Norsk Haandlexikon / K-R / 628 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Skovbrug - Bergverksdrift - Handel - Sjøfart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

14,430,300 m³. (Kubikmeter); medens heraf
udføres ca. 2,317,500 m³., forbruges til Nybygning
af Huse i Landdistriktene 704,257 m³., til andre
Gaardsfornødenheder i Landdistrikterne 9,308,566
m³., til Brænde og Bygningsvirke i Byerne
1,539,228 m³., til Skibs- og Baadbygning 194,670
m³., til Grube- og Hyttedrift samt andre industrielle
Anlæg 348,243 m³., til Anlæg og Vedligeholdelse
af Jernbaner, Telegrafer, Broer m. v. 17,836
m³. Oplysninger om den exporterede
Trælastmængde og dennes Værdi vil findes i Tabellerne
over Udførselen. — Bergverksdriften i Norge
har været underkastet store Fluktuationer, og der
har i Aarenes Løb været anlagt en Mængde
Gruber, der senere har maattet nedlægges som ikke
lønnende, væsentlig paa Grund af vanskelig
Transport samt manglende Kapital. De vigtigste
Gjenstande for Bergverksdriften er Jern, Kobber og
Sølv; det sidste vindes paa Kongsberg, hvis
Gruber er Statseiendom. Desuden udvindes
Nikkel, Kobolt og Svovlkis; ved det i 1875 nedlagte
Jarlsberg Verk produceredes et mindre Kvantum
Zink og Bly. Malmen indsmeltes dels i Landet selv,
dels udføres den, hvilket navnlig er Tilfældet med
Malmen fra de Grubeanlæg, som er i
Udlændingers Eie; den Kapital, som har været
nødvendig for at drive Bergverkerne, er nemlig i flere
Tilfælde komne fra Udlandet. — Udbyttet af
Gruve- og Hyttedriften var i 1879:

1. Grubedrift.	Mængde. Kg.	Værdi. Kg.	Antal Arb.
Sølv og Sliger .. .	875,000	726,000	333
Kobbererts	10,478,000	640,000	400
Svovlkis	50,318,000	1,396,000	558
Nikkelmalm	4,548,000	118,000	51
Koboltsliger	108,000	200,000	120
Jernmalm	8,060,000	64,000	38
2. Hyttedrift.
Fint Sølv	4,270	586,000	25
Garkobber	418,000	501,000	182
Nikkel	46,000	285,000	46
Kalcineret Kobolterts	68,000	220,000	10
Rujern og Støbegods	1,490,000	98,000	24
Stangjern og Staal	370,000	237,000	54

— Handelen saavel med Landets egne Produkter
som med indførte Varer er af et ganske
betydeligt Omfang. Hovedsæderne for den udenrigske
Handel er de større Byer, især Kristiania og
Bergen. Inde i Landet lettes Handelen nu ved de
forbedrede Kommunikationer, der har forøget
Omfatningen meget. Norges vigtigste
Udførselsprodukter er Fiskevarer og Trælast; derimod indføres
især Korn, Kolonialvarer og Industriprodukter.
Indførselens og Udførselens Mængde og Værdi i
Aarene 1872—82 vil sees af følgende Tabeller:

	Varernes Mængde.		Varernes Værdi.
	Indførsel. 1,000 kg.	Udførsel. 1,000 kg.	Indførsel. Kroner.	Udførsel. Kroner.
1872	780,361	1,536,938	136,508,800	104,723,600
1873	798,378	1,548,535	167,191,200	120,950,400
1874	950,079	1,407,818	185,777,200	121,196,800
1875	984,468	1,194,370	176,912,800	103,493,600
1876	915,721	1,426,499	167,397,800	118,137,300
1877	1,182,565	1,367,668	189,771,800	109,114,200
1878	963,177	1,262,464	140,347,900	91,630,300
1879	951,162	1,182,090	132,225,900	89,222,400
1880	1,069,151	1,454,093	150,870,900	108,738,900
1881	1,167,651	1,583,180	164,996,900	120,934,100
1882	1,224,417	1,677,961	160,475,000	122,955,000

