Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Palmieri, Luigi - Palmitinsyre - Palmyra, i de orientalske Sprog Thadmor. — Det palmyrenske Rige - Palnatoke - Palomino de Velasco, Don Antonio - Paludan-Müller, Kaspar Peter. — Frederik Paludan-Müller. — Jens Paludan-Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han dog bleven ved sine Iagttagelse af Vesuvs
Udbrud, navnlig i 1872, da han med Livsfare
observerede den da i April stedfindende Eruption.
Palmitinsyre, en organisk Fedtsyre, danner
sammen med Stearinsyre, en Hovedbestanddel af
de fleste faste Fedtstoffer. Den forekommer især
i Mængde og tildels i tør Tilstand i Palmeolie.
I ren Tilstand danner den fine, hvide Naale,
som smelter ved 62° C. og ved Afkjøling stivner
til en krystallinsk Masse. Palmitinsyre danner
Hovedbestanddelen i Stearinlys.
Palmyra, i de orientalske Sprog Thadmor,
gammel By i en Oase i den syriske Ørken, er
efter det Gamle Testamentes og Josefus’s
Beretning grundlagt af Salomo og nævnes ved
Navnet Palmyra første Gang under Antonius’s Krige
mod Partherne fra 41 f. Kr. Under Trajans
Krige blev Byen næsten ødelagt, men reistes
igjen under Hadrian og fik da Navnet
Hadrianopolis. Ca. 212 blev den romersk Koloni og
bestyredes af en indfødt Senator Odenathus;
dennes Søn af samme Navn støttede Rom i dets
Krige mod Perserne og antog efter Keiser
Valerians Tilfangetagelse Titel af „Kongernes Konge“
samt grundede det palmyrenske Rige. 267
blev han efter heldige Felttog mod Perserne
myrdet og efterlod Regjeringen til sin Dronning
Batzebina, der paa græsk kaldte sig Zenobia (s. d.). Hun
erklærede sig for uafhængig, men blev efter et
tappert Forsvar beseiret af Keiser Aurelianus,
hvorefter Riget 273 gik til Grunde. Under
Diokletian og Justinian blev Byen gjenoprettet,
men ødelagdes 744 af Araberne. Ruinerne
opdagedes i det 17de Aarh. og har siden 1751
været Gjenstand for Undersøgelse. Der findes
pragtfulde Levninger af Bygverker, blandt hvilke
især kan mærkes et Baalstempel. Indskrifterne
er affattede i en aramæisk Dialekt.
Palnatoke, oprindelig en fyensk Høvding, som
var den danske Konge Sven Tveskjægs
Fosterfader. Sammen med Sven førte han Krig mod
dennes Fader Harald Blaatand og dræbte ham
987, hvorefter han begav sig til Venden og her
grundede Jomsvikingernes Sjørøverstat.
Palomino de Velasco, Don Antonio, spansk
Maler, f. 1656, d. 1726, studerede først ved
Universitetet i Cordova og blev derefter Maleren
Valdes’s Elev. 1678 gik han til Madrid, hvor
han af Kong Filip den fjerde fik det Hverv at
udføre Freskerne i Hjortegalleriet i Prado. Her
fremstillede han med Mesterskab Mythen om
Psykhe og blev derefter udnævnt til kongelig
Hofmaler. Senere indtraadte han i den geistlige
Stand. Hans Billeder udmærker sig især i
perspektivisk og koloristisk Henseende. Han forfattede
et biografisk Verk over spanske Malere med Tilføielse
af en Veiledning i Malerkunsten under Titelen
„El museo pictorico yescala [[** NB trykkfeil for: y escala **]] optica“ (3 Bd.,
1715—24).
