Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie - Den nordiske Syvaarskrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge
nordenfjeldske Almue, og der udbrpd et Oplch, under
hvilket Vincentz Lunge og Nils Lykke blev drcrbte.
Imidlertid havde Kristian underlagt sig hele Dan
mark, og da de Fors^g. som fra Trondhjem gjor
des paa at faa en almindelig Reisning mod ham
istand, mislykledes, s^gte Erlebisften at underhandle
med Kongen. Han tilbad at anerkjende Kristian,
mod at denne sikrede Norge dets gamle Friheder;
men de danske Adelsmcrnd modsatte sig dette og
forlangte, at Norge siulde behandles som et erob<
ret Rige, henlcrgges som en Provins under Danmark
og uddeles i Len til den danske Adel. Kongen
gav sit Bifald dertil, og paa en Rigsdag i Kjp
benhavn blev Norge erklceret uucrrdigttil at beholde
sin Selvstcrndighed. Erkebispen, som erfarede, at
en stcerk Hoer drag mod Trondhjem, tabte Modet
og fiygtede ud af Landet, og saaledes mistede
Norge den eneste Mand, som havde Mod og Ind??
flydelse nok til at kunne modscette sig de D austes
Magt. Kristian deu tredies fprste Bestrcrbelse,
da han var lommen i rolig Besiddelse as sine Ri??
ger, gik ud paa at inWre den lutherske Lcrre, og
Adelen, som gjerne vtlde lomme i Besiddelse af
de rige Kirkegodser, stod ham trolig bi. Biskoperne
fcengsiedes og blev tvungne til at frasige sig Cm??
bederne, Kirkegodset inddroges under Kronen og
Reformationen indfprtes ved et Magtbud
(1537), uagtet en stor Del, ialfald i Norge, ikke
engang kjendte Luther af Navn, endsige hans
Lcere. I Norge var det kun Biskop Hans Reff
i Oslo, som beholdt sit Embede, da hau gik over
lil Protestantismen. I dette Land gik dog Re
formationsverket fornemmelig ud paa at bemceg
tige sig Kirkens Eiendomme; Kongens Udsendinge
drog om i By og Bygd og formelig plyndrede
Kirkerne og Klostrene, ia endog borttog de hellige
Kar, som benyttedes ved Sakramenterne. Olav
den helliges SKvskrin, som havde sin Plads paa
Hjlialteret i Trondhjems Domkirke, og som var
af stor Vcerdi (det veiede 6500 Lod Sjslv), git
samme Vei. For Almuens Oplysning blev der
lidet s??rget, ja Almuen fik endog beholde de katholste
Prester, da andre ikke kunde skaffes i en saadan
Fart, og de, som endelig lom isteden, stod med
Hensyn til Kundstaber og Uddannelse ofte fnarere
under end over sine Forgjengere. Felgen var, at
Almuen i Norge haardnakket hcengie ved den gamle
Lcrre og holdt sig til sine forrige Prester, som de
kjendte og havde Tillid til. De paatvungne Pre??
ster blev ofte fordrevne eller endog drcrbte af sine
Memgheder. De faa lutherske Geistlige, som
havde erholdt nogenlunde Uddannelse for sit
Kald, var saa sjeldne, at Folk holdt dem for en
slags Troldmcend, som havdc ftuderet paa ??den
sorte Skole" i Wittenberg og eiede ,,Svartebogen".
Uheldigt for Indftrelfen af den evangeliske Lcere
i Norge var det ogsaa, at ncesten alle de nye Geist
lige var danskfMe og derfor benyttede sit Moders
maal ved Gudstjenesten, hvilket St??rsteparten af
Landbefolkningen ikke forstod. En hcrderlig Undtagelse
herfra danner dog deu fyrste evangeliske Biskop i Ber
gen Gjeble Pedersen, som med Iver tog sig af Pre
sternes Undervisning. Almuens Stilling var i det
hele taget s??rgelig. Nedsunken i Vantundighed og
Overtro og ber??vet sin gamle StMe i Religionen
uden at faa nogen ny isteden, som den havde
Tillid til, forfaldt en stor Del til yderlig Raahed.
