- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
680

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O’Donnell. — Karl O’Donnell. — Maximilian Karl Lamoral O’Donnell. — Josef Henrik O’Donnell. — Don Leopoldo O’Donnell - Odontalgi. — Odontiasis. — Odontologi - Odysseus, af Romerne kaldet Ulysses eller Ulixes. — Odysséen - Oedenburg - Oehlenschläger, Adam Gottlob

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spanske Garde og deltog i Krigen mod
Franskmændene l795. Senere udmærkede han sig i den
spanske Frihedskrig mod Napoleon, blev af
Ferdinand den syvende 1814 udnævnt til
Generalkaptein i Andalusien og 1818 til Guvernør i Cadix.
1819 forsøgte han uden Held at undertrykke
Opstanden paa Øen Leon og fik derpaa
Overbefalingen over Tropperne i La Mancha; paa
disses Tog til Galicien erklærede han sig for
Konstitutionen. 1823 kjæmpede han heldig mod
Franskmændene, men blev, da han traadte i
Underhandlinger med det royalistiske Parti, af sine egne
Soldater tvungen til at nedlægge Kommandoen.
Senere opholdt han sig mest i Frankrige. — Hans
Søn Don Leopoldo O’Donnell, Greve
af Lucena
, Hertug af Tetuan, f. 1809, d.
1867, kjæmpede i Borgerkrigen fra 1833 heldig
mod Karlisterne og avancerede til Brigadegeneral;
1838 slog han Karlisterne ved Urieta og indtog
Oyarzun, hvorefter han blev Generalkaptein over
Aragonien, Valencia og Murcia. 1839 slog han
Cabrera ved Lucena, hvorved han væsentlig bidrog
til Borgerkrigens Afslutning. 1841 forsøgte han
sammen med Narvaez og Concha en Opstand
mod Espartero, hvilken imidlertid mislykkedes, og
han maatte nu indtil Esparteros Fald 1843 opholde
sig i Frankrige. Derpaa var han til 1848
Guvernør paa Kuba, hvor han samlede sig en stor
Formue. Han hørte nu til Oppositionen i Senatet
og konspirerede i Hemmelighed mod Regjeringen;
da han 1854 stod i Begreb med at blive forvist,
satte han sig i Spidsen for en Militæropstand og
blev s. A. Krigsminister under Espartero. 1856
styrtede han denne og blev Premierminister, men
maatte allerede efter 3 Maaneders Forløb aftræde
denne Post til Narvaez. Som Fører for „den
liberale Union“ søgte han nu at sammensmelte de
forskjellige Partier og opnaaede 1858 atter at
blive Førsteminister, i hvilken Stilling han holdt
sig til 1863; 1865—66 beklædte han paany den
samme Post.

Odontalgi, Tandpine; — Odontiasis, ondt
for Tænderne hos Børn; — Odontologi, Lære
om Tænderne.

Odysseus, af Romerne kaldet Ulysses eller
Ulixes, Helten i det berømte homeriske Digt
Odysséen, var, efter hvad der i dette Digt
fortælles, Søn af Laërtes og herskede som Konge
paa Øen Ithaka. Han var gift med Penelope,
med hvem han havde Sønnen Telemakhos. Han
lod sig kun med Møie overtale til at deltage i
Toget mod Troia, efterat han først forgjeves
havde forsøgt at faa Troianerne til at udlevere
Helena. Foran Troia viste han sig som en ligesaa
tapper Kriger som klog og slu Raadgiver; han
mæglede mellem Agamemnon og Akhilles og fik efter
dennes Død hans Vaaben, hvorfor Aiax blev
hans Fiende. Under hans Ledelse blev Krigslisten
med den bekjendte Træhest udført; han var selv
den første, som gik ud af Hesten og begyndte
den Kamp, for hvilken Troia maatte falde. De
Eventyr, han oplevede paa sin Hjemreise, gav
Anledning til en stor Del Sagn, som udgjør
Odysséens Hovedindhold. Han flakkede om fra
det ene Land til det andet og besøgte
Jordens yderste Egne; en af de mest tiltrækkende
Episoder i det berømte Digt skildrer hans
Ankomst til o [[** trykt tekst mgl en g **]] Ophold paa Scheria, Faiakernes Ø,
hvor han blev gjestfrit modtagen af Kong
Alkinoos og dennes Datter Nausikaa. Ligesaa
fortælleS, at han i 7 Aar holdtes tilbage paa
Øen Ogygia (antagelig det nuværende Malta)
af Nymfen Kalypso. Endelig efter 20 Aars
Fravær kom han tilbage til Ithaka, hvor hans
trofaste Hustru imidlertid havde været plaget
af en Skare Friere, som anholdt om hendes
Haand, i det Haab, at Odysseus skulde være død.
Han dræbte nu hele Skaren og levede derpaa
lykkelig som Konge i sit Rige indtil en høi Alder.
Ogsaa den bildende Kunst har oftere beskjeftiget
sig med Fremstillingen af Odysseus og hans
Skjebne.

