Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pantellaria - Panter. — Den asiatiske Panter - Pantheisme - Pantheon. — Roms Pantheon, nu Sta. Maria ad Martyres eller Sta. Maria della Rotonda - Pantofag - Pantograf, se Storkesnabel - Pantomime - Panum, Peter Ludvig - Paoli, Pascal - Paolo Veronese, se Veronese - Pap, se Papir - Papa - Papalsystem - Papegøier - Papias - Papier maché, se Papirmasse under Papir - Papillotte - Papin, Denis. — Den Papinske Gryde eller Digestor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Panter
km.² stor med ca. 7,000 Indb., hører til den
italienske Provins Trapani.
Panter, fælles Navn for flere Arter af Dyr,
hørende til Katteslægten; de udmærker sig ved sit
plettede Skind. Derhen hører bl. a.
Leoparden (s. d.), Jaguaren (s. d.) og den asiatiske
Panter (Felis irbis), som hører hjemme i
Mellemasien.
Pantheisme kaldes den filosofisk-religiøse
Verdensanskuelse, ifølge hvilken Guddommen ikke
er noget transscendent Væsen, som ftaar uden
for Verdensaltet, men tvertimod er identisk med
dette og tilstede paa ethvert Punkt deraf som
det, der ligger til Grund for og rører og
bevæger alt.
Pantheon, gr., i Oldtiden et Tempel, der var
indviet til alle eller til de fornemste Guder i
Fællesskab. Mest berømt er Roms Pantheon, en smuk,
rund Kuppelbygning, der nu som Kirke er indviet
til Jomfru Maria og alle Martyrer og derfor
kaldes Sta. Maria ad Martyres eller efter sin
Form Sta. Maria della Rotonda. Det er opført
af Marcus Agrippa 25 eller 27 f. Kr.
Pantofag, en Altæder, Slughals.
Pantograf, se Storkesnabel.
Pantomime, enslags dramatisi Forestilling,
hvor man istedenfor af Tale betjener sig af
mimiske Gebarder, der stal tjene til at udtrykke
Karaktererne, Situationerne og Handlingen. I
Forbindelse med Dans bliver Pantomimen til
Ballet (s. d.)
Panum, Peter Ludvig, dansk Mediciner, f.
1820, studerede i Kiel og Kjøbenhavn og lagde
sig farlig efter Fysiologi. 1853 blev han
Professor i denne Videnskab i Kiel og 1864 i
Kjøbenhavn, hvor han fremdeles virker. Han er en
fremragende Fysiolog, der har gjort særdeles meget
for sin Videnskabs Opkomst i Danmark og
desuden erhvervet sig et anset Navn ved en Række
videnskabelige Skrifter.
Paoli, Pascal, berømt korsikansk Politiker, f.
1726. d. 1807, blev 1755 Generalkaptein paa
Korsika, hvor han iverksatte en Rakke Reformer
og navnlig beftrcrbte sig for at faa afskaffet den
barbariske Blodhevn; kllige spgte han at hceve
Oplysningen, bl. a. ved at grnnde et Universitet.
Han drev Genueserne tilbage til Kysterne, saa at
de kun beholdt uogle faa faste Pladse igjen og
maatte t??ge sin Tilfiugt til Franstmandene
for at faa Hjelp. 1764 besatte disse flere
faste Pladse paa Korsika og sik 1768 Ven af
traadt af Genueserne; Paoli og hans Broder sor
maaede ikke at holde sig mod Franskmandene, og
han begav sig derfor 1769 til England. Efter 20
Aars ForW vendte han tilbage og vandt som
ivrig Republikaner Revolutionspartiets Tiltro.
