Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poitiers - Poitou. — Poitouvine - Pokkenhot, se Guajaktræ. — Brasiliansk Pokkenholt, d. s. s. Jakarandatræ (s. d.) - Pola - Polarhav, se Ishav - Polarisation. — Lysets Polarisation. — Varmens Polarisation. — Galvanisk Polarisation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poitou
Indb. Byen var tidligere Hovedstad i det franste
Landstat?? Poitou. Den er Scrde for en Biskop og
har en prcrgtig Kathedralkirke, et Universitetsaka
demi og flere videnskabelige Dannelsesanstalter.
Industrien er betydelig og omfatter ifcrr Klacde??
fabriker, Hvidgarverier, Spinderier, Bryggerier og
StMerier. — Byens crldste Navn var Pictavium.
Her stog den franste Major domus Karl Martel
732 Saracenerne under Abderrahman, og 1356
seirede her Englcrnderne under den sorte Prins
over den franske Konge Johan den gode.
Poitou (udt. Poatu), tidligere en Provins i
det sydvestlige Frankrige, omfattede de nuvcrrende
Departementer Vendée, Deux-Sevres og Vienne.
Landet var i Oldtiden beboet af galliske Pictoner
og blev undertvunget af Romerne og forenet med
Aquitanien. Efter flere Omskiftelser blev det 1295
indlemmet i Frankrige. — Poitouvine, enflags
hvide Vine, som kommer fra Departementet Bienne,
og forn har megen Lighed med Rhinstvine.
Pokkenholt, se Guajaktræ. Brasiliansk
Pokkenholt, d. s. s. Jakarandatræ (s. d.).
Pola, ftcerkt befastet By med Krigshavn i den
østerrigske Provins Istrien, 83 km. syd for Triest,
med 16,000 Indb. Siden 1850 er den Østerriges
Hovedorlogshavn med et stort Marinearsenal,
Dokker, Verfter og forskjellige andre Etablissementer.
Byen er næst Triest og Fiume Østerriges
betydeligste Sjøhandelsstad. Dens fornemste
Udførselsartikei er Bygningssten. — Byen tilhørte fra 178
f. Kr, Romerne og kaldtes Pietas Julia; den var
loenge af stor Betydning og havde mange prcrg
tige Bygninger, men fant efterhaanden mere og
mere, og blev 1379 aldeles ødelagt af Genueserne.
Polarhav, se Ishav.
Polarisation. 1) Lysets Polarisation.
Naar Lys passerer gjennem en tyno Plade af en
Turmallnkrystlll (steben parallel med Krystallens
Axe), undergaar det en eiendommelig Forandring,
hvorved det adssiller sig fra Lys, som kommer
direkte fra Solen eller et andet selvlysende Legeme,
og man kalder det saaledes forandrede Lys ??pol
ariseret Lys". Falder en polariseret Lysstraale
pall en anden Turmalinplade (steben paa samme
Maade som den fprste), vil Straalen kunne pas
sere gjennem samme, dersom begge Pladers Axer
er parallele, medens intet Lys vil slippe gjennem
den anden Plade, derfom Arerne er stillede lodrette
mod hinanden. En naturlig (ikle polariseret)
Straale vil derimod trcrnge lige godt igjennem
Turmalinpladen i hvilkensomhelft Stilling af denne
lodret mod Straalen. Efter ..Vibrationstheorien"
bestaar Lyset i Svingninger (Vibrationer) af
??3Etherpartiklerne"; ved en naturlig Straale fort’
gaar disse Svingninger i alle mulige Retninger
lodret Paa Straalen ; "ved polariseret Lys foregaar
de derimod alene i en enkelt Retning (i et bestemt
Plan: Svingeplanet). At Lyset ved at gaa gjen
nem en Turmlllinplade (saaledes som ovenfor
navnt) bliver polariseret, har sin Grund deri, at
Turmalinen alene er istand til at stippe saadanne
Svingninger igjennem, som er parallele med dens
Are. Lyset kan ogsaa polariseres paa andre Maader.
— Forskjellige Substanser, deriblandt SukkeroplM.
ninger, har den Egenstab at forandre Beliggen
heden af (dreie) Svingeplanet hos en Polarisere!
