Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norge Norge648
Medgiften paa Grund af sin sedvanlige Pengeman-
gel; han greb da til den Udvei at eftergive Skot??
land dets til Norges Statskasse hidtil erlagte
Afgift af Syderøerne; da dette ikke strak til,
pantsatte han de gamle norske Skatlande Orknøerne
og Shetlandsøerne, hvilket Pant aldrig blev
indløst. Ved Kriftierns Død 1481 blev hans Søn
Hans kaaret til Konge i Danmark. Allerede
1457 var han i Upsala bleven hyldet som
Tronfølger i alle tre Riger, men Sverige havde som
berettet løsrevet sig, og i Norge var der et stort
Parti, som Mskede en Tilslutning til Sverige;
dette Partis Mer var Erkebisp Gaute i Trond
hjem. Imidlertid blev Hans 1483 valgt til Konge
i Norge, og kort efter ogsaa af endel af det svenske
Folk. Da Steen Sture i Sverige Paany reiste sig
mod Danskeveldet, var der ogsaa et stort Parti i
Norge, som gjorde det samme, og i hvis Spidse stod
Knut AlussM af Giske, Befalingsmand Paa Akers
hus. Henrik Krummedike, som beleirede Akershus med
en sterk Flaade, fik Knut lokket ombord til sig og
drcrbte ham 1502. Denne Voldsdaad bidrog
endnu mere til at ophidse Gemytterne. Henrik
Krummedike blev slagen, Knuts Parti indtog
Konghelle og beleirede Bohus. Kongens SM
Hertug Kristiern drog derpaa op til Norge, og
ham lykkedes det at kue Opstanden. Herlog HF
vudfat forsagte 1508 paa Hedemarken at reise en
ny Opstand, men den undertryktes efter kort Tid.
Ophavsmendene til disse Uroligheder blev strengt
straffede; flere henrettedes efter at have varet
lagte paa Pinebenken, andre sattes i Fengsel.
Kong Hans døde 1513, og Kristiern den anden
befteg nu den daust.norste Trone. Han varmaaske
den kraftigste og mest begavede af de olden??
borgste Konger, men hans ’Strenghet,, som ofte
udartede til opr^rende Grusomhed, foraarsagede,
at hans megtigste Mend lidt efter lidt saldi fra
ham. For de lavere Stender vifte han megen
Omhu, og dette gjorde, at Borgerne og BMderne
i Danmark og Norge blev ham tro lenge efterat
Adelen og Geistligheden havde sagt sig lps fra
ham. Ved sin Troubestigelse maatte han under??
ssrive en Haandfestning (s. d.), hvorved Adelen
nkrede sig hidtil ukjendte Rettigheder. Han fore
satte sig imidlertid, saasnart Leilighed tilbad sig,
at ydmyge den overmodige Adel, samt at under
tvinge Sverige, til hvis Krone han betragtede sig
som retmessig Arving. Han samlede en stor Her,
beftaaende dels af norske og danske Tropper, dels
af franske, tyste og skotske Leietropper, og brM 1520
ind i Sverige, hvor Steen Sture tabte Slaget ved
Bogesund i Bstergotland og blev dødelig saaret.
I det stockholmfie Blodbad (s. d.) blev en Mængde
af Sveriges mest formanende Mend henrettede.
Denne Udaad stilte Kristiern ved Tveriges Krone,
og derved var Kalmarunionen for stedfe opljl<st.
Hanseaternes Magt i Norge ftgte han at ind??
