Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskerne. — Det oskiske Sprog - Oskol - Oskulation - Oslo. — Oslo Bispegaard. — Oslo Ladegaard - Osman (tyrkiske Sultaner), (s. Tyrkiet) - Osmaniske Rige, se Tyrkiet - Osman-Nuri-Pasja Ghazi - Osmium. — Osmiridium. — Osmiumsyre - Osnabrück - Ossa, nu Kissavos - Ossenbeck, Jan ell. Josse van - Osjeter ell. Osser - Ossian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Osterne
Oskerne, paa Latin Osci, et italisk Folkeslag,
som isar boede i Kampanien og stal have varet
nar beslagtet med Ausonerne. Da Samniterne
i det ste Aarh. f. Kr. trangte ind i Kampanien,
gil Navnet Oster ogsaa over paa disse. Det
oskiske Sprog er kun bevaret i enkelte Brud
stykker, navnlig Indskrifter paa Mynter; i dette
Sprog var en ikke ??betydelig Literatur i Oldtiden
forhaanden; isar kan markes en eiendommelig
Slags Skuesftil, de saakaldte Atellaner.
Oskol, Flod i det sydlige Rusland, udspringer
i Guvernementet Kursk, gaar mod Syd og falder
i Donez; 318 km. lang.
Oskulation (Kyssen), i Geometrien Berøring
af en krum Linie eller Flade af høiere Orden med
en anden saadan.
Oslo, tidligere en af Norges betydeligste Byer,
anlagdes i Midten af det 11te Aarh. af Harald
haardraade paa Bstfiden af AkerSelvens Udlpb i
Barviken. Byen blev kort efter Sade for en
Biskop, og Kongerne opholdt sig ofte her, hvilket
bevirkede, at Byen tog raflt til i Folkemangde
og Velstand. Under de borgerlige Uroligheder
led Byen meget, da flere af de Kampe, som le
veredes mellem de forskjellige Tronpratendenter,
holdtes i eller ved Oslo. 1137 afbrandteS Byen
af den danske Konge Erik Emun, som deltog i
Krigen mellem Magnus blinde og Harald Gille.
FM da Borgerkrigene ved Hertug Skules Fald
1240 ophMe, begyndte Byen igjen at reise sig,
og nu gil den raskt frem, saa at den ved Kalmar
unionens Stiftelse betragtedes som Norges Hoved
stad, og af de f??lgende Konger lod Kristoffer af
Baiern og Kriftiern den anden sig krone her. Re
formationens IndfFrelse gav Oslos Anseelse et
Knak, idet de storartede Indretninger, som var
forbundne med den katholfle Religion, ovhavedes
eller Fdelagdes. 1567 blev den aldeles afbrandt
af Befalingsmandm paa Akershus Kriftiern Munk,
for at den ikke skulde falde i Handerne Paa de frem
rykkende Svensker. Den blomstrede dog op igjen,
men 1624 pdelagoes den paany af Ildsvaade, saa at
kun Bispegaarden og nogle faa andre Huse stod
igjen. Dermed var Oslos Skjebne afgjort. Kri
stian den fjerde befalede nemlig Byens Indbyggere
at flytte til Vestsiden af Akerselven for i Krigs
tilfalde at vare mere i Ly under Akershus Faft
nings Kanoner. Senere bebyggedes det afbrandte
Str^g lidt efter lidt og beholdt sit gamle Navn,
men blev kun betragtet som en Forstad til
Kristiania. — I sine Velmagtsdage havde Oslo
8 Kirker, hvoraf St. Halvards og St. Marias
var de fornemste. Desuden var her tre Klostre,
et for Franciskanerne (det nuværende Oslo
Hospital), et for Dominikaneine og et Nonnekloster.
Nu udgjør Oslo et eget Sognekald. — Oslo
Bispegaard, som i 1883 blev nedreven, og paa
hvis Tomt bleu opftrt en ny, smul Bygning,
var en Levning fra Byens Velmagtsdage og
havde efter dens Kjalderhvelvinger at dMme tid
ligere varet et Kloster. — Oslo Ladegaard, en
betydelig Jordeiendom, som antagelig engang har
varet Kongsgaard, men senere beboedes og brugtes
af Befalingsmanden paa Akershus. Til den lMte
betydeligt Jordegods i Aker, deriblandt Gaarden Ul
ven. 1774 solgtes Ladegaarden til Generalmajor
Sehested fur 24,000 Rigsdaler, en for den Tid be??
tydelig Sum, og 1806 til Grosserer Lumholtz for
75,000 Rd. Siden er Eiendommen bleven
udstykket.
