Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oxe (Adelsfamilie). — Thorben Oxe. — Peder Oxe - Oxehoved - Oxe- og Fleskeskat - Oxenstjerna. — Jens Bengtsson (Oxenstjerna). — Sten Christenson (Oxenstjerna). — Axel Gustafsson Oxenstjerna. — Johan Oxenstjerna (I). — Johan Oxenstjerna (II). — Johan Gabriel Oxenstjerna - Oxetunge. — Almindelig Oxetunge - Oxford - Oxford, Robert Harley, Greve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dengang befandt sig i den værste Uorden, men
som han med overordentlig Dygtighed forstod at
bringe i den bedste Stand. 1567 blev han
Rigshofmester og kom som saadan i Spidsen for hele
Statsstyrelsen. Peder Oxe har ogsaa Fortjenesten
af at have indført Dyrkningen af flere Frugtsorter
samt Karpe- og Karudseavl til Danmark.
Oxehoved, gammelt Maal for flydende Varer
= 2 Tønder.
Oxe- og Fleskeskat, en Skat, som i
Danmark første Gang udskreves 1666 i Anledning af
Rustningerne mod England, og som oprindelig
tildels erlagdes in natura, men senere gik helt over
til at blive en Pengeafgift, der 1813 inddroges
under Hartkornskatterne.
Oxenstjerna, Navn paa en gammel svensk
Adelsfamilie. — Jens Bengtsson
(Oxenstjerna) blev 1448 Erkebiskop i Upsala og
styrtede 1457 Karl Knutsson fra Tronen samt gjorde
sig selv til Rigsforstander. Under Kristiern den
andens Regjering førtes han paa Grund af
Opsætstghed 1463 som Fange til Danmark; efter
Kong Karls Tilbagekomst kom han i Frihed og
fordrev endnu en Gang Kongen, hvorefter han
atter førte Regjeringen, indtil han 1467 maatte
flygte til Øland, hvor han døde s. A. — Hans
Brodersøn Sten Christenson (Oxenstjerna),
begyndte 1501 Opstanden mod Kong Hans og
var 1510 en af de 7 Stormænd, som besluttede
at begynde Ufred med Danmark. 1511 kjæmpede
han mod Svante Sture, men stillede sig senere
paa Sten Stures Side. 1515 begyndte han
imidlertid at konspirere mod denne og blev derfor
sat i Fængsel, hvor han døde 1516. — Slægten
delte sig senere i flere Linier; blandt dens
Medlemmer er den mest bekjendte Axel
Gustafsson Oxenstjerna, f. 1583, d. 1654. Han
studerede ved flere tyske Universiteter og hjemkaldtes
1602 af Karl den niende, under hvem han steg til
Rigsraad, og i hvis Testamente han indsattes til
Medlem af Formynderregjeringen. Efter Gustav
den anden Adolfs Overtagelse af Regjeringen blev
han 1612 Rigskansler og var derpaa den
egentlige Leder af saavel den indenrigske som den
udenrigske Politik. 1631 gik han til Tyskland og
overtog Rhinlandenes Bestyrelse; efter Gustav Adolfs
Fald blev han 1633 i Heilbronn valgt til det
evangeliske Forbunds Bestyrer. Efter sin
Tilbagekomst til Sverige 1636 blev han Medlem af
Formynderregjeringen, og den Indflydelse, han i
denne Stilling udøvede, vedligeholdt sig ogsaa
under de første Aar af Dronning Kristinas
Regjering. Han afsluttede 1645 Freden i
Brömsebro paa meget heldige Betingelser og gjorde ogsaa
sin overlegne Statsmandsdygtighed gjeldende ved
flere Leiligheder til stor Fordel for sit Fædreland.
