Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar. — Oskar den første, Josef Frans. — Oskar den anden Fredrik - Oskarsborg - Oskarshal - Oskarshamn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ostarsborg
avancerede til Vicelldmiral. Paa disse Reiser ftude??
rede han med Interesse de forskjellige Landes In
stitutioner og Kulturforhold; literare og viden
skabelige Sysler beskjeftigede ham i en omfat
tende Maalestok, og han har optraadt med flere
Skrifter og Afhandlinger af sjMilitart og krigs??
historisk Indhald. Ogsaa som Digter og Over
natter af fremmede Digteres Arbeider har han
forsagt sig; 1857 vandt han det svenske Akademis
Pris for sin Digtcyklus: „Ur svenska flottans
minnen“, i hvilken han hovedsagelig viser sig paa
virket af Runeberg. Efter sin ??loste Broder Karl
den femtendes Dpd (den nastaldste, Prins Gustav,
var allerede dM 1852) besteg han de forenede
Rigers Trone 18de Septbr. 187^, hvorefter han
naste Aar lod sig krone i Stockholm og Trond
hjem. 1873 sanktionerede han Storthingets Be
siutning om Statholderpoftens Ophavelse, hvilken
Beslutning to Gange ftr var bleven vedtagen af
Storthinget, men negtet Sanktion, og afstut
tede derved et omstridt unionelt Spsrgsmaal.
Kort fjKr var der i Norge begyndt en politisk Agi
tation, som efterhaanden antog betydelige Dimen
sioner og ff<rte til en Konflikt, der endnu (Jan.
1884) venter vaa sin Lesning (fe Norges Historie
under Norge). I Sverige har det ikke lyktedes
at gjenuemfSre Harordningssagen, der i flere Nar
har staaet paa Dagsordenen. I Trontalen ved
Rigsdagens Aabning 17de Januar 1884 erklcrrede
Kongen, at da Meningerne om Bestaffenheden
af en ny Harordning var delte, vilde der kun
blive fremsat Forslag om n??dvendige Foranstalt
ninger. Kong Oskar den anden er formalet med
Sofie Vilhelmine Mariane Henriette af Nasfau
(f. 1836) og har 4 SMner: Oskar Gustav
Adolf, Kronprins, f. 16de Juni 1858, Oskar
Karl August, f. 15de Novbr. 1859, Oskar Karl
Vilhelm, f. 27de Febr. 1861 og Eugen
Napoleon Nikolaus, f. 1ste Aug. 1865.
Oskarsborg, Sjøbefæstning ved Drøbaksund,
ca. 30 km. fra Kristiania. Allerede tidlig var man
opmarksom paa Vigtigheden af dette strategiske
Punkt, hvor Kristillniafjorden smalner sig sammen
til et Sund af ca. 1500 Meters Brede, og hvor
Kaholmene, som ligger midt i Sundet, frembyder
scerdele?? gunstige Betingelser for Befastningsanlag.
Ved at lunne holde en sjpvarts angribende Fiende
tilbage paa dette Sted vil man ikke alene beskytte
Kristiania mod et Bombardement fra Sj??siden,
men ogsaa i Kriftianiafjordens indre Basstn have
et sikkert Tilflugtsfted for faavel Handels- som
Krigsftaaden, hvorhos man vil kunne hindre Fi??
enden fra en Landgang i de rige Egne omkring
Bunden af Kristianiafjorden og tvinge ham til at
gaa i Land tangere syd i Fjorden; paa begge
Fjordstder vil han da under en Fremtrangen mod
Kristiania finde en Rakke Defiléer og i det hele et
Terran, som egner sig for Forsvar, og som derfor
vil give den norske Armé Anledning til at kunne
optage Kampen under gunstigere Betingelser. ???
