt Antal Kreaturer om Sommeren;
Engdyrkningen har det imidlertid i de fleste Distrikter
lige til det seneste været temmelig smaat med, saa
at Høproduktionen har været utilstrækkelig til at
ernære alle de Kreaturer, som kan finde Føde ude
om Sommeren. Af kunstig Eng findes i ikke faa
Bygdelag særdeles lidet, og Dyrkningen af andre
Foderurter end de sædvanlige vildtvoxende, som
danner den naturlige Eng, er først i de senere
Aar trængt mere almindelig ind. Brugen af
Kraftfoderstoffer, for at bøde paa den utilstrækkelige
Høavling, er heller ikke paa langt nær saa udbredt,
som den fortjente at være. Imidlertid er der
ogsaa inden denne Næringsvei Tegn til, at
forstandigere Synsmaader og mere rationelle
Driftsmethoder begynder at faa Indpas. Efter
Resultaterne af Tællingen i 1875 meddeles her Antallet
i hele Landet af de vigtigste Husdyr:

Heste ....	151,903
Storfe .. .	1,016,617
Faar ....	1,686,306
Gjeder .. .	322,861
Svin ....	101,020
Ren	96,567

Det største Antal Heste, Storfe og Gjeder havde
det nævnte Aar Kristians Amt; derimod er
Faareavlen mest udbredt i de vestlandske Amter fra og
med Stavanger til og med Nordland. Paa Øerne
ved Vestkysten holdes paa flere Steder
Udgangerfaar, som ernærer sig ude hele Aaret. Ren holdes
som Husdyr kun i de nordlige Amter, og det
aldeles overveiende Antal af disse Dyr falder paa
Finmarkens Amt, hvor Lapperne endnu lever som
Nomader og ernærer sig af Renavl. —
Meierivirksomheden har i de senere Aar, ved energiske
Bestræbelser fra det Offentliges Side, faaet en større
Udvikling og meget bidraget til at gjøre
Kvægavlen mere indbringende. Der udføres nu ikke
lidet Smør til Udlandet, ligesom man paa flere
Steder i større Maalestok har begyndt at tilberede
Ost efter udenlandske Methoder istedenfor de to
eneste „nationale“ Ostesorter, Gammelost og
Pultost. Kondensation af Melk har været forsøgt med
Held, og Produktet har vist sig godt. Levende
Kreaturer sælges i ikke ringe Mængde til
Udlandet; navnlig er dette Tilfældet med Heste, men i
den senere Tid, efterat gode Storfe- og
Faareracer er indførte og akklimatiserede, ogsaa med
disse Dyr. Andre Fædriftsprodukter, saasom
Huder, Talg osv. forbruges for en stor Del i selve
Landet. Fædriftens Bruttoafkastning var i 1877
anslaaet til ca. 130 Mill. Kr. aarlig. — Fiskerierne er
for Norge af en Vigtighed som for faa andre Lande.
Af den store Mængde Fisk, som forekommer ved
Kysterne samt i Fjordene, er det navnlig Torsk og
Sild, som fremfor alle andre er Gjenstand for de
store Fiskerier. Ved Siden deraf er det fornemmelig
Makrel, Lax og Ørret, som fanges i større
Mængder. Idet forøvrigt henvises til Art. Fiskeri (1ste
Bd.), [[** setningen sic **]] meddeles her en Del statistiske Oplysninger
angaaende de forskjellige Grene af Fiskeribedriften.
I Aarene 1876-80 deltog følgende Antal Fiskere
og Baade i Torske-, Fedsild- og Makrelfiskerierne:

	I Torskefiskerierne.		I Fedsildfiskerierne.			I Makrelfiskerierne.
	Fiskere.	Baade.	Fiskere.	Garnbaade.	Notlag.	Fiskere.
1876	62,757	15,135	48,831	12,463	1,862	3,436
1877	66,386	15,676	42,028	7,279	1,660	3,264
1878	73,740	16,903	31,459	6,001	1,238	3,083
1879	83,589	19,600	32,476	5,316	1,462	3,374
1880	80,441	18,475	35,130	6,443	1,258	3,719

1870—80 fangedes af følgende Fiskesorter
efterstaaende Kvanta:

	Skrei. Stk.	Vaarsild. Hektoliter.	Fedsild, Brisling og Smaasild. Hektoliter.				Storsild. Hektoliter.	Makrel. Stk.
1870	49,345,000	432,000			284,000		288,000	6,370,000
1871	40,782,000	>129,000			645,000		1,058,000	8,703,000
1872	47,011,000	271,000			481,000		232,000	7,848,000
1873	49,968,000	111,000			395,000		443,000	7,049,000
1874	47,687,000	24,000			809,000		382,000	6,880,000
1875	57,788,000	1,200			1,061,000		—	5,250,000
			Fedsild.	Brisling og Smaasild.
1876	40,101,000	11,000	859,000		152,000		—	4,192,000
1877	66,805,000	36,000	826,000		250,000		—	4,546,000
1878	50,833,000	37,000	675,100		138,300		—	5,739,000
1879	63,434,000	89,100	442,700		129,900		—	6,080,000
1880	68,278,000	61,700	719,800		212,500		—	5,744,000

Af Hummer fangedes der i Aarene 1876—80
følgende Kvanta (Opgaver for de tidligere Aar mangler):

	Stk.
1876 ....	1,141,000
1877 ....	987,000
1878 ....	1,107,000
1879	1,118,000
1880 ....	1,206,000

Værdien af Udbyttet af samtlige norske
Fiskerier var i Aarene 1870—80 følgende:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>