Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paludan-Müller, Kaspar Peter. — Frederik Paludan-Müller. — Jens Paludan-Müller - Palæografi - Palæologerne - Palæontologi - Palæotherium - Palæotyper, d. s. s. Inkunabler (s. d.) - Palæozoiske Dannelser - Palæstina, kaldtes først Kana’ans Land eller blot Kana’an - Palæstra - Pamflet. — Pamfletist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sjælland. Han er en af Danmarks mest ansete
theologiske Forfattere; af hans Skrifter kan især
nævnes „Om Guds Ord“ (1869), „Evangelisk
Prestegjerning“ (1870) og „Skriften og
Overleveringen“ (1871). Han indtager en mæglende
Stilling mellem Grundtvigianerne og deres
Modstandere.
Palæografi, Videnskaben om Udtydningen af
gamle Haandskrifter og andre skriftlige Verker.
Palæologerne, det sidste Dynasti i det
byzantinske Keiserrige, regjerede 1261—1453 (se
Græske Keiserdømme).
Palæontologi, Videnskaben om de i
Jord- og Berglagene forekommende Forsteninger af
Planter og Dyr.
Palæotherium, en nu uddød Pattedyrslægt,
som hørte til Tapirfamilien og paa alle fire Ben
havde tre Tær. Der findes i de ældre tertiære
Lag Levninger af mange Arter Palæotherier af
høist forskjellig Størrelse; de største er omtrent af
Hestens, de mindste af Harens Størrelse.
Palæotyper, d. s. s. Inkunabler (s. d.).
Palæozoiske Dannelser er Stenlag fra den
„palæozoiske“ eller Gammel-Livets Tid i Geologien.
Disse følger i Rækken efter og ligger over det
ældste Grundfjeld og bestaar af Sandstene,
Konglomerater, Lerskifere, Kalkstene og kulholdige Lag,
ofte dog i meget forvandlet Skikkelse, og
indeholder Levninger fra Gammel-Livet, det er
Dyrformer, som nu er forsvundne.
Palæstina, d. e. Filisternes Land, kaldtes først
Kana’ans Land eller blot Kana’an efter Kams Søn
Kana’an. Det ligger i Vestasien, ved Bunden af
Middelhavet, og grændser mod Nord til den
frugtbare Dal Hulsyrien samt til Libanon,
Antilibanon og Hermon (det nuværende Dsjebel
es-Scheik), mod Øst til den syrisk-arabiske Ørken,
mod Syd til Edom eller Idumaa og Halvøen
Sinai, mod Vest til Middelhavet og Fønikien.
Størrelsen er 29,500 km.², og Folkemængden kan
sættes til ca. 400,000. Landets Fjeldbygning
frembyder det Særsyn, at den søndre Halvdel af
Jordans Dalføre med det Døde Hav er det laveste
Strøg paa Jorden, hvor Luften frit kan trænge
ned. Jordans Udspring af Hermon ligger 188
og Merom Sjø 2 m. over Havet, men
Galilæas Sjø 207 og det Døde Hav 408 m.
under Havet. Den høieste Top vestenfor Jordan
er Jebel Jermak i Galilæa, 1143 m.; Jerusalem
ligger 784 og Hebron 940 m. over Havet.
Landet østenfor Jordan er en Høislette, som mod
Øst grændser til Fjeldryggen Hauran, 1880 m.,
og til den syrisk-arabiske Ørken. Høilandet vestenfor
Jordans Kilder samt den dertil stødende Slette
Iisre’el danner det for sin Frugtbarhed bekjendte
Landskab Galilæa; længere mod Syd kommer
Samaria, Efraims og Manasse Stammers tidligere
Besiddelser og derefter Judæa, et mere vildt og
øde Bjergland. I Vest ved Middelhavet slutter
sig til det judæiske Høiland Filisternes
Sletteland, der mod Nord løber ud i Saronsletten,
som ved Forbjerget Karmel skilles fra det
nordenfor liggende galilæiske Kystland. Af Floder
mærkes, foruden Jordan, Kison, som løber gjennem
Iisre’elsletten, og Krit, der udspringer paa Judæas
Bjerge og forbi Jeriko flyder ud i Jordan.
