Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norge - Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Veto i Grundlovssager maatte anerkjendes. Denne
Betænkning var Signal til de voldsomste Udfald
i Venstres Blade, og da Stortingsvalgene i
1882 skulde foregaa, holdt navnlig dette Parti
det ene Folkemøde efter det andet for at indvirke
paa dem. En saa voldsom Agitation havde
tidligere ikke været set i Norge; alt benyttedes for
at stemme Folket til Gunst for Venstre og
opægge det mod Grundlovsvetoet, deriblandt ikke
mindst Trontalen ved Storthingets Opløsning
1882. I den havde Kongen bl. a. udtalt, at
hans Overbevisning om det uberettigede i
Storthingets Paastand, at det uden Kongens
Samtykke kunde forandre Grundloven, var urokkelig.
Senere paa Sommeren negtede Regjeringen at
tage til Følge en Bevilgning til de i de sidste
Aar stiftede Folkevæbningssamlag samt til
Centralforeningen for Udbredelse af Legemsøvelser og
Vaabenbrug. Høsten samme Aar faldt der kgl.
Resolution i Anledning af en
Storthingsbeslutning af 17de Juni om en Centralstyrelse for de i
Drift værende Jernbaner, i hvilken to af
Storthingets valgte Medlemmer skulde indtræde.
Resolutionen gik ud paa, at Beslutningen skulde tages
tilfølge, dog saaledes, at den Passus, som
omhandlede de storthingsvalgte Medlemmer af
Centralstyrelsen, skulde udgaa. Ogsaa disse Sager
spillede en væsentlig Rolle under den Agitation, der
som før bemærket blev dreven i stor Maalestok
foran og under Valgene. Iveren for Deltagelsen
i disse var større end nogensinde før. Mange,
som ikke havde Stemmeret, søgte at skaffe sig den
ved at gjøre sig til „Myrmænd“, d. v. s. ved at
kjøbe eller bygsle værdiløse Jordlapper, ifølge en
af Storthinget fattet Beslutning, der gav dem
Adgang dertil. I Byerne var der ikke ganske faa, som
uden at drive borgerlig Næring løste Handels- eller
Haandverkerborgerskab for derved at faa
Stemmeret. Da det paa flere Steder saa ud til, at
ulovlige Midler kunde være anvendte ved Valgene,
medførte dette en Række Forhør og Undersøgelser,
som Følge af hvilke Fuldmagtskomitéen paa
Storthinget i 1883 fik et langvarigt Arbeide med at
prøve enkelte Valgkredses Fuldmagter. Udfaldet af
Valgene blev, at Venstre var i betydelig Majoritet;
det talte 82 Medlemmer, medens Høirepartiet kun
bestod af 32. — Efter Storthingets Sammentræden
i Febr. 1883 blev det paalagt Protokolkomitéen at
tage under Overveielse, hvilke Forholdsregler der
skulde anvendes mod Regjeringen. Komitéens
Indstilling gik ud paa, at Ministeriets samtlige
Medlemmer skulde sættes under Tiltale for
Rigsret for at have udvirket de kgl. Resolutioner,
ved hvilke der var negtet Sanktion paa
Beslutningen i Statsraadssagen, paa Bevilgningen
til Folkevæbningssamlagene samt delvis paa
Beslutningen om Jernbanernes Centralstyrelse. Da
denne Indstilling forelaa til Behandling i
Odelsthinget, opstod der desangaaende en Debat, til
hvilken der ikke har været Sidestykke siden Norge
fik sin Forfatning. Sagen behandledes i 18 Møder
fra og med den 6te til og med den 24de April.