Straale, naar den passerer gjennem samme. Denne
Virkning fremtroeoer i faa meget stcrrkere Grad,
Polarisation
jo mere koncentreret Sutkeropl^sningen er, og
bliver derved et paalideligt Middel til at bestemme
Sukkergehalten. Instrumenter, som er indrettede
til dette Biemed og efter det her antydede Prin
cip, kaldes ,,Sacharometre" (Sukkermaalere). Lig
nende Instrumenter er for Lcegen et vcerdifuldt
Hjelpemiddel til at bedMme den saalaldte Sukker
syge. — 2) Varmens Polarisation. Ogsaa
Varmeftraaler kan polariseres paa lignende Maade
som ovenfor anfprt. — 3) Galvanisk
Polarisation. Anbringer man i Band, hvortil er sat
lidt Svovlsyre, to Platinaplaoer i nogen Afftano
fra hinanden og forbinder man med Kobbertraade
den ene af disse Plader med den positive, den
anden med den negative Pol af et galvanisk Bat
teri eller en anden elektrisk StrMkilde, saa vi!
Bandet ved den elektriske StrM blive dekompo
neret (adskilt) i sine enkelte Bestanddele i Surstof
og Bandstof, idet det fyrste udflilles ved den posi
tive, det sidste ved den negative Polplade. En
Del af de saaledes ndstilte Gasarter bliver i Form
af smaa Blcerer haengende ved Platinapladerne og
giver derved Anledning til en ny elektrisk StrM,
som gaar i modsat Retning af den oprinoelig’.’.
Noget lignende optrader hver Gang en elektrisk
StrM passerer gjennem en Vcrdfle, forn dekom^
poneres ved Str??mmen, og hvis forstjellige De<
kompositionsprodukter afscrtter sig paa Polpladerne
(i det ovenncrvnte Erempel Platinapladerne). Pla
derne, som oprindelig havde fuldstcrndig ensartede
Oversiader, bliver ved disse forskjellige Afs??tninger
??ensartede og som Fplge deraf Seede for en saa
kaldt ??elektromotorisk" Birksomhed, som igjen frem
kalder en elektrist StrM, der altid optrckder forn
en ModstrM mod den oprindelige Str^m. Dette,
at der hos Polpladerne paa den antydede Maade
ofttrcrder en ny elektromotorisk Virksomhed, kalder
man den galvaniske Polarislltion, og de derved frem
kaldte elektriske Stramme: PolarisationsstrMme
eller ogsaa ??sekundcrre Stramme" i Modscrtning
til den ??primare" (oprindelige) StrM, som ligger
til Grund for den nye Virksomhed. Saalamge
de to Platinaplllder endnu er bekladte, den ene
med Snrstof, den anden med Vandftof, kan de
benyttes som StrMkilde. Den oprindelige Str^m^
kilde (den primcrre StrM) har paa en vis Maade
meddelt Pllltinaplllderne en Del af sin egen Kraft,
som disse nu igjen er istant?? til at reproducere;
den dem meddelte Elektricitet er bleven omfat til
kemist ??Differens", som igjen (naar de n??dvendige
Betingelser bringes tilveie) omfattes til Elektrici??
tet. Den sekundcrre BtrM fremkalder paa sin
Side en ny kemisk Dekomposition i modsat Orden
af den af den primoere StrM bevirkede, og Sur
ftof vil nu udskilles Paa den Plade, hvor der ftr
var Vandstof, og Vandstof paa den, hvor der ftr
var Surstof; begge Gasarter vil derfor efter kor
tere eller lcengere Tid igjen vare omdannede til
Vand, begge Plader har igjen rene metalliske
Ooerflader, den kemiske Differens er fjernet og
dermed den sekundere StrM oph^rt. Pladern!
er ??udladede", oa der tiltrcenges en ny ??Ladning",
for at den omhandlede Birksomhed atter stal kunne
gjentage sig. Heri ligger Princivet for de saa
kaldte elektriste Akkumulatorer (s. d.), der nu
er Gjenstand for omfattende Unders^gelser, og som
synes at love godt med Hensyn til deres An
vendelfe i forstjellige praktiske Viemed. Efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