Oedenburg, Komitat i Ungarn, 3,307 km.²
stort, med 230,000 Indb. — Hovedstaden
Oedenburg, nær Neusiedlersjøen, har 21,000 Indb.,
betydelig Vinavl og Stenkulsgruber.

Oehlenschläger, Adam Gottlob, berømt dansk
Digter, f. 1779 i Kjøbenhavn, d. 1850, var Søn
af en tyskfødt Organist ved Fredriksberg Kirke.
Han var allerede som Barn livlig og opvakt, men
gjorde ikke videre Fremskridt i Skolekundskaber, da
han foretrak at streife om i den store
Fredriksberg Have og Omegn og læse Digterverker. Da
Forældrene sad i trange Kaar, skaffede Digteren
Edv. Storm den trettenaarige Oehlenschläger en
Friplads i en Skole i Kjøbenhavn. Her læste
han med Forkjærlighed nordisk Mythologi og
Historie, hvorhos han allerede begyndte at skrive
Vers og Theaterstykker, som han selv var med at
opføre. Efter at være konfirmeret skulde han
settes paa et Handelskontor, hvilken Plan dog til hans
Glæde strandede. Han skulde nu læse til Examen
artium
, men forlod allerede efter et Aars Forløb
denne Bane for at forsøge sig som Skuespiller.
Han fik Undervisning af den berømte Nordmand
Michael Rosing og debuterede 1797 ved det kgl.
Theater. Uagtet hans første Optræden ikke var
uheldig, ovgao han dog snart denne Plan og
slog da atter ind paa den studerende Vei, blev
Student 1800 og begyndte at læse
Retsvidenskab. Paa denne Tid paavirkedes han
mægtig af den store Revolution i Poesien, som de
første tyske Romantikere havde gjennemført. 1800
udsatte Universitetet en Pris for en Afhandling
om den nordiske Mythologis Anvendelighed i
Poesien, hvilken Opgave Oehlenschläger besvarede
og fik „Accessit“ for. 1802 traf han sammen
med den unge Nordmand Henrik Steffens, som
kom fra Tyskland, opfyldt af Begeistring for den
Schellingske Filosofi og den unge romantiske
Digtning. Dette Møde blev af afgjørende Betydning
for Oehlenschläger, ligesom Steffens ved sine
Forelæsninger over Naturfilosofi og Goethes Verker
øvede stor Indflydelse paa mange af de bedre
Hoveder blandt den daværende studerende Ungdom.
Oehlenschläger kom til Klarhed om sig selv, og
hans Digteraare begyndte at strømme med en
mærkelig Kraft. Allerede 1802 udkom hans første Digte,
der gjorde Epoke som Romantikens Førstegrøde i
Danmark, og hvori det mest fremragende Stykke
er det fantastiske „St. Hansaftenspil“. 1805
udgav Oehlenschläger „Poetiske Skrifter“, der bl. a.
indeholdt Syngespillet „Freias Alter“,
„Vaulundurs Saga“ og det geniale Eventyrdrama
„Aladdin eller den vidunderlige Lampe“, bygget paa et
af de skjønneste Eventyr i „Tusen og én Nat“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:04 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0682.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free