Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pindsvin. — Det almindelige Pindsvin eller Igelkoten - Pindsvinfisk eller Kuglepigfisk - Pinel, Philippe - Pingré, Alexandre Guy - Pingvin eller Pengvin, Fedtgaas - Pinie, se Fure - Pinse - Pinselilie, se under Art. Narcisfamilien - Pinsk - Pint - Pinturicchio, Bernardino, egentl. Betti - Pinxit - Pio, Louis - Piombino - Piombo, Fra Sebastiano del, egentl. Luciani - Pionerer, Ingeniørsoldater, Skansegravere, se Sappører - Piótrkov, se Petrikov - Pipatudse - Piper. — Karl Piper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pindsvinfist
Frugter; om Vinteren ligger de i Dvale. I Norge
forekommer det almindelige Pindsvin eller
Igelkoten (E. europæus) temmelig sparsomt
i den sydlige Del af Landet.
Pindsvinfisk eller Kuglepigfisk, Fiskeart af
de Samkjævedes Orden, har hele Kroppen besat
med kortere eller længere Pigge, som stritter ud til
alle Sider. Ved en egen Indretning af Luftblæren
kan den puste sig op, saa den faar Udseende af en
Kugle. Den tilhører de varme Have.
Pinel, Philippe, fremragende fransk Læge, f.
1745, d. 1826, blev 1791 Leder af Sindssyge
anstalten Bicêtre og 1794 af Salpetrière i
Paris. Den endnu paa denne Tid herskende
grusomme Behandling af de Sindssyge oprørte ham
saaledes, at hans Livskald blev at faa indført en
mere menneskelig og rationel Behandlingsmaade
for disse ulykkelige Vesener. Stor Opsigt vakte
han 1791 ved sit Skrift „Sur l’aliénation
mentale“, hvori han bestemt krævede Reformer i
Sindssygehospitalernes Indretning. Det lykkedes ham
ogsaa at faa flere saadanne gjennemførte, og den
moderne Psykhiatri [[** sic **]] har ham i det hele meget at
takke for. Af hans Skrifter kan foruden det
ovenfor nævnte fremhæves hans „Nosographie
philosophique“ (1798).
Pingré (udt. Pængre), Alexandre Guy, fransk
Astronom, f. 1711, d. 1796, viede sig til den
geistlige Stand og var en Tid Professor i Theologi
i Senlis. Paa Grund af sin Deltagelse i de
jansenistiske Stridigheder maatte han imidlertid
nedlægge sit Embede og nøie sig med en
underordnet Lærerstilling, indtil han udnævntes til
Astronom ved Videnskabsakademiet i Rouen. 1751
kaldtes han til Paris, forestod Opførelsen af et
nyt Observatorium og ledede dette til sin Død.
Han har gjort sig fortjent af sin Videnskab ved
at anstille Observationer af Venus’s og Merkurs
Gjennemgange m. m., men er især bekjendt for sin
Beregning af et stort Antal Kometbaner, hvis
Resultater han udgav i sin „Cométographie“
(1783).
Pingvin eller Pengvin, Fedtgaas
(Aptanodytes), en Slægt af Sjøfugle, som lever i det
sydlige Ishav og nærmest kan sammenlignes med
Alkerne. Deres Vinger er udviklede til
luffeagtige Svømmeorganer og mangler ganske
Svingfjer, hvorfor disse Fugle heller ikke kan flyve;
Benene er korte og sidder langt bag, saa at Fuglen
sidder ret op og ned og kun med Vanskelighed
kan gaa. Halefjer mangler. Pingvinerne lever
i mange Arter og i særdeles stort Antal paa
Øerne og ved Kysterne af Sydhavet; de fanges
for Fjerpelsens og Kjødets Skyld, hvilket sidste
giver Tran.
Pinie, se Fure.
Pinse, af græsk πεντηκοστή, d. e. den 50,
kaldes saaledes, fordi den falder paa den 50de
Dag efter Paaske; det er en Høitid, som hos
Jøderne feiredes som Mindefest om Lovgivningen
paa Sinai, medens den hos de Kristne
høitideligholdes til Minde om den Helligaands Udgydelse
over Apostlerne.