Enigheden mellem ham og Dronningen varede
dog ikke længe, og den udmærkede Mand maatte
finde sig i ved forskjellige Leiligheder at blive
mere og mere tilsidesat; som Følge heraf trak han
sig ogsaa efterhaanden ud af Statsforretningerne
og døde kort efter Kristinas Tronfrasigelse, som
han vaa det bestemteste havde fraraadet. — Hans
Søn Johan Oxenstjerna, f. 1611, d. 1657,
blev 1639 Rigsraad og senere Rigsmarskal og
Præsident for det wismarske Tribunal. Ved
Fredskongressen i Osnabrück var han Sveriges
første Gesandt. — Til en anden Linie af Slægten
hørte Johan Oxenstjerna, f. 1733, d. 1803,
som gik over til Katholicismen og blev
Kanonikus i Köln, men senere atter antog den lutherske
Konfession og vendte tilbage til sit Fædreland.
Han optraadte som Forfatter med de bekjendte i
en fin og let Stil forfattede „Pensées de Mr.
le comte Oxenstjerna“. — Johan Gabriel
Oxenstjerna, f. 1750, d. 1818, var en af
Sveriges mest fremragende Digtere under Gustav den
tredie. 1770—74 var han ansat ved det svenske
Gesandtskab i Wien og blev 1786 Rigsraad og
tilforordnet Kancellipræsident, en Stilling, som
han dog var lidet skikket for, og som han 1789
fratraadte; 1792—1801 var han Rigsmarskal. Af
hans poetiske Arbeider er de mest bekjendte
„Skördarna“ og „Dagens Stunder“, som er rige paa
prægtige og fantasifulde Naturbeskrivelser, om end
Digteren ikke har formaaet at frigjøre sig fra sin
Samtids konventionelle Smagsretning. Hans
Epigrammer og poetiske Epistler udmærker sig ved
Liv og Vittighed. I sine senere Aar beskjeftigede
han sig med at oversætte Milton og Tasso.
Oxetunge (Auchusa), Planteslægt af de
rubladedes Familie, har tragtformet, hulkravet Krone
med ret Rør og en Svælgkrans af hvælvede
Knuder; Frugterne er kantede og glatte. I Norge
voxer almindelig Oxetunge (Auchusa
officinalis), der har rødlige Blomster, som senere
antager en smuk mørkvioletblaa Farve. Den
findes kun i de sydlige, lavere Dele af Landet.
Oxford, Grevskab i England, mellem
Grevskaberne Warwich, Northampton, Buckingham,
Berkshire og Glocester [[** sic **]], 1902 km.² stort, med
178,000 Indb. Landet er fladt med enkelte
Bakker, og Jordsmonnet for det meste frugtbart.
Agerbrug er Hovednæringsveien, og de vigtigste
Produkter er Korn, Grøntsager, Frugt, Humle og Lin.
Industrien og Handelen er af liden Betydning.
— Hovedstaden Oxford, ved Floden Cherwells
Munding i Themsen, har 32,500 Indb. og er en
af de smukkeste Byer i England. Sin største
Betydning har Byen ved sit berømte
Universitet, der stiftedes 1249 og for nærværende har
40 Professorer og ca. 2,400 Studenter.
Universitetsbibliotheket, det Bodleyanske Bibliothek, er et
af de største i sin Slags i Europa; det tæller
500,000 Bind foruden 22,000 Haandskrifter. Af
andre videnskabelige Anstalter findes flere
forskjellige Bibliotheker, to Observatorier, en botanisk
Have m. m.
Oxford, Robert Harley, Greve, engelsk
Statsmand, f. 1661, d. 1724, blev tidlig indvalgt i
Parlamentet og optraadte der som Tilhænger af
Whigpartiet; efter at være bleven udnævnt til
Statssekretær begyndte han imidlertid snart at
nærme sig Toryerne. 1708 blev han som
mistænkt for at høre til Prætendentens Tilhængere
nødt til at nedlægge sit Embede, men vedblev at
have Indflydelse hos Dronningen og optraadte nu
som afgjort Tory. 1710 blev hau
Skatkammerkansler og kort efter Storskatmester, hvorefter
han sammen med Bolingbroke ganske rev
Regjeringen til sig; 1713 kom han dog i Strid med
Torypartiet og Hoffet og kort efter ogsaa med
Bolingbroke, som 1714 satte hans Afsættelse fra
alle hans Embeder igjennem. Under Georg den
første blev han anklaget for Høiforræderi og 1715
sat i Tower, hvorfra han først kom ud 1717.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
