Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Polarisation. — Lysets Polarisation. — Varmens Polarisation. — Galvanisk Polarisation - Polarkoordinater - Polarkredsene, se Poler - Polarstjernen ell. Nordstjernen - Polemark. — Polemarki - Polemik. — Polemiker. — Polemisere - Polemo - Polen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Polarkoordinater
Franskmanden Faure bruges hertil store Blyplader,
stillede i fortyndet Svovlsyre oss bedcrkkede med
MMie, d. e. en Forbindelse af Bly med Surstof.
Ledes en elektrisk Strøm fra den ene Plade til
den anden, vil Surstof (af det med Svovlsyre
blandede Vand) udskilles ved den ene, Vandstof
paa den anden. Paa den første optager derfor
Mønien mere Surstof, den oxyderer til
Blyhyperoxyd; paa den anden afgiver Mønien Surstof til
Vandstoffet — den reduceres her (ialfald delvis)
til Bly. Herved er altsaa indtraadt en kemisk
Differens mellem Pladerne, de er „ladede“ og
derved (ligefom de ovenfor omtalte med Surstof
og Vandstof beklædte Platinaplader) blevne skikkede
til at fremkalde en ny Strøm, en Modstrøm,
som atter lidt efter lidt vil hæve Ladningen eller
udjevne den elektriske Differens. Apparatet staar
dog altid færdigt til at modtage en ny Ladning,
en ny Tilførsel af Kraft, uden at der foregaar
noget Forbrug hverken af Bly eller af nogen
anden Bestanddel. Bed de almindelige galvaniske
Batterier derimod ster Elektricitetsudviklingen altid
paa Bekostning af et eller andet Metal, i Regelen
Zink, idet den udvnndne elektrisse Kraft staar i
Forhold til Zinkforbruget. Akkumulatorerne
bliver i Almindelighed ladede ved Hjelp af en
saakaldt dynamo-elektrisk Maskine, der sættes i
Virksomhed ved mekanisk Arbeide, og den udvundne
Elektricitet vil isaafald staa i Forhold til det
anvendte Arbeide. Det praktiske ved Sagen bliver
da Spørgsmaalet om, hvilken Kraftkilde er den
billigste, enten Zinkforbruget eller det mekaniske Arbeide.
Polarkoordinater, i den analytiske
Plangeometri et bevcrgeligt Punkts Afstand fra et fast
Punkt (Polen) og denne Afstands Vinkel med en
fast Axeretning gjennem Polen. Disse
Koordinater kan træde istedenfor Parallelkoordinater til
at bestemme Planets Punkter. I Rumgeometrien
optræder paa lignende Maade Afstanden fra en
Pol samt to Vinkler, der kan sammenlignes med
de fra Geografien kjendte Begreber Længde og Brede.
Polarkredsene, se Poler.
Polarstjernen ell. Nordstjernen, en Stjerne
af 2den Størrelse i Enden af Halen paa den lille
Bjørn. Da den kun befinder sig 1⅓° fra den
nordlige Himmelpol, er den af megen Vigtighed
for forskjellige astronomiske Observationer. Dens
Afstand fra Jorden anslaaes til 55 Billioner Mil.
Polemark, gr., Feltherre, Hærfører;
Polemarki, Feltherreværdighed.
Polemik, Stridskunst, især i videnskabelig
Henseende, Strid i Tale og Skrift; Forsvarslære i
Troessager. — Polemiker, en Troes- eller
Meningsforfegter. — Polemisere, strides, trættes,
kjævles om Troessager eller videnskabelige eller
politiske Gjenstande.
Polemo, græsk Filosof fra Athen i det 4de
Aarh. f. Kr., var en Discipel af Xenokrates og
blev dennes Efterfølger som Forstander for
Akademiet. Han lagde især an paa Ethiken. En
Hovedsætning i hans Filosofi var, at det høieste
Gode bestod i at leve overensstemmende med
Naturens Krav.
Polen, tidligere et selvstændigt Kongerige i
Mellemeuropa mellem Rusland, Preussen og
Østerrige, udgjør nu for en Del de russiske
Weichselguvernementer og fører fremdeles Titel af Kongerige.