Under Krigen med Sverige ved Aarhundredets
Begyndelse var Sundet forsvaret af 3 aabne Bat??
terier med ialt 13 Stk. 18 ℔s Kanoner, nemlig et
Batteri paa 6 Stk. paa sMdre Kaholmen, et paa
4 Kanoner paa Husvig (DrFbakslandet) og et paa
3 Kanoner nord for Fargestedet paa Hurumlandet.
??? Efterat den under 20de Novbr. 1836 nedsatte
Eentralkommission for Norges Befastningsvasen
Ostarshamn
den 27de Juli 1839 havde fremsat Forstag til et
Fort paa sMdre Kaholmen, blev 1843 de fyrste
Midler til nye Faftningsanlag bevilgede. 1856
var disse Verker i det vasentlige fcrrdige. De
bestod af: a) Ct stormfrit tafematteret Hovedfort
af Graastensmur med 39 Stkr. 7toms Bombekanoner
i ligesaa mange bombefaste Kasematter samt et
aabent Tagbatteri for ca 26 Stkr. mindre SkytS
og en Gorgekaserne for 12 Stkr. lignende Kano
ner under Hvelv; b) Vestre Strandbatteri,
kasematteret og armeret med 10 Stkr. 7 toms Bombe??
kanoner; c) Østre Strandbatteri, kasematteret
og armeret med 10 Stkr. 7 toms Bombekanoner;
d) Nordre Batteri (Havnefortet) med 7 Stkr.
Bombekanoner, hvoraf 2 kasematterede og 5 i Halv??
kasematter; e) Søndre Batteri, et aabent Ind??
verk, passagèrt anlagt i 1848 og armeret med
7 Sttr. 7 toms Bombekanoner. ??? Saaledes be??
fastet var der i 1856 etableret et mod Datidens
KrigsfartMr meget respektabelt Forsvar af Dr?<
baksund. Men neppe var Befastningerne fardige,
f^lrend man paa Grund af Artilleriets kraftige
Udvikling gjennem Indf^relse af Riftekanoner og
Skytsets overordentlige Tilvert i St??rrelse og
Effekt, samtidig med Panserkladningers Anbringelse
paa Fart^ier, blev tvungen til at tanke paa en
fuldstandig ny Anordning af Forsvaret ved Drjj’
baksund. 1863 blev der nedsat en Kommission,
som Ifte Juni 1868 fremkom med et Forslag til
nye Befastninger, hooedsagelig koncentrerede til
Forsvaret af det L>l<b, medens det vestre LM
dels af f<konomiste Grunde, dels for at indfkranke
Besatningens St??rrelse blev forestaaet sperret
ved en Stenjetté. Til Forsvaret as Mre L^b
skulde der anlagges og bestykkes Batterier famt
udlagges Sperrekjader og Undervandsminer; Ud
gifterne hermed blev beregnede til 3,800,000 Kr.
og til Jettéen 1,200,000 Kr. Denne nye Plan
er senere bleven noget modificeret, og er der der
hos udenfor denne 1872 bygget et aabent Jord
verk for 3 Stkr. panserbrydende Kanoner paa
ftndre Kaholmens Sydspids og et lignende f??r
3 Stkr. endnu svarere Kanoner ??stenfor Hoved
fortets HjFrneknaorant. Af Befastningsanlag efter
den nu gjeldende Plan er kun Stenjettéen fcrrdig.
Fremdeles Halvparten af det saakaldte Hovedbatteri,
et HMliggende lordverk af de stcrrteste Dimen>
sioner for 6 Stkr. 30.5 cm. Bagladekanoner, hvil
ket Batteri dakker det gamle Hovedfort mod direkte
Bestydning fra Sydsiden. Til de ??vrige Befcest
ningsanlag, som skal best??a dels af aabne Batte
rier, dels af pansrede Dreietaarne og pansrede
Kasematter ??? hvilke Batterier ikke alene skulde
anlagges paa sMdre og nordre Kaholmen, men
ogsaa Paa Landsiderue og paa halljjen ??? er der
endnu ikke (Januar 1884) bevilget de forn??dne
Midler.
Oskarshal, Lystslot paa Bygdø ved Kristiania,
opfMt 1847???52 af Kong Oskar den ftrste efter
Tegning af Arkitekt Nebelong. Navnlig fra dets
Taarn har man en pragtig Udsigt over Kristiania.
Slottets Bcrrelser er smykkede med en Rakke Ma
lerier og Billedhuggerarbeider af Norges mest be
kjendte Kunstnere.
Oskarshamn, tidligere Döderhultsvik, By i
Kalmar Län i Sverige, ved Vstersj^en, med 5,100
Indb., har god Havn og betydelig Udfsriel as
Tralast og Jern.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
