Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Petöfi, Alexander - Peu à peu - Peucker, Eduard von - Peutinger, Konrad - Peyron, Amadeo - Peyronnet, Charles Ignace, Greve - Pfaff, Christian Heinrich. — Johann Friedrich Pfaff og Johann Wilhelm Andreas Pfaff. — Hans Heinrich Ulrich Vitalis Pfaff - Pfalz (Slot). — Pfalzgreve - Pfalz (tyske Lande). — Øvrepfalz (baiersk Pfalz) og Nedrepfalz (Pfalz am Rhein) - Pfeffel, Gottlieb Konrad - Pfeiffer, Burchard Wilhelm. — Louis Georg Karl Pfeiffer - Pfeiffer, Franz - Pfeiffer, Ida
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kötele“</i> (1846), et temmelig forfeilet Arbeide; paa
Dramaets Omraade forsøgte han sig ligeledes,
dog uden stort Held. 1848 stillede han sig i
Spidsen for Ungdommen i Pest, skrev sit herlige Digt
„Most vagy soha“ „Nu eller aldrig“, der mægtig
bidrog til at vække den fædrelandske Begeistring,
og fik Ansættelse som Bems Adjutant. 31te Juli
1849 faldt han i Slaget ved Szegesvár. Hans
Digte er gjentagne Gange udkomne samlede og
er oversatte til flere fremmede Sprog.
Peu à peu (udt. pø a pø), fr., lidt efter lidt.
Peucker, Eduard von, preussisk General, f.
1791, d. 1876, blev Officér 1811, deltog i Krigene
mod Napoleon og ansattes efter Freden i
Krigsministeriet. 1848 blev han Rigskrigsminister og
ledede 1849 med Dygtighed Underkuelsen af
Opstanden i Frankfurt am Main. Senere blev han
1854 Generalinspektør for det militære
Undervisningsvæsen, organiserede som saadan de preussiske
Krigsskoler efter en forbedret Plan og fik stor
Indflydelse paa den Retning, hvori Officerernes
Uddannelse senere har gaaet. Fra 1872 var han paa
Livstid Medlem af det preussiske Herrehus.
Peutinger (udt. Päitinger), Konrad, tysk
Arkæolog, f. 1465, d. 1547, studerede i Italien og
fik derpaa Embedet som Stadsskriver i Augsburg,
hvorfra han gjentagne Gange sendtes som
Deputeret til Rigsdagene. Han gjorde sig bekjendt
ved flere videnskabelige Arbeider; i et af dem
offentliggjorde han for første Gang romerske
Steninskriptioner. I hans rige Bibliothek var den
bekjendte „Tabula Peutingeriana“, et gammelt
Kart over det romerske Riges Militærveie.
Peyron, Amadeo, bekjendt italiensk Orientalist
og Arkæolog, f. 1785, d. 1870, blev 1815
Professor i Turin, hvor han senere uafbrudt virkede.
1848 blev han Senator. Han blev især berømt
ved sine Forskninger over det koptiske Sprog,
ligesom han gjennemforskede en Række græske
Papyrustexter og Palimpsester. Hans vigtigste Arbeider
er det store „Lexicon linguae Copticae“ (1835)
og „Grammatica linguae Copticae“ (1841) samt
Udgaver af Brudstykker af gamle Manuskripter.
Peyronnet (udt. Pærone), Charles Ignace,
Greve, fransk Statsmand, f. 1778, d. 1854, gjorde
sig som Advokat bekjendt ved sin ildfulde
Veltalenhed. 1814 erklærede han sig for Restaurationen
og hjalp ved Napoleons Tilbagekomst Hertuginden
af Angoulême til at flytte til England, hvorfor
han efter den anden Restauration blev Dommer i
Bordeaux og senere Generalprokurør ved
Domstolen i Bourges. 1821 blev han Medlem af
Deputeretkammeret og s. A. Justitsminister. I
denne Egenskab tog han strenge Forholdsregler
mod Pressen og arbeidede ivrig for Indfaldet i
Spanien. 1828 gik han af sammen med Villèle,
men blev i Mai 1830 Indenrigsminister i Polignacs
Kabinet. Efter Julirevolutionen søgte han at
flygte, men blev greben og holdtes til 1836 i
Fangenskab paa Ham; senere levede han paa sine
Godser. Han skrev en Frankriges Historie, en
Del Satirer m. v.