Indførsels- og Udførselstolden udgjorde i de
samme Aar følgende Beløb:

	Indførselstold. Kroner.	Udførselstold. Kroner.
1872	11,036,232	817,020
1873	12,348,896	824,092
1874	14,627,928	723,432
1875	15,551,888	623,480
1876	15,471,286	746,037
1877	16,408,520	693,017
1878	15,496,194	583,575
1879	13,838,312	567,332
1880	18,485,139	692,962
1881	14,739,517	672,084
1862	17,085,431	670,827

Blandt samtlige Lande er England det, hvor
med Norge har den største Omsætning; dette
gjelder baade Indførselen og Udførselen. Dernæst
kommer Tyskland, Sverige og Danmark.
Tabellarisk fremstillet viser den samlede Omsætning i
1881 med efterstaaende Lande følgende Tal.

	Kr.
Sverige .....	29,053,800
Danmark ....	26,807,100
Island og Færøerne.....	681,700
England ....	83,262,100
Rusland og Finland .....	16,176,200
Tyskland . . . .	61,685,400
Holland .....	13,924,300
Belgien .....	5,600,700
Frankrige ....	18,041,600
Portugal ....	2,935,600
Spanien ....	15,344,200
Italien og Østerrige ......	3,678,300
Tyrkiet og Grækenland ....	2,957,900
Afrika	1,004,900
Britisk Nordamerika ......	43,200
Forenede Stater	2,991,000
Mexiko	8,300
Vestindien .. .	106,000
Brasilien og Laplata .....	373,300
Australien . .	1,165,300

Fordelte efter Varegrupper viser Ind- og
Udførsel i 1881 følgende Tal:

Indførsel.
	Kr.
Levende Dyr . .	1,176,300
Madvarer af Dyr	12,413,600
Kornvarer . . .	41,840,700
Kolonialvarer .	18,375,300
Spirituosa og andre Drikkevarer .....	3,444,100
Spindestoffer . .	5,546,100
Manufakturvarer	22,514,000
Trævarer . . .	3,489,200
Mineralier, Raastoffer.....	10,839,100
Metaller ....	10,454,900
Skibe, Vogne, Maskiner . . .	9,605,400
Udførsel.
	Kr.
Fiskevarer . . .	42,443,900
Andre Madvarer af Dyr ....	3,424,100
Kornvarer . . .	1,090,700
Rogn, Lever og Fiskeguano . .	2,427,000
Tran og Spæk.	5,570,500
Trævarer, uforarbeidede og halvforarb. .	42,082,700
Do. forarbeidede	2,565,200
Mineralier, Raastoffer.....	3,800,600
Metaller ....	2,423,900
Skibe, Vogne, Maskiner . . .	1,065,900
Levende Dyr . .	312,900

Af de vigtigste Toldartikler forbrugtes der i
1881 i Norge følgende Kvanta pr. Indbygger:

Kaffe	3.60	kg.
Sukker ....	4.74	—
Sirup ....	2.84	—
Tobak i 1880 og 1881 gjennemsnitlig	1.04	kg.
Brændevin . .	3.9	Liter.

— Med Hensyn til Sjøfarten indtager Norge en
høi Rang mellem Europas Lande. Dets udstrakte
Kyst har ledet til en saadan Udvikling af denne
Virksomhedsgren, at Norges Handelsflaade i
Forhold til Folketallet er større end noget andet Lands,
medens dens absolute Størrelse kun overgaaes af
den engelske, nordamerikanske og franske. Naar
Hensyn tages til Norges ringe Indbyggerantal og
deraf følgende indskrænkede Omsætning, vil det
være tydeligt, at en saa stor Handelsflaade ikke
kan beskjeftiges alene ved Udførselen fra og
Indførelsen til Norge. Norske Skibe gaar derfor for
en meget stor Del i Fragtfart mellem fremmede
Lande og for fremmed Regning. Til Belysning
af den norske Handelsflaades Udvikling i de
30 Aar fra 1851 til 1880 hidsættes Opgaver
over Fartøiernes Antal i Tonnage i hvert af
disse Aar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>