Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Persien, paa Landets eget Sprog Iran ell. Eran. — Perser (Farsi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PerftenPersien 767
HM ansete Mand, danner nu vasentlig en Klasse !
af Landstrygere, der nyder liden Anseelse. Det
officielle Sprog er Nypersisk (se Persisk Sprog
og Literatur), som lMer til den indoeuropaiste
Sprogstamme. Medens Bidenstab og Kunst tid??
liaere stod Paa et hf!it Trin i Persien, er nu det
modsatte Tilfaldet, og Folkets gjennemsnitUge
Dannelsestrm ligger lavt. Regjeringen sorger
naften stet ikke for offentlig Undervisning; alle
Skoler for den fyrste Uddannelse er Privatinfti
tuter, der sadvanligvis har sit Lokale i en eller
anden Bazar Side om Side med den mest stpi’
ende Handelstrafik. Lasning i Koranen samt
Skrivning er Hovedfagene. Pigebjsrn har lige til ??
de fidste Aar nasten ingen Undervisning faaet,
men nu er der dog oprettet enkelte Skoler for dem.
Ogsaa hos Nomaderne beftaar enflags Skole
undervisning, som dog er endnn tarveligere end
hos de fastboende Indbyggere. — Statsforfatningen
er absolut monarkist, et Despoti, som forresten
formildes noget ved et vist patriarkalsk Prag, der
hviler over alle Forhold. Monarken kaldes Schah
(Konge), Plldischah (Konge og Beflytter) og Schah
inschah (Kongernes Konge). Tronf??lgen er arvelig
i den mandlige Linie, men Schahen bestemmer selv,
hvilken af hans Spnner. der stal Mge ham paa
Tronen. Trods Schayens uindflrcrnkede Magt er
der dog mange ai hans Befalinger, som ikke bliver
fuldbyrdede, da Provinsernes Forvaltere og Stat??
holdere ikke sjelden regjerer ganske uafhcrngig. Den
Meste Embedsvardighed er Storvezirens ; ved Si
den af eller under ham staar Bezirerne for de
udenlandfte Anliggender, det Indre, Finanserne,
luftitsen, Handelen osv. Uagtet Persien ingen
Krigsstibe besidder, exifterer der dog en Admiral for
det Kaspifke Hav og den Persiske Bugt. Schahens
Indtagter firiver sig fra Grundfkatter, Told, For
??ringer og saregne Afgifter og Ydelser, hvortil
Landsbyernes Beboere er forpligtede, naar Schahen
er ude paa Reiser. — Retspleien har i lang Tid
nasten udelukkende varet i Presternes Hauder. Da
de imidlertid i hpi Grad misbrugte sin Stilling,
indftrtes ved Siden af den geistlige Retspleie ogsaa
en verdslig, der udpues as Kongen, GuvernMrne
og Hj<iesteret (Divan Chaneh). DMstraf bruges i
stor Udstrakning og anvendes ofte uden tilftrakte’
lig forudgaaende UndersFgelse af Sagen. Tortur,
Lemlastelser og Pengeudpresninger er endnu i
Brug, om end ikke i saa stor Udftrakning som tid
ligere. Forbrydere sinder Fristeder paa forskjellige
hellige Steder. I det hele taget er Retspleien
overordentlig mangelfull??. — Persien har en regu
lar Har paa 90 bataljoner Fodfolk, 5000 Mand
Artilleri og 500 Mand Kavaleri; Officererne er
talrige, men kun slet uddannede. Den irregulare
Har bestaar af 30,000 Mand Rytteri og er bestemt
til at beskytte Grandserne mod fiendtlige Indfald.
— Persien deles i 20 Ouvernementer, nemlig
Azerbeidschan, Chamseh, Hamodan, Kasvin, Teheran,
Kum, Kaschan, Ispahan, Schirat, Yezd, Kirman,
Malair-Tusirhan, Khorazan, Arshistan,
Kirmanschah, Kurdistan, Astrabad, Ghilan, Masenderan
og Burudschird. I Spidsen for hvert Guverne
ment ftaar en af Schahen paa et Aar udnavut
Guvern??r; denne har igjen under sig Underguver.
nMer, som han kan ind- og afsatte. Nomaderne
hjjrer ikke under GuvernMerne, men har egn?