Pinselilie, se under Art. Narcisfamilien.
Pinsk, By i det russiske Guvernement Minsk,
ved Floden Pina, med 18,000 Indb., er af stor
Vigtighed som et Knudepunkt for Transithandelen
med Korn, Talg, Uld, Tobak m. m.
Pint (udt. Peint), Hulmaal i England og
Amerika, = ⅙ Imperial Gallon = 0.568 Liter.
Pinturicchio, Bernardino, egentl. Betti,
italiensk Maler, f. 1454, d. 1513, tilhørte den
umbriske Skole og var en Samtidig og
Studiefelle af Pietro Perugino. Hans Verker findes
hovedsagelig i Siena, Spello og Rom; især kan
nævnes hans Fresker i Bibliotheket i Sienas
Domkirke.
Pinxit, almindelig Indskrift paa Billeder efter
Malerens Navn: har malet (det).
Pio, Louis, dansk Socialist, f. 1841, havde en
Tid Ansættelse ved Postvæsenet i Kjøbenhavn og
beskjeftigede sig ved Siden deraf med Studier
over Folkesagn; som Frugt heraf udgav han 1869
en Afhandling „Om Holger danske Sagnet“.
1871 begyndte han at drive en omfattende
Agitation blandt Arbeiderbefolkningen, nemlig ved
Hjelp af Ugebladet „Socialisten“. Han stiftede
en dansk Filialafdeling af Selskabet
„Internationale“ (s. d.), som i kort Tid fik 9,000
Medlemmer, og sammenkaldte i Mai 1872 et stort
Folkemøde paa Nørrefælled. Dette blev forbudt
af Politiet, men afholdtes trods dette; Pio og
nogle af hans Medhjelpere blev derfor satte under
Tiltale, og han dømtes til 5 Aars Strafarbeide.
1875 fik han den resterende Del af Straffen
eftergivet. Efterat han 1876 forgjeves havde stillet
sig til Valg som Folkethingsmand, udvandrede
han 1877 til Amerika.
Piombino, tidligere et under Storhertugen
af Toskana staaende Fyrstendømme i Italien, er
siden 1860 indlemmet i Kongeriget Italien.
Hovedstaden Piombino har 4,000 Indb.
Piombo, Fra Sebastiano del, italiensk Maler,
egentl. Luciani, f. 1485, d. 1547, dyrkede først
Musiken, men uddannede sig derpaa under
Giovanni Bellini og Giorgione som Maler. Paa
Grund af sin fine og delikate Malermaade og
tiltalende Kolorit blev han af Michel Angelo antaget
som Medarbeider. Hans Arbeiders hovedsagelige
Fortjenester skyldes Michel Angelos Indflydelse.
Af hans selvstændige Arbeider er en Del Portræter
de mest vellykkede, saaledes Pietro Aretinos og
Pave Klemens den syvende. Af denne blev han
udnævnt til pavelig Seglbevarer og maatte nu
indtræde i den geistlige Stand; fra nu af
beskjeftigede han sig kun undtagelsesvis med at
male, men dyrkede hovedsagelig Poesien.
Pionerer, Ingeniørsoldater, Skansegravere, se
Sappører.
Piótrkov, se Petrikov.
Pipatudse (Pipa americana), en stor
Paddeart i Sydamerika, har en tandløs Mund og
mangler Tunge; Tæerne er paa en eiendommelig
Maade stjerneformet delte. Den er især bekjendt
ved den besynderlige Maade, hvorpaa Æggenes
Udklækning foregaar; de anbringes nemlig ved
Hannens Hjelp paa Ryggen af Hunnen, hvor der
i Huden danner sig smaa Celler for hvert Æg,
i hvilke disse da udklækkes.
Piper, Navn paa en svensk Familie af liflandsk
Herkomst. — Karl Piper, f. 1647, d. 1716,
adledes 1679. Som Sekretær i Kammerkollegiet
forstod han at vinde Karl den ellevtes Yndest, blev
1689 Kancelliraad og Statssekretær og fik stor
Indflydelse paa Kongen. Da Karl den tolvte var
kommen paa Tronen, blev Piper Statsraad og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