Resultatet var, at Indstillingen blev bifaldt med
52 mod 32 Stemmer. Rigsret blev saaledes
dekreteret i 1883 for Forbrydelser, som Regjeringen
skulde have begaaet i 1880 og 1882. Istedenfor
at forhandle om Sagen umiddelbart efterat de
formentlige Forbrydelser havde fundet Sted,
opsatte Odelsthingets Flertal dermed, indtil der ved
nyt Valg ved Hjelp af Venstrebladenes ophidsende
Sprog og talrige Folkemøder var tilveiebragt den
fornødne Majoritet i Storthinget, hvorved
Lagthinget kunde besættes udelukkende med Mænd af
Partiet, og dette desuagtet være i overveiende
Majoritet i Odelsthinget. Dette Resultat opnaaedes
ogsaa ved det ovenfor omtalte Udfald af Valgene.
En anden Foranstaltning, hvis Hensigt syntes at
være at give Venstre Overvegt i Rigsretten, var en
Beslutning af Storthinget den 21de Juni 1880,
hvorved Høiesteret skulde formindskes fra 11
Medlemmer til 9. Som anført Side 633 dannes
Rigsretten af Høiesteret og Lagthinget i
Forening. Da Lagthinget udgjorde 29 Medlemmer,
kom Rigsretten til at bestaa af 38 Medlemmer,
af hvilke de Anklagede ifølge Forfatningen udskjød
en Trediepart, hvorefter Antallet blev 26. En
Aktionskomité valgtes, og den besluttede, at
enhver af Regjeringens 11 Medlemmer skulde
aktioneres særskilt, uagtet de Tiltalte for at forkorte
Rigsretsaktionen havde erklæret, at de ikke skulde
benytte sin Udskydelsesret hver for sig, men i
Fællesskab, saa at Rigsretten kom til at bestaa af de
samme 26 Medlemmer. Retten traadte sammen
den 7de August, og efter en vidtløftig Procedure
angaaende flere af Lagthingsmedlemmernes
Habilitet, begyndte Realitetsproceduren mod
Statsminister Selmer den 22de Oktober. — Medens
disse politiske Stridigheder i en før ukjendt Grad
har optaget alles Interesser, er Landet i
økonomisk Henseende gaaet saa godt fremad, som
det var muligt under de uheldige Konjunkturer.
Efterdønningerne efter en større Pengekrise voldte
mange Forlegenheder, hvorhos Udbyttet saavel
af Fiskerierne som af Trælasten i flere af
de senere Aar har været mindre godt.
Handelen, Industrien og flere andre Næringsveie har
dog jevnt udviklet sig; Handelen begunstigedes
af flere nye Handels- og Sjøfartstraktater
(saaledes med Frankrige 1882 og Spanien 1883).
Paa Kommunikationernes Udvikling har der været
arbeidet med Held, og en Række nye Veianlæg er
blevne udførte i de senere Aar, ligesom flere
Jernbaneanlæg er komne istand.
Jernbanebygningen er endog i enkelte Perioder maaske
bleven vel meget forceret, hvad der har foraarsaget
Landet en forøget Statsgjeld, som der
imidlertid er al Udsigt til at kunne faa dækket ved
Jernbanernes Afkastning. De sidst fuldendte
Jernbaneanlæg er det, sam forbinder Trondhjem med
Sundsvall ved den botniske Bugt (1882),
Smaalensbanens indre Linie (1882) samt Banen fra
Bergen til Voss (1883). Koncession paa en
Jernbane fra Luleå i svensk Norrland til
Ofoten meddeltes 1883 et engelsk Selskab. — Ogsaa
den aandelige Kultur har gjort Fremskridt i en
forbausende Grad; Norge besidder fortiden en i
næsten alle Grene blomstrende Literatur, og
videnskabelige Sysler har vundet stedse større Omfang
(se Art. Skandinavisk Sprog og Literatur). Ved
Universitetet har Tilgangen af Studerende i de
sidste Aar i høi Grad oversteget, hvad der har
fundet Sted i de tidligere Aar. I 1882 var
Antallet større end nogensinde (378), og i 1883
var der anmeldt endnu flere, nemlig 473, af hvilke
318 bestod Examen, medens 22 i Oktober endnu
ikke havde fuldendt den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
