Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pfeiffer, Ida - Pfennig - Pfister, Albrecht - Pfizer, Gustav. — Paul Achatius Pfizer - Pfordten, Ludwig Karl Heinrich von der - Pforta, sædvanlig jkaldet Schulpforte - Pforzheim - Pfund, tysk Vegt, se Pund - Phister, Joachim Ludvig - Phokion - Phokis - Phokæa - Phtalsyre - Phtisis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fastland, Polynesien og Amerika. 1856 reiste hun
til Madagaskar, hvor hun en Tid sad i Fængsel
som mistænkt for at være politisk Spion; hun
vendte syg hjem og døde kort efter Hjemkomsten.
Ogsaa over sine senere Reiser udgav hun meget
læste Beskrivelser.
Pfennig, i det nye Myntsystem for det tyske
Rige Hundreddelen af en Reichsmark = 0.89 Øre.
Der præges i Bronce Mynter paa 1 og 2, i
Nikkelkobber paa 5 og 10 og i Sølv paa 20 og 50 Pfennige.
Pfister, Albrecht, tysk Bogtrykker, f. ca. 1420,
d. ca. 1470, virkede i Bamberg og trykte flere
Verker, som nu hører til de største Sjeldenheder.
Pfizer, Gustav, tysk Digter og Kritiker, f.
1807, studerede i Tübingen og levede derpaa i
Stuttgart, hvor han 1846 blev Professor ved
Gymnasiet. Han vakte først Opmærksomhed ved
en 1831 udgiven Digtsamling, paa hvilken 1835
fulgte en anden; 1836 udgav han „Martin Luthers
Liv“ og 1844 Digtet „Der Welsche und der
Deutsche“; 1840 havde han udgivet en ny
Samling „Digtninger af episk og episk-lyrisk Art“.
For Ungdommen skrev han „Alexander den stores
Historie“ (1846) og „Grækernes Historie“ (1847).
Hans mest bekjendte kritiske Arbeide er hans Skrift
over Uhland og Rückert (1837). Pfizer regnes
som Digter til den schwabiske Skole, men skiller
sig i flere Henseender fra denne og nærmer sig i
mange Maader Schiller. — Hans ældre Broder
Paul Achatius Pfizer, f. 1801, d. 1867,
studerede Retsvidenskaben og blev 1827 Assessor i
Tübingen, fra hvilket Embede han maatte tage
sin Afsked paa Grund af et af ham udgivet Skrift
„Brevvexling mellem to Tyskere“ (1831). S. A.
indvalgtes han i det würtembergske Andetkammer,
hvor han til 1838 var det mest indflydelsesrige
Medlem af den liberale Opposition. 1848
indtraadte han som Kultusminister i det liberale
Martsministerium og valgtes til Medlem af den
tyske Nationalforsamling, men maatte paa Grund
af Sygdom nedlægge sit Mandat. Efter
Reaktionens Seier optraadte han 1851 med det skarpe
Skrift „Tysklands Udsigter“; s. A. fik han sit
Assessorembede igjen, men trak sig 1858 atter
tilbage paa Grund af svækket Helbred. Han var
den første, som opstillede Læren om, at Preussen
burde være den ledende Magt i Tyskland, hvilken
Lære han bl. a. forsvarede i Skriftet „Til det
tyske Forfatningsspørgsmaal“ (1862). Han
udgav flere juridiske Verker.
Pfordten, Ludwig Karl Heinrich von der,
baiersk Statsmand, f. 1811, blev 1833 Docent i
Würzburg, hvor han n. A. blev Professor i
Romerret. 1841—43 var han Appellationsretsraad i
Aschaffenburg, hvorefter han kaldtes til Leipzig
som Professor. 1848 blev han paa Grund af
sine formodede liberale Anskuelser Medlem af det
nye sachsiske Ministerium, men lagde snart sine
partikularistisk-konservative Tendenser for Dagen
og maatte med sine Kolleger afgaa 1849. Han
vendte nu tilbage til Baiern og blev
Udenrigs- samt i Slutningen af 1849 tillige Førsteminister.
