Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Persien, paa Landets eget Sprog Iran ell. Eran. — Perser (Farsi) - Persienne - Persiflage. — Persiflere - Persigny, Jean Gilbert Victor Fialin, Hertug - Persiko - Persille eller Petersille. — Den almindelige Persille - Persio, se Orseille - Persis, det gamle Navn paa Farsistan (s. d.) - Persiske Bugt - Persisk Sprog og Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Perfien
Eufrat, Indus og Oxus. Det var ogsaa Arsakes
den sjette, som med det parthiske Rige forenede
Baktrien, der samtidig med Parthien var faldt af
fra det syriske Rige og senere havde været
selvstændigt. Residensstæderne var om Vinteren Ktesifon
og det ligeoverfor liggende Seleukia og om
Sommeren Ekbatana. 826 e. Kr. blev Arsakes den
tredivte (eller Artabanos den fjerde) fordreven af
Perseren Artaxerxes, Sassans Søn, der efterat
Arsakiderne havde regjeret i 482 Aar, grundede
Sassanidernes Dynasti og det nypersiske Rige.
Sassanidernes Dynasti holdt sig ved Magten
indtil 632 e. Kr. Den berømteste blandt dets
Medlemmer var Kosroes den første, med Tilnavnet
Nushirvan (d. e. den retfærdige), som regjerede paa
den græske Keiser Justinian den førstes Tid
(531—79 e. Kr.). 632 blev Persien delvis og senere
i Tidsrummet fra 636 til 612 fuldstændig erobret
af Araberne. Efter Khalifatets Forfald kom
Persien i det 11te Aarh. under de fra det frie
Tartari stammende Seldsjukers Herredømme; efter
disse fulgte i det 12te Aarh. Khovaresmierne, der
stammede fra Khorasan og det tilgrændsende
turkmeniske Land, og i det 13de Aarh. Mongolerne.
Endelig blev Persien igjen selvstændigt. En
Perser, Ismael, af Slægten Sosi eller
Efterkommerne af en i det 14de Aarh. berømt Helgen af
dette Navn optraadte nemlig i Begyndelsen af det
16de Aarh. som Erobrer i det nordlige Persien
og havde ved sin Død i 1524 bragt næsten hele
Persien under sit Herredømme. Saaledes blev
han Grundlæggeren af det nyeste persiske Rige, som
hvis Hersker han tillagde sig Titelen Schah og
tog sin Residens i Ispahan. Hans Sønnesøn,
Abbas den første eller den store (1587—1628)
befæstede Sofisdynastiet ved sin Tapperhed og
Dygtighed; under ham omfattede det persiske Rige
24 Statholderskaber mellem Eufrat og Indus.
Dets Magt forfaldt dog under Abbas’s
vanslægtede [[** sic, ?? **]] Efterfølgere. 1710 udbrød en Opstand i
Afghanistan. Schah Husein maatte flygte og blev afsat;
vistnok blev hans Søn Thamasp 1729 sat paa
Tronen af Nadir (s. d.) Kuli Khan, men blot for
at give Plads for denne selv, der 1736 gjorde sig
til Schah, styrkede den persiske Krigsmagt,
plyndrede Stormogulens Rige i Indien og slog
Tyrkerne. Efterat han 1747 var bleven myrdet,
løsrev Afghanistan sig fra Persiens Overherredømme;
i det nuværende Iran syntes Kerim Khans
Familie at ville holde sig; men den blev 1785
fortrængt af Kadjaren Aga-Mohammed. Denne blev
derpaa Stifteren af det Dynasti, som endnu
hersker i Persien, Kadjarerne. Da hans Stamme
havde sit Hjemsted omkring Astrabad, valgte han
Teheran til Residens, medens tidligere Tæbris,
Kasvin, Ispahan, Schiras m. fl. andre Byer havde
været Residensstæder. Under hans Brodersøn,
Baba Khan, som regjerede fra 1796 til 1834
under Navnet Feth Ali, maatte Persien afstaa
Schirvan, Daghestan og Armenien til Rusland. Efter
ham regjerede fra 1834 til 1848 hans Brodersøn
Mohammed Schah, Søn af Abbas Mirza. Under
denne Fyrstes Regjering begyndte Ruslands
Indflydelse paa Persiens Anliggender at antage et
stort Omfang. Ved hans Død kom hans Søn,
den nu regjerende Schah Nasr-Eddin (f. 1830)
paa Tronen. I hans Regjeringstid falder flere
Kampe med de røverske Turkomaner, i hvilke Per-
Persist Sprog og Literatui
serne led stort Mandefald, samt en Krig med
England. Medens Perserne indtog Herat, besatte
Englænderne fra Bombay Sjøstaden Bender-Buschir.
