Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Piper. — Karl Piper - Piperin. — Piperidin - Pipette - Pipin eller Pippin. — Pipin af Landen. — Pipin af Heristal. — Pipin den lille - Piplærke. — Engpiplærken. — Træpiplærken - Pippi, Giulio, bekjendt under Navnet Giulio Romano - Piranesi, Giambattista. — Francesco Piranesi. — Pietro Piranesi. — Laura Piranesi - Pirano
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Piperin
nFd den samme Gunst som under den foregaaende
Konge. Han fulgte Karl ftaa dennes Krigstog
som Raadgiver for de indenlandste samt diploma
tifie Sager; i Slaget ved Pultava blev han fan??
gen og tilbragte derpaa Resten af sit Liv som
Fange paa Schliisselburg.
Piperin, et Alkaloïd, som indeholdes i Peber.
Det danner farveftse, prismatiste Krystaller, er
udenSmag og lidet opftseligt i Vand; enOpfts
ning af Piperin i Alkohol har en skarp Peber
smag. Ved Behandling med Alkalier giver det en
flygtig, start Base, Piperidin, som danner
mange Salte.
Pipette, Stikhævert, især af Glas.
Pipin eller Pippin, Navn paa flere Mænd,
som har spillet en fremragende Rolle i Franlriges
??eldre Historie. — Pipin af Landen var Major
domus i Austrasien under Kong Dagobert den
fyrste. Han var en Ven af Biskop Arnulf af
Metz, sammen med hvem han hjalp til at styrte
Brunhilde. — Pipin af Heristal var Auftra
fiernes Fører i Kampen mod Neustriens og Bur
gunds Major domus Ebroin. Han havde al
Magten i Auftrafien, da Tronen her fra 678 var
ledig; han ftrte ikke Titel af Major domus, men
kaldte sig Frankernes Hertug. Da der i Neuftrien
og Burgund opstod en heftig Strid om, hvem
der skulde blive Ebroins Efterf^lger, blandede Pipin
sig i den, seirede i Slaget ved Tertri 687 og fangede
Kong Theuderik den tredie af Neustrien og Bur
gund, som han nu gjorde til Konge ogsaa i Au
ftrasien, medens han forbeholdt sig selv som Major
domus al Magt. Han forsvarede det af ham
paany forenede franlifie Rige tappert mod for
skjellige Fiender og fMe en kraftig Regjering.
Han d^de 714. — Pipin den lille, SM af
foregaaendes SM Karl Martel, efterfulgte Faderen
sammen med sin Broder Karlman. Efterat den
frankifte Trone havde vcrret ledig 7 Aar, indsatte
Br??drene 743 igjen en Konge, Ehilderich den tredie,
den sidste af Merovingerne, og fMe nu, hver i
sin Landsdel, Regjeringen under den gamle Titel
Majores domus og som ??Frankernes Hertuger og
Fyrster". 747 gil Karlman i Kloster, og Pipin
fik da hele det frankifke Rige under fit Herre
d??mme. Nu anfaa han Tiden for at vare tom
men til at foretage et afgj>rende Skridt. Med
de frankiste Stonnands Samtykke sendte han et
Gesandtflab til Pave Zacharias for at forestille
denne, at den, som var Konge af Gavn, ogsaa
burde vare det af Navn, og at den uduelige me
rovingiste Slagt burde fjernes fra den frankiste
Trone. Paven gik ind paa dette og sendte med Ge
sandtfiabet det Bud tilbage, at han Mae sin aposto
liske Magtfuldkommenhed befalede, at Pipin skulde
vare Konge. Pipin skyndte sig da ftrax efter Ge
sandternes Tilbagekomst med at lade sig hylde, krone
og salve som Konge, og Childerich blev sat i Kloster.
Fprft et Par Aar senere, nemlig 754, fit Tron.
stiftet formelig pavelig Sanktion, da Pave Stefan
kom over Alperne for at udbede sig Pipins Hjelp
mod Longobarderne. Pipin fulgte Opfordringen,
drog over Alperne og beseirede Longobardernes
Konge, som maatte indgaa paa at betale Tribut
og afstaa Erarkhatet (s. d.). Ogsaa inden sit eget
Lands Grandser havde Pipin Fiender at kjampe
med; saaledes maatte han drage mod de opr^rste
H??vdinger i Bretagne og Aquitanien faavelsom
Pirano
mod Araberne, der blev fordrevne fra Narbonne.