Det grændser mod Nord til Preussen, mod Øst
til Guvernementerne Bilna, Grodno og Volhynien,
mod Syd til Galizien og mod Best til Schlesien.
Størrelsen er 127,816 km.² og Indbyggerantallet
ca. 6½ Million, hvoraf henved de to Tredjedele
er Polaker, Resten Russer, Tyskere og Jøder.
Ca. 4⅓ Mill. tilhører den romersk-katholske Kirke.
Landet er fordetmeste fladt og lavt; kun i den
sydlige Del antager det nu og da Bjergkaraktér.
Det gjennemskjæres af talrige Floder, af hvilke
de fleste har Tilløb til Hovedstaden Weichsel
(Wisla). Det er for Størstedelen meget frugtbart
og fortrinlig skikket til Korn- og Kvægavl, som
er Befolkningens Hovednæringsveie. Af Skove
findes betydelige Strækninger, hvilke især bestaar
af Bartræer, hvorfor Handelen med Trælast er
af ikke liden Vigtighed. Paa Mineralier er
Landet mindre rigt; de vigtigste er Jern, Kobber,
Tin, Zink og Stenkul. Af vilde Dyr forekommer
bl. a. Bjørn, Ulv, Gaupe og Ræv. Handelen og
Industrien har i den senere Tid taget ikke lidet
Opsving; den sidste omfatter især Uld- og
Bomuldsvarer. — Hovedstad Warschau (s. d.). — Polens
Historie er ikke synderlig gammel, idet den kun
gaar tilbage til det 10de Aarh. e. Kr. Slaverne,
som tidligere havde bosat sig paa de frugtbare
Sletter ved Weichsel, delte sig efterhaanden i flere
Smaariger; saaledes boede Polaner eller
Polaker (d. e. Sletteboere) mellem Floderne Netze
og Oder, Masovierne ved den midtre Weichsel
osv. I Tidens Løb erhvervede Polanerne sig lidt
ester lidt Overherredømmet over sine
Stammefrænder, som derved smeltede sammen med dem.
Landets Grændser var imidlertid temmelig
ubestemte, og dets Forhold lidet kjendte i det øvrige
Europa. Først da Miecislav den første (d.
982) af Piasternes Æt (f. d.) antog Kristendommen,
tr??der Polen som Stat ind i Historiens Lys. Ri??
gets egentlige Grundlcrgger er imidlertid MieciS
lavs Spn Boeslav den første (992—1025);
han underlagde sig alle de polske Lande, erobrede
Danzig, Schlesien, Lausitz og Mæhren, trængte
mod Øst frem til Kiew, og Keiser Otto den tredie
ophøiede Aar 1000 Polen til Kongerige. Under
hans Efterkommere svækkedes det nye Rige meget
af indre Tvistigheder, og de erobrede Provinser
rev sig lss. Vladislav den første
(1305—33) lykkedes det at samle det saakaldte Storpolen
og Lillepolen under sit Scepter; med hans Søn
Kasimir den store uddøde Piasternes
mandlige Kongeæt. Polen var nu en kort Tid forenet
med Ungarn under Kasimirs Søstersøn Ludvig
den store. Ludvigs Datter Hedvig ægtede Fyrst
Jagello af Lithauen, som 1386 blev Konge i
Polen, forenede Lithauen med dette Rige og blev
Stamfader til Jagellonernes Dynasti. Hans
Efterkommere udvidede Riget ved heldige Krige med
de tyske Riddere og hævede det til betydelig
Magt og Anseelse, saa det i Midten af det 16de
Aarh. var den mægtigste Stat i det østlige
Europa og talte ca. 85 Mill. Indb. Adelen tilrev
sig imidlertid stedse større og større Indflydelse
paa Regjeringsanliggenderne og indsnevrede
efterhaanden Kongemagten til næsten en tom Titel.
Med Sigismund den anden uddøde 1572
den Jagellonske Mandsstamme. Polen blev nu
et Valgrige, og Kongevalget, som laa i den
talrige og mægtige Adels Hænder, blev for hver
Gang, et saadant skulde foretages, et nyt Paaskud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
