Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pemmikan - Pen - Penater. — Penates publici - Pence, se Penny - Pencz, Georg - Pendant - Pendel - Pendentis - Pendsjab, Punjab ell. Punjaub - Peneios. — Peneios, nu Salampria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PeneiosPemmikan 759
Pemmikan, blandt de nordamerikanske Jægere
Benævnelse paa enslags tørret Bisonkjød, som de
paa Jagten fører med sig som Niste.
Pen (af lat. penna, d. e. Fjer), Redskab til at
skrive med ved Hjelp af Blæk. I Oldtiden
benyttede man til Penne visse Slags Rør, som blev
tilskaarne til dette Brug. Senere var det
Svingfjerene af forskjellige Fugle, som paa samme Maade
blev tilflaarne og anvendte som Penne; hyppigst
var dette Tilfcrldet med Gaasefjer. I de sidste
40Aar er Fjerpennene imidlertid stedse mere blevne
fortrangte og erftattede med Staalpenne, som nu
er de, der almindeligft benyttes over hele den
civiliserede Verden. Staalpennene, som isar
fabrikeres i England, forfardiges af tynde Staalplader,
af hvilke de enkelte Emner uoftemples ved Hjelp
af en Slagpresse. De gjennemgaar derpaa flere
Maskiner, hvor de forsynes med forskjellige
Mærker, Huller osv. samt bøies; den i Spidsen værende
Split klippes op ved en særegen Maskine.
Staalpennene er indrettede til at anbringes i et dertil
bestemt Skaft. Forskjellige andre Metaller har
ogsaa varet anvendte som Materiale for Penne,
saaledes navnlig Guld, som kan benyttes i lang
Tid, medens en Staalpen lettelig er udsat for at
sdelagges af Rust eller ved Indvirkningen af
>Vyrer o. lign. i Blakket.
Penater (Penates) kaldtes hos de gamle
Romere de Husguder, som man særlig tænkte sig som
Husets og den hjemlige Arnes Beskyttere. Deres
Billeder var opstillede i Husenes Atrium, ved
Urnen, sammen med Larernes Billeder. I den
senere Oldtid forvexledes ofte Penaterne med
Larerne. Foruden de Penater, der tænktes som de
private Huses Beskyttere, gaves der ogsaa saadanne
for hele Staten (Penates publici).
Pence, se Penny.
Pencz, Georg, tysk Maler og Kobberstikker, f.
ca. 1500, d. 1550, var efter al Sandsynlighed en
Elev af Albrecht Dürer, hvis Indflydelse paa
hans Kunst ialfald tydelig kan spores. I sin
Ungdom deltog han i de af Karlstadt og Münzer
foranstaltede religiøse Uroligheder, hvorfor han blev
stillet for Retten og som Gudsfornegter dømt til
Landsforvisning. Senere vendte han dog tilbage
til sin Fødeby Nürnberg, hvor han tilbragte Resten
af sit Liv. Hans betydeligste Verk er en Gruppe,
der forestiller Nürnbergs Stadsmusikanter og er
anbragt over Indgangen til den store Raadhussal
sammesteds. Han var især i sine senere Arbeider
en betydelig Kunstner, der lige meget udmærkede
sig som Tegner og som Kolorist.
Pendant (udt. Pangdang), fr., Sidestykke,
modsvarende et andet.
