Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Papin, Denis. — Den Papinske Gryde eller Digestor - Papinianus, Æmilius - Papir. — Papirmasse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Papinwnus
Dampskib, hvormed han 1707 seilede ned ad Floden
Fulda fra Kassel til Münden.
Papinianus, Æmilius, berømt romersk
Jurist, d. 212 e. Kr., indehavde høie Embeder under
Keiser Severus og bestræbte sig efter dennes Død
for at mægle mellem hans Sønner Caracalla og
Geta. Efterat Caracalla havde myrdet Geta,
opfordrede han Papinianus til at forsvare denne
Ugjerning, men den Lærde afslog det med
Bestemthed. Caracalla lod ham derfor dræbe af
Prætorianerne. Papinianus gjelder for at være den
første blandt de romerske Jurister.
Papir, det i Nutiden ene brugelige Materiale
til at stride og trykke B^ger paa, er enflags
tynd Filt, som forfardiges af forskjellige trevlede
vegetabilske Stoffer. Det bedste Materiale for
Papirfabrikationen er Klude af Lin, Bomuld og
Hamp; da disse imidlertid ikke kan faaes i den
Mcrngde. som Nutidens enorme Papirforbrug
kraver, har man spgt at erstatte dem ved en
Mangde forskjellige Surrogater, hvoraf flere har
vift sig fortrinlige, ialfalo blandede med Klude.
Man anvender saaledes Bomuldsaffaldet fra Spin<
derierne, Esparto- eller Alfagras (se Esparto),
Halm, Tramasse (s. d.) samt tildels i den nyere
Tid forskjellige Arter Mose. Ligeledes tilsattes
Papirmllssen ofte med mineralste Bestanddele. —
Den fyrste Forretning ved Papirfabrikationen er
ai sortere Kludene efter Stof, Farve, Finhed osv.,
hvorved tillige Urenhet, fjernes. Kludene renses
yderligere i en Mllskine, hvor StFv, Sand osv.
bankes af dem. Derpaa koges de i Lud under
flere Atmosfarers Tryk og males derefter i de
saakaldte ??Hollandere" til Halvstof ved en rote
rande med Knive forsynet Valse. Samtidig vasses
de. Skal Blegning foretages, ster delte med
Chlorkalk. I andre Hollandere, hvor Blandingen
af de forfljellige Sorter Stof, Trastof, Cellulose
osv. foregaar, males Halvstoffet til Helftof, Lim
og Farve tilsattes, og Stoffet gaar da til Papir
maskinen for at tilvirkes til Papir. Efter den ??eldre
Methode gjordes alt Papir for Haand, medens det
nu hovedsagelig fremstilles ved Maskine. Papir
formeren tog en af Messingtraad flettet Form, der
saa ud som en aflang firkantet, flad Kasse af Papir
arkets Størrelse, dyppede den i Papirmassen, saale
des at den blev fyldt, og lod derpaa V??ndet rinde af
mellem Metaltraadene. Derefter blev det vaade Ark
lagt paa et Stykke Filt, og flere saadanne Filt??
stytter blev da med de mellemliggende Papirer
lagte ovenpaa hverandre, hvorefter de underkaste -
des en hurtig og stark Presning. Efter at verre
udtagne af Filtmellemlagene ftressedes derpaa Ar
kene hvert for sig og hcrngtes endelig paa Sno
rer for at tirres. De fleste Slags Tryk- og
Patvapir var dermed fcerdige, saa at man blot
behjllvede at talle Arkene og lagge dem sammen
i BFger, efter at have fjernet de feilfulde Ark.
Skrivpapir maatte derimod ftrft limes, hvilket
skete ved at Arkene dyppedes i en LcmoftlMning
med Tilsatning af Alun, hvorefter de atter pressedes
og tørredes. Det paa denne Maade fremstillede
Papir (det saakaldte Bøttepapir) har mange For??
trin; navnlig er det starkere end Maskinpapir.