Paludan-Müller, Kaspar Peter, dansk
historisk Forfatter, f. 1805, d. 1882, blev 1829
Adjunkt og 1843 Overlærer ved Odense
Kathedralskole, 1853 Rektor ved Nykjøbing Kathedralskole
og 1872 Professor i Historie ved det danske
Universitet. Han har udgivet en Række historiske
Skrifter, der vidner om Lærdom og stor historisk
Dygtighed; de vigtigste er „Jens Andersen
Beldenak“, „Cola de Rienzo“ (1838), „Macchiavelli
som Skribent“ (1839), „Grevens Feide“ 2 Bd.;
1853—54), samt „De første Konger af den
oldenborgske Slægt“ (1874). — Foregaaendes Broder
Frederik Paludan-Müller, f. 1809, d. 1876,
var en af Danmarks betydeligste Digtere. Han
blev Student 1828. 1830 konkurrerede han til
den af „Selskabet for de skjønne Videnskaber“
udsatte Pris for de fire bedste fædrelandske
Romancer og opnaaede en hædrende Omtale (Prisen
blev ikke uddelt). 1832 udgav han disse
Romancer og vakte samtidig Opmærksomhed ved sit
romantiske Skuespil „Kjærlighed ved Hoffet“; 1833
befæstede han endmere sit Digterry ved den episke
Digtning „Danserinden“, som ved sin yndefulde,
snart spøgende og humoristiske, snart
alvorlig-pathetiske Tone og sin overordentlig elegante, efter
Byron dannede Form vakte stor Beundring. 1834
udkom det mythologiske Digt „Amor og Psyche“,
der senere efterfulgtes af „Venus“, „Tithon“ og
„Dryadens Bryllup“. 1835 tog Paludan-Müller
juridisk Embedsexamen og udgav derpaa den poetiske
Fortælling „Zuleimas Flugt“ samt Skuespillene
„Eventyr i Skoven“ og „Alf og Rose“; en ugunstig
Anmeldelse af disse samlet udkomne Arbeider
(„Poesier“) foranledigede ham til det polemiske Digt
„Trochæer og Iamber“. Som andet Bind af
sine „Poesier“ udgav han derpaa det romantiske
Skuespil „Fyrste og Page“ samt de poetiske
Fortællinger „Beatrice“, „Vestalinden“ og „Slaven“.
Efter i 1838 at have gjort en Udenlandsreise og
navnlig opholdt sig en længere Tid i Rom udgav
han 1841 første Bind af sit Hovedverk, det
berømte satiriske Digt „Adam Homo“, hvoraf andet
og tredie Bind udkom 1848. I dette Arbeide, der
hvad Formen angaar stedse vil vedblive at staa
som et klassisk Mesterverk, hudfletter han med
skarpt Vid den dagligdagse Tilværelse med dens
Madstræv og Higen efter borgerligt Vellevnet,
Hæder og Anseelse, idet han fra et idealistisk
Standpunkt paaviser, hvorledes Livets ideelle
Indhold af ædel Humanitet i Hverdagslivet gaar
mere og mere til Grunde, efterhvert som
Individet stiger paa den Spidsborgerlighedens
Rangstige, ad hvilken Helten i Digtet klatrer op. 1852
udgav han „Luftskipperen og Atheisten“, med
hvilket Arbeide Digteren slog ind paa en ny
Retning, den religiøs-spekulative; til den samme Genre
hører Digtene „Kalanus“, „Paradiset“, „Abels
Død“, „Kain“, „Ahasverus“ og „Benedikt fra
Nursia og hans Amme“. Paa Prosa skrev han
Fortællingen „Ungdomskilden“ og den omfangsrige
Roman „Ivar Lykkes Historie“, hvilken sidste
skildrer Livet i Danmark under Slutningen af
Fredrik den sjettes Regjering. Endelig optraadte
han 1874 paany som dramatisk Digter med
Skuespillet „Tiderne skifte“, hvorefter han s. A.
afsluttede sin poetiske Virksomhed med det
mythologiske Digt „Adonis“. Paludan-Müllers Digt
mng er helt igjennem præget af ethisk Alvor
og en ideel Livsanskuelse; hans stærkt udviklede
Reflektionsevne træder paa alle Punkter frem ved
Siden af hans sjeldne Herredømme over Formen,
der giver hans Arbeider en eiendommelig klar,
Plastisk Ynde. Hans samlede poetiske Skrifter,
udkom i 8 Bd. 1878—79. — De foregaaendes yngste
Broder Jens Paludan-Müller, f. 1813, tog
1837 theologisk Embedsexamen, blev 1847 Prest
og udnævntes 1874 til Sogneprest i Snesere paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