Folket varderhos omtrent prisgiven de danske Adels-
Norge
mænd, som havde giftet sig til Størstedelen af
Landets Adelsgods og derhos raadede over de faste
Borge og de kongelige Forleninger; de udsugede
Folket og plagede det paa forstjellige Maader.
Hanseaternes Magt var imidlertid i sin Dalen, dog i
Begyndelsen ikke som Mge af Kristian den tredies
Mellemkomst; den svage Konge havde tvertimod fornyet
deres Handelsrettigheder. Men de indfMe Hau
delsmcend begyndte at blive mere foretagsomme,
og da ogsaa andre fremmede Nationer fik Han
delsret paa Norge, blev Konkurransen stirre og
Priserne mere fordelagtige. I Bergen, hvor
Hanseaterne havde sit egentlige Tilholds og hvor man
iscer havde vceret Nykket af deres Aag, fik deres
Magt det farligste S<M ved den dygtige Lens
herre Kristoffer Valkendorf. Han tvang de ino
vandrede tyske Haandverkere til enten at svcerge
Kongen Lydighed og derved underkaste sig Lan
dets Love, eller forlade Landet; da de tyske KM
mcrnd gjorde Tegn til at forsvare sine Lands
mcend, "vendte han sine Kanoner mod deres By
del og truede med at fiyde den ibrand. — Med
Kongemagten var det paa Reformationstiden
heller ikke fynderlig bevendt; de fleste af Kongerne
var svage Mcend, som ofte mere bekymrede fig
om sine private Anliggender end om sine Lan
deZ Interesser, og deSuden var deres Hcrnder
saaledes bundne ved de Haandfcestninger, de ved
sin Regjeringsiiltrcedelse maatte underskrive, og
som ved nersten hvert Tronskifte mere og mere
indsnevrede Kongens Handlefrihed, at de intet
kunde ndrette mod Rigsraadets og Adelens Vil’
lie. lalfald var det ikke at tanke Paa at faa
indført nogen Lettelse i de lavere Klassers
jernhaarde Vilkaar; enhver saadan Lettelse greb ind i
Adelens Privilegier, og denne stod derfor som én
Mand imod, saasnart der var Fare for, at der
kunde gjøres noget Skaar i dem. — 1559 døde
Kristian, og hsns Søn Fredrik den anden, der
allerede i Faderens Tid var hyldet som hans Efter
felger, befteg Tronen. Den unge Konges heldige
Tog til Ditmarflen synes at have opmuntret hans
Krigslyst, og der savnedes ikke Leilighed til ai faa
den tilfredsftillet. Sverige havde omtrent samtidig
havt Tronskifte, idet Erik den fjortende var fulgt sin
Fader Gustav Wasa i Regjeringen. Den gamle
Avind mellem Sverige og Danmark dukkede paany
frem, og Tvistepunkterne forsteredes iscer ved
flere forncermelige handlinger fra Fredriks Side.
1563 ndbrM den nordiske Syvaarskrig, en
af de blodigste og mest sidelcrggende Krige, Skandi??
nauienS Historie kjender. Den Grusomhed, hvormed
Krigen fra begge Sider blev ftrt, lagde Grunden til
det ulykkelige Nationalhad mellem Nordmcend og
Svensker, hvilket kostcde saa meget Blod og anrettede
saa store Ulykker. Norge led forfcerdeligt under denne
Krig; det var aldeles overladt iil sig felo, da Kong
Fredrik behMede alle de Tropper, han kunde opdrive,
for at fpre Krigen med Eftertryl og til at vcerge
de danske Grcendser. Svensierne benyttede fig
heraf og gjorde flere ødelæggende Herjetog ind i
det saagodtsom forsvarsløse Norge. 1563 drog en
svensk Hær under Knut Soop ind i Jemtland;
den blev vel trængt tilbage af Befalingsmanden i
Trondhjem Evert Bild, men snart kom en ny
Hær under Claude Collart, som ikke alene
bemægtigede sig Jemtland, men ogsaa rykkede frem til
Trondhjem og indtog Byen. Slottet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