Det er imidlertid klart, at den her beskrevne
Formningsproces maa gaa langtsomt for sig; en
Mand kan i det høieste forme ti Ris om
Dagen. Det haandgjorte Papir bliver derfor meget
Papir
kostbarere end Maskinpapiret og er af den Grund
nu for en stor Del fortrængt af dette. Det
benyttes dog endnu almindeligt til vigtige
Dokumenter, hvortil dets Styrke giver det Fortrinet,
samt tildels til at trykke mere luxuriøst udstyrede
Bøger paa. Dette Papir er ofte forsynet med et
Vandmærke, d. v. s. Figurer eller Bogstaver, som
indsættes i Formens Bund og dannes af
Metaltraade eller Blik samt bevirker, at Papiret her
bliver noget tyndere og mere gjennemskinnende.
I det meste haandgjorte Papir sees ogsaa en
Række parallele Striber, der frembringes ved tyk
kere Metaltraade i Formens Bund. Haandpapir
fabrikeres nu mest i Holland. — Efter den nyere
Methode fabrikeres som sagt Papiret paa
Maskiner og ikke i enkelte Ark, men i lange
Strimler af betydelig Brede. I Maskinen fordeles
Papirmassen jevnt ud over et endeløst
Traadnet, som gaar omkring Valser. Naar Nettet er
kommet et Stykke hen over dette Sted, passerer
det over en Kasse, hvoraf Luften udpumpes, og
presses derved sagte; det bliver da saavidt fast, at
det kan aftages af Traadnettet ved Hjelp af et
Valsesystem. De første Valser er af massivt
Jern og Kautschuk; fra dem kommer den endeløse
Papirstrimmel ind mellem andre Valser, som er hule
og fyldte med Damp; derved tørres Papiret, hvor
efter det endelig oprulles paa en Hasp. Det sælges
derefter enten i hel Tilstand og efter Vegt eller det
sønderskjæres i Ark og sammenlægges paa samme
Maade, som det haandgjorte Papir. Limingen
foregaar ved Maskinpapir oftest i selve Massen, idet
man giver denne en Tilsætning af Harpixsæbe
(Opløsning af Harpix i Natron), som derpaa
dekomponeres af Alun eller svovlsur Lerjord. Finere
sorter Skriv- og Trykpapir underkastes en egen
Presning i en Satinérmaskine for at gjøre det
ganske glat. Maskinpapiret udmærker sig i det hele
ved at være mere glat end det haandgjorte Papir.
— Det ældste bekjendte Papir er det ægyptiske
Papyrus (s. d.), der forfardigedes af Papyrusplantens
Bast. Fra det ste Aarh. e. Kr. blev det ftedse
mere kostbart, indtil det i det 12te Aarh. be
gyndte at erstattes af Bomuldspapir. I Mexiko
anvendte de Indftdte ftr Europaernes Ankomst
et Papir, som de tilberedte ved at udvande Aga??
vens Blade og fjerne deres kodede Bestanddele,
hvorefter de sammenhangende Trevler lagdes paa
hverandre, pressedes og glattedes. Bamnldspa
piret l??rte Araberne ca. 700 at kjende i Bokhara;
de begyndte derpaa selv at forarbeide det af raa
Bomuld og bragte antagelig i det 9de Aarh.
denne Kunst med sig til Spanien og Italien. I
Sp??men udviklede den sig videre, og der opftod
et stort Antal Papirmøller; lignende industrielle
Anlæg banede sig ogsaa ved Slutningen af det 13de
Aarh. Vei til Italien, Frankrige og Tyskland, og
man begyndte allerede at forarbeide
Bomuldsklude til Papir. Allerede tidlig forsøgte man at
blande Linklude i Bomuldspapirmassen, hvilket
senere ledede til, at Araberne fabrikerede Papir
udelukkende af Lin og Hamp. Ved Bogtrykkerkun
stens Opfindelse, blev Papirforbruget i alle civili
serede Lande mangedobbelt, hvilket fMe til stadig
flere og sterre Forbedringer i FabrikationSmaaden,
indtil endelig det 19de Aarhundredes Maskiner
har drevet det til, at Papiret nu i god Kvalitet
leveres for en meget lav Pris. — I Norge fandtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