Efterat Perserne i Februar 1857 var slagne ved
Kuschhab, blev der ved fransk Mægling sluttet Fred
4de Marts 1857; det bestemtes da, at de erobrede
Byer fra begge Sider skulde rømmes, hvorhos
der tilstodes Englænderne flere Begunstigelser med
Hensyn til Handelen paa Persien. Allerede
tidligere (1855) havde Imanen af Maskat i Vender
Abbas søgt at vinde Suverænitetsrettigheder, men
var bleven beseiret. — Nasr-Eddins Regjering har
forresten været betegnet af adskillige Fremskridt paa
flere Omraader. Uden selv at være i Besiddelse af
europæisk Dannelse interesserer han sig for flere
af den civiliserede Verdens Indretninger og har
selv paa Reiser i Europa 1873 og 1878 søgt at
gjøre sig bekjendt dermed.
Persienne, Jalousi, Vinduesskjærm af tynde
Traspiler, indrettet til at traktes op.
Persiflage (udt. Pærsiflasj), fr., fin, giftig
Spot. — Persiflere, spotte paa en bidende
Maade.
Persigny (udt. Pærsinji), Jean Gilbert Victor
Fialin, Hertug, fransk Statsmand, f. 1808, d.
1872, blev i en ung Alder Militær, men
afskedigedes 1830 for Insubordination og blev nu en
af Bonapartisternes ivrigste Forkjæmpere. Efter at
have gjort mislykkede Forsøg paa at grunde et
bonapartistisk Blad forberedede og deltog han i
Militæropstanden i Strasburg 1836, hvor han
blev fangen, men undveg af Fængslet og reiste
til England. 1840 deltog han i Expeditionen til
Boulogne og blev derpaa dømt til 20 Aars
Fængsel. Ved Februarrevolutionen blev han fri og
arbeidede nu ivrig for Louis Napoleons
Kandidatur til Præsidentvalget. Han blev derfor en af
Napoleons særlige Yndlinger og fik efter det
andet Keiserdømmes Oprettelse stor Indflydelse.
Efter en Tid som Mornys Efterfølger at have
bestyret Indenrigsministeriet blev han 1855 fransk
Gesandt i London; 1860—63 var han atter
Indenrigsminister. Siden 1852 havde han Sæde i
Senatet. Efter Republikens Proklamation i 1870
levede han som Privatmand uden at befatte sig
med Politik.
Persiko, en Likør, der faar sin eiendommelige
Smag af Ferskenkjerner eller bitre Mandler.
Persille eller Petersille (Apium),
Planteslægt af de Skjærmblomstrendes Familie, omfatter
én- eller toaarige Urter, af hvilke den
almindelige Persille (Apium petroselinum) i flere
Afarter dyrkes som Kjøkkenplante, idet dels
Bladene, dels Roden anvendes som et behageligt
Kryderi til forskjellige Spiser.
Persio, se Orseille.
Persis, det gamle Navn paa Farsistan (s. d.).
Persiske Bugt, den store Havbugt, som
trænger sig ind mellem Arabien og Persien og
gjennem Ormusstrædet (s. d.) kommunicerer med det
Arabisk-Persiske Hav. Dens vigtigste Tilløb er
Schat-el-Arab, som dannes ved Eufrats og
Tigris’s Forening.
Persisk Sprog og Literatur. Som
ovenfor nævnt i Art. Persien hører det persiske Sprog
til den indoeuropæiske Sproggruppe; dette er
Tilfældet ikke blot med det moderne Persiske, men
ogsaa med de ældre Sprog, som har været talte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