Pendel, et Apparat, der bestaar af en Traad,
Stang ell. lign., til hvis ene Ende der er fæstet
en Vegt, medens den anden er saaledes befæstet,
ai Traaden frit kan svinge til Siderne. I rolig
Tilstand vil et Pendel altid hænge lodret; tvinges
det ved ydre Indvirkning ud af denne Ligevegts
stilling, vedbliver det i længere Tid at svinge
frem og tilbage. Den Bue, som dets underste
Ende derunder beskriver, kaldes Svingebue eller
Amplitude; den Vinkel, som Pendelet danner med
en vertikal ret Linie i det Øieblik, dets underste
Ende befinder sig længst ude til en af Siderne,
kaldes dets Udslagsvinkel eller Elongation, og den
Tid, det behøver til en Svingning, taldes Svinge-
tid. Naar Pendelets Svingebue er meget liden,
er den Tid, der medgaar til enhver Svingning,
omtrent den samme, medens ved større
Svingebuer de længere Svingninger medtager længere
Tid end de kortere. Et Pendels Svingetid er
afhængig af dets Længde og af Tyngdekraftens
Størrelse. To Pendlers Svingetider forholder sig til
hinanden direkte som Kvadratrødderne af deres
Længder og omvendt som Kvadratrødderne af
Tyngdekraftens Størrelse. Saaledes vil, naar et
Pendel af en vis Længde nøiagtig behøver et
Sekund for at gjøre en Svingning, et andet Pendel,
som skal behøve to Sekunder til en Svingning,
være nøiagtig 4 Gange saa langt som det første.
Det samme Pendel svinger i en betydelig Høide
over Havet langsommere end ved Havdladen og
ligeledes i Nærheden af Ækvator langsommere end
nærmere Polerne — begge Dele af den Grund,
at Tyngden virker med mindre Kraft i større
Afstande fra Jorden og ligesaa med mindre Kraft
i Nærheden af Ækvator end ved Polerne. De
vigtigste Love for Pendelets Bevægelse
opdagedes allerede 1602 as Galilei ad experimental
Vei; senere gjorde især Huyghens Fremskridt i
Kundskaben om dets Væsen og lærte at anvende
det til Regulering af Uhre. I dette sidste
Øiemed benyttes nn oftest det saakaldte
Kompensationspendel, der er indrettet saaledes, at Pendelkuglen
altid bibeholder den samme Afstand fra
Ophængningspunktet, hvorved Svingetiden bliver den
samme, trods den Udvidning eller
Sammendragning, som Pendelstangen undergaar ved
Temperaturforandringer. Kompensationspendelet
bestaar enten af flere Stænger af forskjellige Arter
Metal eller af en Stang, forbunden med et Rør,
fyldt med Kviksølv.
Pendentis, i Bygningskunsten Benævnelse paa
det trekantene Rum mellem Parrene af de Buer,
paa hvilke Grundlinien for en Kuppel hviler.
Pendsjab, Punjab ell. Punjaub, d. e. de
fem Strømmes Land, den nordvestligste Provins
i de engelske Besiddelser i Forindien, dannedes
1849 af de nylig under engelsk Herredømme lagte
Dele af Sikhernes Land m. fl. andre Territorier.
Størrelsen er 531,853 km.² og Indbyggernes
Antal ca. 23 Mill. Befolkningen tilhører
forskjellige Stammer og bekjender sig for
Størstedelen til den muhamedanske Religion. Omtrent
Halvdelen af den lever af Agerbrug. Pendsjab
deles i 10 England umiddelbart undergivne
Divisioner samt 34 Vasallande. — Pendsjabs Navn
kommer af dets 5 Hovedfloder, som udspringer paa
Himalaya og senere forener sig for at falde i
Indus. Deres Navne er Dsjelam (ell. Behat, i
Oldtiden kaldet Hydaspes), Tsjinab (Acesines), Ravi
eller Iravati (Hyarotis), Vjasa eller Bejas
(Hyfasis ell. Hypasis) og Setledsj ell. Gara (Hesidrus
eller Zadadres).
Peneios, Navn paa to Floder i Grækenland.
Den ene, som nu kaldes Salampria, udspringer
paa Grændsen mellem Epiros og Thessalien, løber
gjennem den thessaliske Slette og den bekjendte
Dal Tempe og falder i Salonikbugten. Den
anden, som nu i sit øvre Løb kaldes Verveni, i
det nedre Gastuni, kommer fra Grændsen mellem
Arkadien og Elis, gjennemstrømmer det sidstnævnte
Landskab og falder i det siciliske Hav. I Oldtiden
havde den sin Munding i den kylleniske Bugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
