Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pelopidas - Pelopium. — Pelopsyre - Peloponnes, nu Morea (s. [ogsaa] d.). — Historie se forøvrigt Art. Grækenland - Pelops - Peloton - Pelslus - Pelsverk - Pelusium - Pembroke (Grevskab). — Haverfordwest - Pembroke (Titel). — William af Hampstead, Greve af Pembroke. — Jasper Tudor, Jarl af Pembroke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pelopidas, berømt thebansk Feltherre i det
4de Aarh. f. Kr., flygtede med flere af sine
Landsmænd under Spartanernes tyranniske Herredømme
i Sparta til Athen, men vendte 379 tilbage i
Spidsen for en Del sammensvorne Patrioter og
myrdede ved en Fest de spartanske Tyranner. 371
bidrog han sammen med Epaminondas væsentlig til
Seiren ved Leuktra, hvorefter han og Epaminondas
i Fællesskab deltog i Indfaldet i Peloponnes og
Kampen mod Sparta. Senere deltog han ogsaa
i Thebanernes tre Felttog mod Tyrannen
Alexander af Feræ og faldt paa det sidste af disse Tog
ved Kynoskefalæ 364.
Pelopium, Benævnelse paa et antaget metallisk
Grundstof, som efter Tyskeren Roses Angivelse
fandtes i Mineralet Tautalit sammen med
Metallerne Niobium og Tantal og i en
Surstofforbindelse, som blev kaldt Pelopsyre. Denne
Forbindelse er imidlertid nu eftervist at være en
Niobiumforbindelse.
Peloponnes, [[** makron over siste e kun uttaletegn? **]] d. e. Pelops’s Ø, nu Morea
(s. d.), i Oldtiden Navn paa den Halvø, som
udgjør den sydligste Del af Grækenland og kun ved
det smale Eid ved Korinth hænger sammen med
det egentlige Grækenland. Halvøen omfatter de
gamle Landskaber Arkadien, Akhaia, Elis,
Lakonien, Messenien, Argolis og Korinth. Af disse
var Lakonien eller Sparta den mægtigste og mest
indflydelsesrige. Om Peloponnes’s Historie se
forøvrigt Art. Grækenland.
Pelops, Søn af Tantalos og Dione, blev
ifølge de græske Sagn engang, da Guderne
besøgte hans Fader, af denne slagtet og fremsat som
Spise for dem for at prøve deres Alvidenhed.
Guderne lod sig imidlertid ikke bedrage; de
befalede at kaste Stykkerne af Liget i en Kjedel, og
Pelops fremgik nu levende af denne. — Efter de
almindeligst bekjendte græske Sagn var Pelops en
Frygier, som udvandrede til Peloponnes, der fik
Navn efter ham; han ægtede her Hippodameia,
fik hendes Faders Kongerige og blev Fader til
Atreus og Thyestes. Han nævnes som Fornyeren
af de olympiske Lege og dyrkedes derfor fremfor
de andre Heroer i Olympia, hvor han havde et
Alter.
Peloton (udt. Pelotong), fr., d. e. Skare, i
Militærsproget Benævnelse paa en taktisk
Underafdeling af et Kompagni Infanteri. I det norske
Infanteri deles Kompagniet i 3 Pelotoner, hver
Peloton i 2 Troppe og hver Trop i 2 Halvtroppe.
Pelslus, en med Lusene beslægtet Gruppe af
smaa, vingeløse Insekter, som lever paa Huden hos
forskjellige Pattedyr og Fugle og hovedsagelig
henter sin Næring fra disses Haar eller Fjer.
Pelsverk, Fællesnavn for de Klædningsstykker
m. m. af Dyreskind, som efter Tilberedningen
har beholdt sin oprindelige Haarbedækning.