Med Sachsen og Baiern havde han ligeledes Ufred;
det sidfte Land kom 757 under hans OverhMed,
idet hans SMersM Tassilo, der havde Arveretten
der, maatte hylde ham og som Basal svarge ham
Trostab. 6 Aar efter gjorde TaSsilo sig dog uaf??
hangig igjen. Efter en kraftig og for Riget lykte??
bringende Regjering d^de Pipin 768; Riget havde
han delt mellem fine SMner Karl den store (f. d.)
og Karlman. — Ogsaa senere f^rte flere Med
lemmer af den karolmgiske Slcrgt Navnet Pipin.
Piplærke (Anthus), Fuglesiagt af Sangfug
lenes Familie, har i Udseendet mest Lighed med
Larkerne, idet de er af omtrent famme Farve,
har et tyndt, ret Nab, temmelig lange Ben og
lang Hale samt en lang og ret Bagklo; forresten
har de i zoologisk Henseende mest tilfalles med
Erlerne. I Norge findes Engpiplærken
(Anthus pratensis) og Træpiplærken (A.
arboreus); begge er smukke og livlige Sangfugle, som
ofte fredes.
Pippi, Giulio (udt. Dsjulio), bekjendt under
Navnet Giulio Romano, berMt italienfi
Maler og Arkitekt, f. 1492, d. 1546, var Elev
af Rafael og den, som bedft tilegnede sig den
store Mefters Undervisning. Han deltog med
Rafael i Udftrelsen af flere af dennes betydeligste
Arbeider, saaledes mange af M??lenerne i Log.
gierne i Vatikanet, ligesom han fuldendte det af
Rafael paabegyndte ber??mte Billede ??Transfigur
ationen". Selvstandig udfMe Pippi bl. a. De
korationen af Villa Madama ved Rom, en Byg
ning, forn var opftrt af ham selv og viser,
at han ogfaa besad fremragende Begavelse som
Arkitekt; endvidere en Rakle Madonnabilleder, St.
Stefanus m. fl. Billeder af den hellige Historie.
1524 blev han udnavnt til Hertugen af Mantuas
Maler og Arkitekt og fik i denne Stilling An
ledning til at ??bfolde sit Talent paa en friere oa.
frugtbarere Maade end tidligere, hvorhos Paa??
virkningen fra Rafael mere og mere gav Plads
for en Udfoldelse af hans egne kunstneriske Eien
dommeligheder. Han byggede i Mantua Palazz,
del Te og dekorerede dette Bygverk samt Her
tugens Palads med storslagne Billeder af den
hellige Historie og den graste Mythologi. Des??
uden udfoldede han en storartet Virksomhed som
Arkitekt, idet han ombyggede store Dele af Byen
og udfMe flere Bygverker ogfaa i andre italienske
Stader. 1544 ombyggede han Domkirken i Man
tua, et af hans bedste Berker. Kort ftr sin D?d
kaldtes han til Rom for at fuldende Peterskirken,
men lunde paa Grund af Syadom ikte mootaae
Indbydelsen.
Piranesi, Giambattista, italienfi Tegner, Kob
berstikker og Arkitekt, f. 1720, d. 1778, syslede
meget med antikvariske Forskninger og leverede et
storartet Pragtverk med Afbildninger af Roms
gamle Mindesmarker og Bygninger (29 Bd., inde
holdende 2000 Plancher), hvilket er uundvarligt
for Swdiet af denne Gjenstand. — Hans Søn
Francesco Piranesi, f. 1756, d. 1810, fort
satte Faderens Arbeide; ogfaa hans Broder
Pietro og hans Søster Laura hjalp til at fuldftre
det store Verk.
Pirano, By i Istrien, ved Largonebugten,
med 11,000 Indb., god Havn, en interessant
gotisk Kirke og betydelig Handel og Sjøfart. Her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