ssrenke ved at give KWstederne adflillige Friheder,
og lagde sig derved ogsaa ud med dette megiige
Forbund. Da den jydste Adel 1523 opsagde ham Huld-
stab og Trostab, tabte han Modet og flygtede til Hol^
land, uagtet KjMenhavns Borger- og Bondestand og
den overveiende Del af den norske Befolkning holdt
med ham. Hans Farbroder Fredrik den første,
Hertug af Slesvig og Holsten, var imidlertid af
endel jydste Stormend bleven tilbudt de forenede
Rigers Krone; han modtog Tilbudet, men først
efter flere Kampe med Kristierns Tilhængere
lykkedes det ham at blive anerkjendt som Konge i hele
Danmark. I Norge trak det ogsaa ud, før han
blev valgt, da Kristierns Parti ventede dennes
Tilbagekomst; da han imidlertid ikke lod hji<re fra
sig, blev Fredrik 1524 kaaret til Norges Konge,
blandt andet paa Betingelse af, at Landet frem-
deles skulde vere et Valgrige. Fredrik holdt dog
kun daarligt sine Lafter; de norske Festninger
og betydeligere Forleninger kom i Henderne paa
danske Adelsmend, og den norske Adel blev tilsi
desat. Det kom desuden snart til Uenighed mel??
lem Kongen, som hyldede Luthers Lere, og den
katholske Geistlighet,. I Norge hengte Flerheden
fast ved den romerst-katholske Lere, og dette i For
ening med det Tryk, som de danste Magthavere u??
vede i Landet, gjorde, at da Kristiern 1531 forsagte
paa at gjenvinde sine Lande og til den Ende landede
i Norge, tog en stor Del hans Parti, deriblandt
flere af Bifkoperne, og Rigsraadet ovsagde Fredrik
Huldstab og Troskllb. De sterkeste Festninger var
imidlertid i de Danskes Hender. Kristiern belei
rede Akershus, men BefalingSmanden, Mogens
Gyldenstjerne, trak Tiden ud med Underhandlinger.
Ved Undscrtning af Lybekkerne lykkedes det Gyl
denstjerne at holde sig paa Akershus, og Kristiern
vendte sig mod Viken. Han havde lidet Held med
sig, iser fordi den svenske Konge Gustav Wasa blan
dede sig i Sagen. Da der neste Aar kom en dansk
Her under Biskop Knut Gyldenstjerne til Norge,
indlod Kristiern sig i Underhandlinger med Knut, og
underL^fte om sikkert Leide begav hansig til Danmark
for at uuderhandle. Kong Fredrik var imidlertid
lav nok til at bryde det givne Leide, og Kristiern bleo
fengslet og holdt i Fangenskab til sin D^d. Hans
Parti i Norge, i hvis Spidse stod Erkebispen
Olav EngelbrektssM, blev nM til at forlige sig
med Fredrik, hvis Herred??mme derved var sikret.
Fredriks tiaarige Regjering var forMrigt afliden
Betydning for Norge, med Undtagelfe af, at hans
vistnok for en Del begrundede Mistanke til
Nordmændene og hans Forkjerlighed for Danskerne bidrog
til, at Norge mere og mere kom til at indtage et
Lydrigeforhold. Hans Forftg paa at sette en Stopper
for Hanseaternes Udsugelser ftrte ikke til noget. Ved
hans Djid 1533 var der i Danmark Strid om,
hvem der skulde blive hans Eftermand. Konge
valget blev udsat et Aar, dele paa Grund as, at
de norske Rigsraader ikke var mMe frem, dels
vel ogsaa fordi ingen af Parterne Me sig sterk
nok til at drive sin Villie igjennem. Da Pfals??
grev Fredrik, fom var gift med en Datter af Kri.
stiern den anden, gjorde Fordring ftaa Danmark
og Norge, laante Erkebisp Olav EngelbrektssM i
Norge, hvor der endnu var et stort Parti, som
Mskede Kristierns Gjenindsettelse, Bre dertil, da
han deri faa en Frelse for den katholske Kirke.
Han sammenkaldte i Slutningen af 1535 et Rigs
mFde i Trondhjem til Kongevalg, men fra det
søndenfjeldske Norge mødte ingen; derimod fik
de danske Stormend, blandt hvilke Vincentz Lunge
og Nils Lykke var de mest fremtredende, det
sydlige Norge til paa egen Haand at vælge
Kristian den tredie. Paa et nyt Rigsmøde i
Trondhjem i Begyndelsen af 1536 gav flere af de
søndedenfjeldske Stormend Møde og fordrede, at det
foretagne Kongevalg skulde godkjendes, samt
krævede Skat i Kristians Navn. Dette forbitrede den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