Pelsverk anvendes til Ydertøi, Fodtepper, Slædefelde,
Hestedækkener osv. og benyttes især i de koldere
Lande. De fleste Slags Dyreskind kan benyttes som
Pelsverk til et eller andet Brug, dog er det
fornemmelig Vilddyreskind, som anvendes dertil. Blandt
disse er det navnlig Skind af Zobel, Maar,
Røskat (Hermelin), Ekorn, Ræv, Bjørn, Løve, Tiger,
Panther, Gaupe, Ulv, Jerv, Grævling, Bæver,
Oter, Sælhund, Hare og Kanin, som almindeligst
benyttes; af tamme Dyr, hovedsagelig Skind af
Faar, Rensdyr, Hund og Kat; i den sidste Tid har
Pelsverk af Fjerkræ, især af Vandfugle, faaet ikke
liden Anvendelse. Af de vilde Dyr jages en stor Del
udelukkende for Pelsens Skyld; dette er især
Tilfældet i de koldere og tempererede Egne af
Jorden, hvor Dyrenes Haarbedækning paa Grund af
Klimatet er tættere og blødere, og i mange Egne
er Pelsjagten en af Befolkningens
Hovednæringsveie. Pelsverkshandelen har i lange Tider været
en af de mest florerende Handelsgrene. Det
vigtigste Handelsmarked for det er Leipzig, idet
Størstedelen af de for Pelsvaretilvirkning
skikkede Dyreskind fra Europa og Nordamerika
bringes did for at tilberedes, og denne Bys aarlige
Indførsel af saadanne Skind repræsenterer en
Værdi af henved 20 Mill. Kr. Det meste
Pelsverk kommer fra Rusland, det nordlige Amerika,
de skandinaviske Lande samt Tyskland og
England; ogsaa Island og Grenland leverer ikke
ubetydeligt. Man skjelner mellem raat og
tilberedet Pelsverk; det sidste er mygt, befriet for
alle ved Skindet hangende Kjøddele, lugtfrit og
i Regelen enten foret med Tøi eller benyttes selv
som For. Det kostbareste Pelsverk er af Zobel,
Hermelin og Maar og bruges derfor kun af
meget rige Folk. Raat kaldes Pelsverket, naar
Skindet er som det er flaaet af Dyret.
Eskimoerne, Lapperne, Samojederne samt flere halvvilde
og vilde Stammer i de øvrige Verdensdele
benytter saagodtsom udelukkende raat Pelsverk,
hvilket ofte udgjør deres hele Beklædning; efterat
Dyrehuden er tørret, tilskjærer de den, syr den
sammen og tager den paa. Flere vilde Folk pleier
endog udenvidere at indsvøbe sig i det nylig flaaede
Dyreskind og bære det, til det gaar istykker.
Pelusium, en gammel By i Ægypten, ved
den nordøstlige Grændse for Deltaet, i Nærheden
af det nuværende Port Saïd. var i Oldtiden af
stor Vigtighed; den traadte isteden for den ældre
By Anaris, som blev anlagt af Hyksosfolket kort
efter dets Indvandring og befæstet for at tjene
som Værn mod de nordligere boende Folkeslag,
som kunde befrygtes at ville trænge ind i Landet.
Pembroke, det sydvestligste Grevskab i Wales
(England), 1593 km.² stort, med 92,000 Indb.,
er bakket og tildels bjergfuldt; Kysterne er stærkt
indskaarne af Havet. Agerbruget er af mindre
Betydning, hvorimod Kvægavlen er Hovednæringsvei;
ogsaa Fiskeri og Bergverksdrift ernærer mange af
Grevskabets Indbyggere. — Hovedstad
Haverfordwest, med 7,000 Indb.
Pembroke, en engelsk Jarletitel, som til
forskjellige Tider har været ført af forskjellige
Slægter. — William af Hampstead, Rigsmarskal,
blev 1202 Greve af Pembroke. Han var
1216—19 den unge Henrik den tredies Formynder og
førte som saadan Regjeringen samt fordrev
Franskmændene. Han døde 1219. — Jasper Tudor,
en Halvbroder af Henrik den sjette, blev 1450 Jarl
af Pembroke. Han deltog paa Huset Lancasters
Side i Krigen mellem „den røde og den hvide
Rose“ og maatte derfor efter Edvard den fjerdes
Tronbestigelse flygte til Skotland. Da hans
Brodersøn Henrik den syvende var bleven Konge,
blev han Hertug af Bedford, Marskal og
Vicekonge i Irland. 1492 gik han med en Hær til
Frankrige, hvor han beleirede Boulogne og
sluttede Freden i Estaples. Han døde 1495.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