Pfaff, Christian Heinrich, tysk Kemiker og
Fysiker, f. 1772, d. 1852, var fra 1801 Professor i
Kiel. Hans videnskabelige Undersøgelser dreiede
sig især om Elektricitet og Magnetisme, over
hvilke Gjenstande han udgav en Række Skrifter.
— Hans Brødre Johann Friedrich Pfaff
(f. 1765, d. 1825) og især Johann Wilhelm
Andreas Pfaff (f. 1774, d. 1835), vandt et
anset Navn som Mathematikere ; sidstnævntes Søn
Hans Heinrich Ulrich Vitalis Pfaff, f.
1824, d. 1872, var som Faderen mathematisk
Professor i Erlangen.
Pfalz, af lat. palatium, Slot, Palads, kaldtes
i Tyskland i Middelalderen de omkring i Landet
spredte keiserlige Slotte, i hvilke Keiserne afvexlende
opholdt sig. — Pfalzgreve var hos de frankiske
Konger Titel paa den øverste Embedsmand og
Hofdommer; senere forstodes ved Pfalzgrever
Bestyrerne af de tyske Kongers Godser og de
rigsumiddelbare Lande.
Pfalz, tidligere Benævnelse paa to forskjellige
tyske Lande, Øvre- og Nedrepfalz, som indtil
1620 var forenede. Nu udgjør Øvrepfalz (baiersk
Pfalz) den nordlige Del af Kongeriget Baiern,
medens Nedrepfalz (Pfalz am Rhein) nu danner
Rhinbaiern samt Dele af Baden, Hessen og Preussen.
Pfeffel, Gottlieb Konrad, tysk Digter, f. 1736,
d. 1809, studerede Retsvidenskaben, men blev
allerede i en ung Alder ganske blind. Han levede
senere i sin Fødeby Colmar i Elsas, hvor han
med den franske Konges Tilladelse 1773 grundede
en akademisk Opdragelsesanstalt for Protestanter.
I sine sidste Aar var han Præsident i
Undervisningskommissionen samt Medlem af det
evangeliske Konsistorium. Han har skrevet en Række
Fabler og poetiske Fortællinger, hvoraf mange
udmærker sig ved elskværdigt Vid og Lune samt let
og smuk Versifikation. Af hans fortællende Digte
er især „Tobakspiben“ bleven populær.
Pfeiffer, Burchard Wilhelm, tysk Jurist og
Publicist, f. 1777, d. 1852, blev 1799 Arkivar i
Kassel, 1817 Apellationsretsraad sammesteds og
1820 Medlem af Appellationsretten i Lybek.
Senere kaldtes han tilbage til sit Embede i
Kassel, hvor han virkede til 1843, da han tog sin
Afsked. Han udgav en Række juridiske Skrifter
og forfegtede som Publicist med Iver og Varme
den konstitutionelle Forfatning. — Hans Søn
Louis Georg Karl Pfeiffer, f. 1805, d. 1877,
studerede Medicin og virkede derpaa som Læge i
Kassel. Han vandt et anset Navn ved sine
talrige Skrifter og Afhandlinger over zoologiske og
botaniske Emner.
Pfeiffer, Franz, tysk Filolog, f. 1815, d.
1868, blev 1846 Bibliothekar i Stuttgart og
virkede derpaa fra 1857 som Professor i tysk
Sprog og Literatur i Wien. Han udgav et stort
Antal ældre tyske Sprogmindesmærker og kastede
ved sine skarpsindige og indgaaende Forskninger
Lys over mange dunkle Spørgsmaal vedrørende
gammeltysk Sprog og Literatur.
Pfeiffer, Ida, tysk Reisende og Forfatterinde,
f. 1797, d. 1858, ægtede 1820 Advokat Pfeiffer i
Wien, fra hvem hun imidlertid snart blev skilt.
Efter at have ledet sine Børns Opdragelse begav
hun sig 1842 alene og med kun faa Midler til
Lilleasien, Syrien, Palæstina og Ægypten; sine
Oplevelser skildrede hun i Verket „En Wienerindes
Reise til det hellige Land“ (2 Bd., 1843), som
vandt mange Læsere. 1845 besøgte hun Norge,
Sverige og Island, hvilke Lande hun ogsaa
skildrede i et interessant Reiseverk. 1846—48 reiste
hun rundt Jorden; 1851—55 foretog hun en ny
Reise over Kap, Sundaøerne, Australiens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