Chefer, Ilchani, som er Guvern^rerne sideordnede.
Guvernementernes Grcendser er imidlertid ikke n^ie
llfstukne. — Historie. Til det nuvarende Per
sien lMer ogsaa, hvad der i Oldtiden kaldtes Me
dien. Det medifle Rige stod lange selvstandigt
ligeoverfor det assyriske, som det oftrindelig havde
virret underlagt, men hvorfra det ca. 700 f. Kr.
gjorde sig fri. Kong Deiokes grundede Ckbatana
(nu Hamadan), Hoved- og Residentftaden i det
mediste Rige, som med Tiden hcevede sig til en as
Asiens pragtigste Byer. Hans SM Fraortes
(655—633) blev beseiret og flagen i en Krig med
Assyrerne. For at hevne ham drog hans SM
Kyarares i Forbindelse med den babhlonifle Konge
Nabopolllssar med en stor Troppestyrke mod Ni
nive, erobrede og Fdelagde denne By og gjorde
Ende paa det assyriske Rige. Efter Kyaxares
fulgte hans SM Aftyages (585—550), hvis
Rige blev styrtet af Perserkongen Kyros (s. d.).
Efter Kyros herskede hans SM Kambyses
(529—22), som erobrede Tyrus, Cypern og Mgypten.
En Mager, der udgav sig for Kambyses’s Bro??
der, regjerede en kort Tid efter ham, huorpaa
Dareios, Hystasftes’s SM. (521—485) kom paa
Tronen. Han gjorde et Tog mod Skytherne og
underkaftede sig ved denne Leilighed Thratien og
Makedonien, medens han derimod ikke havde Held
med sig, da han angreb Grakenland. Hans Pla
ner mod Grceterne blev optagne af hans SM
Xerxes den første (485—65), som med en over
ordentlig stor Styrke drog afsted for at underkue
dem, men efter de berømte Slag, hvori han blev
overvunden af de faatallige, men tapre og fadre
landssindede Grcekere, maatte han indflranke sig
til Forsvar og omsider helt trakke sig tilbage.
465—25 regjerede Artaxerxes den langhaandede, un
der hvem Riget paa en betcenkelig Maade be
gyndte at oplpses. Dette blev i endnu HKere
Grad Tilfaldet under de fplgende Konger i der
i ncrfte Aarhundrede. Den sidfte persiske Konge var
Dareios den tredie Kodomannos, som lom vaa
Tronen 386 og blev staaet af Alexander den store
! i Slagene ved Granikas, Issos og Gaugamela
og derefter drcrbt af en af sine Mand. Det per>
siste Rige omfattede ved sin Oplpsning det nu
varende asiatiske Tyrki, sEgypten, det nuvarende
Persien, St??rstedelen af det frie Tartari samt
Vstpersien eller Afghanistan og Beludsjiftan. Ef^
ter Alexander den stores Død (323 f. Kr.) og
Krigene mellem hans Feltherrer, der kjæmpede
indbyrdes om Besiddelsen af hans Rige, stiftede
Seleukes den første Nikator (312—281) det
syriske Rige, der omfattede Mesopotamien og
samtlige tidligere persiske Provinser mellem Tigris og
Indus. Seleukas’s Efterfølgere, der regjerede i
Tiden fra 281 til 224 f. Kr., formaaede ikke at
holde et Rige af saa stort Omfang samlet, og
saaledes kunde det gaa til, at den ene Stath older
efter den anden faldt fra med sin Provins og
stiftede selvstændige Riger. Dette var saaledes
Tilfældet med Statholderne i Parthien
(omfattende de nuværende persiske Provinser Taberistan
og Kohistan) og Baktrien (nu Balkh ved
Nordgrændsen af Afghanistan). I Parthien var det
Understatholderen Arsakes, som 256 f. Kr. dræbte
den almindelig forhadte syriske Overstatholder eller
Satrap Agathokles og grundede et uafhængigt
Rige, der af hans Efterfølgere, især Arsakes den
sjette, udvidedes til at omfatte alle Lande mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