Osman, Navn paa 3 tyrkiske Sultaner (s. Tyrkiet)
Osmaniske Rige, se Tyrkiet.
Osman-Nuri-Pasja Ghazi, berømt tyrkisk
Feltherre, f. 1837 i Lilleasien, blev 1854 Kavaleri
lKtnant og deltog senere i Beljampelsen af Dru??
sernes Opstand i Syrien samt af Opstanden paa
Kreta, ved hvilken sidfte Leilighed han 1867 bleu
OberstlMnant. 1871 blev han Oberst, deltog i
Felttoget idemen og blev 1875 Divisionsgeneral
samt sik kort efter Kommandoen over et Korps
mod Serberne. Efter at have udmarket sig ved
flere Leiligheder blev han Marfkal og efter Freds
slutningen Korpskommandllnt i Widdin. Under
den russisk- tyrkiske Krig rykkede han 1877 ud fra
Widdin med 30,000 Mand og kom til Plevna,
hvor han afflog flere Angreb af Fienden og be??
fastede sin Stilling. Efter et heltemodigt For
svar maatte han as Mangel paa Levnetsmidler
kapitulere i Decbr. 1877 og var indtil Freds
slutningen i russisk Fangenfillb. 1878 blev han
Chef for den tyrkiske Garde og Krigsminister.
Osmium, et metallisk sjeldent Grundstof, som i
Naturen mest forekommer i Forbindelse med Iridium
som Osmiridium i Form af meget haarde
Korn, der bliver tilbage ved Platinasandens Be??
handling med Kongevand. Osmium har en smuk
blaa Farve, er krystallinsk og haardere end Glas samt
er det tatteste af alle hidtil kjendte Legemer (22.4??).
Rent Osmium er usmelteligt og uoplsieligt i en
hver Syre; det oxyderer let i Luften og forbrander
ved Ophedning til en stygtig, meget giftig Syre,
Osmiumsyre, som gjør Alkohol- og Gas??
stammen lysende, naar den ledes ind i den.
Osnabrück, Hovedstad i det tidligere
FyrstendMme af samme Navn i den preussiste Provins
Hannover, ved Floden Hase, med 30,000 Indb.,
er Sade for en tatholst Biskop, har en martelig
Domkirke og flere andre Kirker, hvoriblandt den
gothiste Mariakirke, flere h^iere Undervisnings
anstalter og betydelig Industri, navnlig i Tobat
og Cigarer. Historisk markelig er Byen ved, at
den vestfalste Fred, som endte Trediveaarskrigen,
fluttedes her 1648.
Ossa, nu Kissavos, Fjeld i det græske Land
stat, Thessalien, 1953 m. høit, stilles i Nordvest
ved den ber??mte Dal Tempe fra Olympos og
hanger i Syd sammen med Pelion ved en Rakke
lave Heider.
Ossenbeck, Jan ell. Josse van, hollandsk Maler,
f. ca. 1627, d. 1678, uddannede sig i Italien, vir
kede senere som keiserlig Hofmaler i Wien og levede
derpaa i Regensburg. Han malede isar Folkefester,
Torvscener o. lign. med mange Figurer i vel
komponerede Grupper. Ogsaa som Radérer var han
fremragende.
Osjeter ell. Osser, et kaukasisk Bjergfolk, staar
under Rusland og deles i 4 Stammer; de taler et
eiendommeligt Sprog af den iranske Sprogstamme.
Ossian, ifølge de gamle skotske Sagn en
berømt Barde (s. d.) i det 3die Aarh. e. Kr. Han
stal have varet en SFn af Helten Fingal og skil
dres ligesom Homer som blind. Ossians Navn
er isar bekjendt for Nutiden ved den literare
Strid, som hans angivelige Digte, udgivne i
Oversattelse af Macpherfon, foranledigede. Efterat
Opmarksomheden var bleven henledet paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