Jordan danner to Ferskvandsjøer, Merom og Galilæas
Sjø, og falder ud i den store Saltsjø det Døde
Hav. I det hele maa Landet trods sine
talrige Kilder betegnes som fattigt paa Vand; dets
Frugtbarhed er heller ikke stor, skjønt det i denne
Henseende fordelagtig udmærker sig fremfor sine
Nabolande i Syd og Øst. Paa Bjergene er der
gode Græsgange for Faar og Gjeder, i Dalene
ogsaa for Storfæ; derhos trives i
Bjerglandskaberne Vin, Oliven, Figen og anden Frugt; i
Dalene dyrkes desuden Hvede og Byg m. m. De
vigtigste Udførselsprodukter er Korn og Olie. Af
vilde Dyr fandtes tidligere Løver, som nu er
udryddede; derimod forekommer endnu Vildsvin,
Pantere, Schakaler, Gazeller, Hjorte og Stenbukke.
Af Krybdyr forekommer smaa Krokodiller samt
flere giftige Slanger; i Galilæas Sjø findes et
temmelig betydeligt Antal Fiskearter. — Palæstina
var oprindelig beboet af semitiske Folkeskag, saasom
Amoriter og Kana’aniter. Abraham udvandrede
ifølge Genesis fra Khaldæa, og hans Efterkommere
slog sig ned i Landet, som de dog senere forlod for at
tage Bolig i Ægypten. Da de vendte tilbage
derfra, underlagde de sig Landet 1400 f. Kr. Om
dets videre Historie under Israeliternes
Herredømme se Art. Hebræer. 721 f. Kr. ødelagde
Assyrerne Israels Rige og tvang dets Befolkning
til at udvandre til Landet Mesopotamien, mellem
Eufrat og Tigris, nordenfor Babylon; 133 Aar
senere blev Juda Rige omstyrtet af Babylonierne,
og dets Indbyggere bortførtes ligeledes i Exil
til Khaldæa, mellem Eufrat og Tigris, omkring
Babylon. Efter dettes Fald gav Perserne
Israeliterne Tilladelse til at vende tilbage til
Palæstina, hvor Idumæer og Samaritaner i
Mellemtiden paa flere Steder havde sat sig fast. Senere
delte Palastina det øvrige Vestasias Skjebne og
tilhørte efter hinanden det persiske og det
makedoniske Rige. Under Seleuciderne reiste
Makkabæernes Slægt sig og tilkjæmpede Landet for en
Tid Uafhængighed; men 64 f. Kr. kom det
gjennem Pompejus’s Seire i Afhængighedsforhold
til Rom, indtil det 70 e. Kr. ved Titus’s
Indtagelse af Jerusalem fuldstændig gik over til at
blive en romersk Provins. Under det romerske
Herredømme, der varede i 566 Aar, udryddedes
mere og mere Jødedommen i Landet, og
Kristendommen blev den herskende Religion; imidlertid
fandt den arabiske Kalif Omar kun ringe
Modstand, da han 636 trængte seierrig frem og lagde
Palæstina under Kalifatet. Siden den Tid har
Palæstina været i Muhamedanernes Besiddelse
med Undtagelse af Tiden fra 1099 til 1187. da
det udgjorde et af Korsfarerne oprettet kristent
Kongerige. Ved dettes Undergang kom Landet
under Ægypten, indtil det 1517 gik over i
Tyrkernes Besiddelse; 1832—40 var det atter besat
af Ægypterne, men har senere stadig været
underlagt Tyrkiet. — I den senere Tid er der
foretaget flere vigtige videnskabelige Undersøgelser af
dette i historisk Henseende saa mærkelige Land, og
en Mængde interessante arkæologiske Gjenstande
er bragt for Dagen.
Palæstra, hos de gamle Grækere en
Anstalt, hvor Ungdommen undervistes og øvedes i
Brydning og Nævekamp.
Pamflet, egentl. d. s. s. Brochure ell.
Flyveskrift, nu i Almindelighed d. s. s. Smædeskrift.
— Pamfletist, Forfatter af Pamfleter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
