Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Oxus, Navn paa Fl. Amu-Darja (s. d.)
- Oxyd. — Oxydul eller Suboxyd. — Hyperoxyd eller Superoxyd
- Oxygen, Surstof (s. d.)
- Oxytonon
- Oxø
- Ozelot, se Panter
- Ozon
- P
- Paafugl. — Den almindelige Paafugl
- Paal (Biskop i Bergen)
- Paal (Biskop i Hamar)
- Paal Jonssøn
- Paal Vaagaskalm
- Paalsbufjord
- Paalstave
- Paalzow, Henriette von
- Paaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oxus, i Oldtiden Navn paa Fl. Amu-Darja (s. d.)
Oxyd kaldes i Kemien dels i videre Betydning
enhver Forbindelse af et Grundstof med Surstof,
dels i mere indskrænket Betydning en saadan
Forbindelse, som ikke har sure Egenskaber. Hvis et
Stof giver flere Oxyder, anvendes dette Navn
fortrinsvis paa det, der sammen med en Syre
kan danne et Salt; det Oxyd, der indeholder
mindre Surstof, kaldes Oxydul eller i visse
Tilfælde Suboxyd, surstofrigere Oxyd kaldes
Hyperoxyd eller Superoxyd.
Oxygen, Surstof (s. d.)
Oxytonon kaldes et Ord, som har
Hovedakcenten paa sidste Stavelse.
Oxø, en liden Ø udenfor Topdalsfjordens
Munding, en Mil fra Kristianssand. Her er
opført et fast Fyr af anden Orden, hvormed er
forbundet en Semaforstation (se Semafor).
Ozelot, se Panter.
Ozon eller aktivt Surstof, en egen
Modifikation af dette Element, adskiller sig fra det
sædvanlige Surstof ved sin eiendommelige Lugt og
sine stærkt oxyderende og blegende Egenskaber.
Det dannes af almindeligt Surstof ved
Elektricitetens Paavirkning og gaar ved Ophedning
tilbage til Surstof; det har dog ikke lykkedes at
fremstille Ozonet i ren Tilstand, idet man kun faar
ozonholdigt Surstof. Ozon dannes fremdeles
ved forskjellige langsomme Oxydationsprocesser,
f. Ex. naar Fosfor ligger i fugtig Luft. Luften
indeholder ogsaa i Almindelighed lidt Ozon.
*
P.
P, det 16de Bogstav i vort Alfabet, er en
Læbelyd og svarer som haard saadan til den bløde
Lyd b. Som Forkortning benyttedes P i Latin
for Publius samt for populus (Folk); i Musiken
betegner p Piano, pp pianissimo; i Citater
betyder det pagina. Som kemisk Tegn betegner det
Fosfor.
Paafugl (Pavo), Slægt af Hønsefuglene,
udmærker sig især ved sin Fjerbeklædning paa
Hovedet samt ved sine lange, prægtige Haledækfjer, som
er prydede med smukke, metallisk glinsende, farvede
Pletter, som ligner Øine. Paafuglene findes i
vild Tilstand i Asiens tropiske Egne, hvor de lever
selskabelig i Skovene. Den almindelige
Paafugl (Pavo cristatus) er af Farve metalgrøn;
Hannen er blaa paa Bryst, Hoved og Hals
samt under Bugen sort. Paa Hovedet findes en
Kam af tynde Fjer. Haledækfjerenes Pletter er
overordentlig smukt farvede, og Fuglen hører
ved sin Farvepragt til de smukkeste levende
Væsener. Den holdes meget almindelig som Husdyr
over hele Europa, men tjener kun til Prydelse,
da dens Stemme er yderst ubehagelig og dens
Kjød uspiseligt. I den romerske Oldtid spiste man
dens Hjerne og Tunge. — Af andre Arter kan
nævnes den sortvingede Paafugl (Pavo
nigripennis) og Kjæmpepaafuglen (P. spicifer).
Paal, Biskop i Bergen, udnævntes af Kong
Eystein Haraldssøn til Biskop, men afsattes igjen
af Eysteins Broder Inge. Under Magnus
Erlingssøn fik han sit Embede igjen, og under ham
fuldførtes Kristkirken i Bergen, ligesom han lod St.
Sunnivas Levninger flytte fra Selø Kloster til
Kristkirken.
Paal, Biskop i Hamar paa Haakon
Haakonssøns Tid, kom i Strid med Kongen om
Helgeøen i Mjøsen og gjorde en Reise til Rom for
at faa Paven til at tage sig af Sagen, hvilket
ogsaa lykkedes ham. Da Kongen, der betragtede
Øen som tilhørende Kronen, ikke vilde give efter,
sluttede Paal sig til Hertug Skule. Senere blev
dog han og Kongen forligte. Han døde 1252.
Paal Jonssøn, Biskop i Skaalholt paa
Island fra 1193, var en af sin Tids lærdeste Mænd.
Han forsøgte og ofte med Held at mægle i de
opstaaede Stridigheder mellem Snorre
Sturlassøn og hans Modstandere, ligesom han oftere
maatte stifte Fred mellem den stridbare Biskop
Gudmund af Hole og hans Fiender. Han døde
1211, og det ansaaes som en stor Ulykke, at den
fredelskende og saa høit ansete Mand faldt bort,
netop som Feiderne mellem de mægtige islandske
Høvdinger raste som værst.
Paal Vaagaskalm, en anset Lendermand paa
Haakon Haakonssøns Tid, boede paa Dynjarnæs
(nu Dønnæs) i Haalogaland. Han deltog med
Hæder i Kongens Kampe mod Ribbungerne og
var med paa Rigsmødet i Bergen, hvor Haakons
Eneberettigelse til Norges Trone erkjendtes. Uagtet
han hørte til Skules Venner, holdt han dog fast
ved Kongen.
Paalsbufjord, Indsjø i Numedal, Buskeruds
Amt, 10 km. lang.
Paalstave kaldtes hos de gamle Nordboer
enslags Vaaben eller Redskab, der var dannet
omtrent som et stort Brækjern.
Paalzow (udt. Paltsov), Henriette von, tysk
Romanforfatterinde, f. 1788, d. 1847, var en
Søster af Maleren Wach og ægtede en preussisk
Officér, fra hvem hun efter 5 Aars Forløb lod
sig skille. Efter at have vendt tilbage til sin
Moders Hus begyndte hun at skrive Romaner og
erhvervede sig stor Anerkjendelse for
„Godwie-Castle“ (1836) og „St. Roche“ (1839). Hendes
senere Verker staar ikke paa Høide med disse første.
Paaske, paa hebraisk Passah, den største af
Jødernes tre store Høitider, feiredes til Minde
om deres Udgang af Ægypten. Den holdtes i
Midten af Maaneden Nisan (sidste Halvdel af
Marts og første Halvdel af April), og varede i
7 Dage. Ifølge Mose Lov skulde Jøderne paa
den fjortende Dag i den første Maaned (i den
jødiske Kalender Nisan eller Paaskemaaneden) „æde
usyrede Brød, indtil den enogtyvende Dag i
Maaneden“ (2 Mos. 12, 18). Paaskelammet, som
enhver Familie var forpligtet til at nyde Aftenen
før fjortende Nisan, skulde steges og spises staaende,
i Hast og med Vandringsstaven i Haand (2 Mos.
12, 1—13). Det var et Symbol paa Jødernes
Udfrielse af den ægyptiske Trældom. Da Kristi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:16:04 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0721.html