Som saadan var han en ivrig Modstander af
Preussen og indtog et udpræget reaktionært
Standpunkt. 1859 maatte han paa Grund af sin
fiendtlige Stilling til Repræsentationen gaa af, men
udnævntes 1864 atter til Førsteminister, i hvilken
Stilling han foranledigede Baierns Tilslutning
til Østerrige i Krigen mod Preussen. 1866 trak
han sig tilbage til Privatlivet.
Pforta, sædvanlig kaldet Schulpforte, et
gammelt, 1137 grundet Cistercienserkloster i det
preussiske Sachsen, blev 1543 efter at være
sekvestreret omdannet til en fyrstelig Landsskole, som
endnu bestaar og gjennem Tiderne har nydt stort
Ry. I 1878 havde Anstalten 180 Disciple.
Pforzheim, By i det tyske Storhertugdømme
Baden, ved Schwarzwalds nordlige Fod, har
24,000 Indb. og er Storhertugdømmets vigtigste
Fabrikstad. Der forfærdiges især Bijouterivarer,
men ogsaa Maskiner, Læder, Papir osv. Handelen
er ligeledes af Betydning.
Pfund, tysk Vegt, se Pund.
Phister, Joachim Ludvig, fremragende dansk
Skuespiller, f. 1807, debuterede 1825 paa det kgl.
Theater i Kjøbenhavn som Per Nielsen i „Den
pantsatte Bondedreng“ og blev 1828 kgl.
Skuespiller. Han erobrede sig hurtig en fremskudt Plads,
fornemmelig som Fremstiller af de komiske
Karakterroller i Holbergs Komedier. Siden optog han
ogsaa de komiske Figurer i det franske Lystspil paa
sit Repertoire, ligesom ogsaa de danske
Vaudevilleforfattere i ham fik en ypperlig Fortolker af sine
Stykker. Det store Antal originale, hver for sig
fuldstændige Figurer, han skabte, skyldtes hans store
Sans for det karakteristisk komiske, hans gode
Hukommelse og sjeldne Forvandlingsevne. Phister
optraadte ogsaa i Norge og gjorde Lykke. Han
forlod Scenen 1873.
Phokion, stor atheniensisk Feltherre, f. 402
f. Kr., bekjendt for sin Tapperhed og høimodige
Karakter. Han kjæmpede med Held mod Filip af
Makedonien og hans Allierede, og da Antipater
(s. d.) for at undertrykke den ved Alexander den
stores Død fremkaldte Uafhængighedsbevægelse
rykkede mod Athen, lykkedes det Phokion at opnaa
gunstige Fredsbetingelser for sit Fødeland. Men
trods sine Bestræbelser for Fædrelandets Vel blev
han anklaget for Forræderi og dømt til at tømme
Giftbægeret (318 f. Kr.).
Phokis, et Landskab i Mellemgrækenland,
begrændset af Lokris, Doris, Bøotien og Havbugten
ved Korinth. Her fandtes i Oldtiden det Delfiske
Orakel (se Delfi), og blandt dets talrige Bjerge er
Parnassos (s. d.), 2,459 m. høit. Under Krigen
mod Filip den anden af Makedonien, den saakaldte
tredie hellige Krig, der varede 357—346 f. Kr.,
ødelagdes alle Landskabets Byer, men blev senere
gjenopbyggede. Phokierne deltog med Udmærkelse
i Slaget ved Khæronæa 338. Det „Phokiske
Forbund“, som dannedes af Landskabets Byer, opløstes
af Romerne 146, men blev senere anerkjendt.
Phokis danner nu med Lokris og Phthiotis en særskilt
Regjeringskreds i Kongeriget Grækenland.
Phokæa kaldtes en Koloni, som Athenienserne
anlagde paa Vestkysten af Lilleasien. Beboerne
udmærkede sig som Handels- og Sjøfolk, hvem bl. a.
Kolonien Massilia (Marseille) skylder sin Oprindelse.
Under Perserkrigen flyttede de over til Korsika.
Phtalsyre, en farveløs, krystallinsk Substans,
som faaes ved Oxydation af Naftalin med
Salpetersyre. Nogle af dens Derivater, de saakaldte
Phtaleïner, er interessante Farvestoffer (Eosin f. Ex.).
Phthisis, Svindsot, Tæring, betegner Legemets
Afmagring og Udtæring, navnlig som en Følge
af Lungesvindsoten (Tuberkulose).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