Efter 1790 i Paris at have aflagt Trossabsed for
Nationalforsamlingen blev han Chef for den kor
sikansse Nationalgarde. Da Tilstandene i Frank
rige under Revolutionens videre Forlpb blev mere
og mere anartiste, fattede han den Plan at gjFre
Korsika til lt uafhangigt Rige og fammenkaldte
til den Ende 1793 en Consulta, som udnavnte ham
til Prasident og Generalissimus. Han blev da
indftevnet af Konventet og erklcrredes, da han ikke
mMe, for Landsforrader. Han forbandt sig nu
med England, begunftigede 1794 engelske
Troppers Landgang og hjalp disse til at fordrive
Franskmændene fra Øen. Derved tabte han
imidlertid en stor Del af sin Popularitet hos sine
Landsmand, og det Vederlag, han fik af
Englænderne, der betragtede Øen som erobret Land,
svarede ikke til hans Forventninger. Han forlod
derfor 1796 Korsika og tilbragte sine sidste Aar i
Nærheden af London.
Paolo Veronese, se Veronese.
Pap, se Papir.
Papa, stor Flække i Kamitatet Veszprim i
Ungarn, med 15,000 Indb., betydelige Væverier
og Fabrikation af Ler- og Stentøi.
Papalsystem (modsat Episkopalsystem, s. d.) i
den romersk-katholske Kirke Theorien om Pavens
ubetingede Magtfuldkommenhed. I Virkeligheden
har Systemet været gjeldende siden
Tridentiner-Koncilet (s. d.), men først da Pavens Ufeilbarhed
erklæredes (1870), blev det ophøiet til Dogme.
Papegøier (Psittacida), en Gruppe af
Klatrefuglene, omfatter et stort Antal Slægter og
Arter, der udmærker sig fremfor de øvrige
Klatrefugle ved sin usædvanlige, tykke, kjødede Tunge og
sin med Panden elastisk forbundne Overkjæbe.
Næbbet er kort, tykt og meget stærkt, og
Overnæbbet er i en Hage krummet ned over
Undernæbbets Spids. Papegøierne findes saagodtsom
alene i de tropiske Lande, hvor de lever sammen i
Flokke og ernærer sig af saftige Frugter og Frø.
I Fangenskab bliver de let tamme og vænner sig
til de forskjelligste Slags Føde, endog Kjød. Flere
Arter, isar de sydamerikanske, taaler godt det
europæiske Klima og holdes derfor ofte i Bur for
sine pudsige Manerers og sin Lærvilligheds Skyld.
Deres Tunges Beskaffenhed tillader dem at lære
at udtale enkelte Ord, hvortil de derfor ofte
afrettes. De opnaar en meget høi Alder, men
forplanter sig kun sjelden i Fangenskab. Af
de mange forskjellige Slægter og Arter hører de
enkelte hjemme paa skarpt begrændsede Omraader,
saaledes Kakaduerne paa Molukkerne og de
australiske Øer, Araerne i Sydamerika, Lorierne
i Indien, Jordpapegøierne i Australien osv.
Størrelsen vexler fra en Spurvs til en Hønes og
mere; de fleste Arter har en meget smuk broget
Fjerklædning.
Papias, Biskop i Hierapolis i Frygien, en af
de saakaldte apostoliske Fædre, skal have været en
Discipel af Apostelen Johannes. Han levede til
efter Midten af det 2det Aarh. Af en Bog af
ham om Jesu Liv samt Udlægninger af hans
Taler er kun enkelte Brudstykker bevarede.
Papier maché, se Papirmasse under Papir.
Papillotte, Papirstrimmel, om hvilken
Haaret vikles for at blive krøllet.
Papin (udt. Papæng), Denis, fransk
Mathematiker og Fysiker, f. 1647, d. 1715, studerede
først Medicin, lagde sig derpaa i England efter
Mathematik og Fysik og maatte som Kalvinist
efter det nantiske Edikts Ophævelse forlade
Frankrige. 1687—1707 var han Professor i
Mathematik ved Universitetet i Marburg. Hans Navn
er især blevet bekjendt ved Opfindelsen af den
saakaldte Papinske Gryde eller Digestor, et
Kogeapparat med hermetisk lukket Laag, forsynet
med en Sikkerhedsventil og bestemt til at kunne
foretage Kogning under et stærkt Tryk. Papin
gav ogsaa det første Stød til Anvendelsen af
Høitryksmaskiner og konstruerede selv enslags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
