Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pommern. — For- og Bagpommern - Pomologi. — Pomolog - Pomona (Planetoïde ; Gudinde) - Pomona, den største af Orknøerne (s. d.) - Pomp. — Pompøs - Pompadour, Jeanne Antoinette Poisson, Marquise af - Pompeji - Pompejus. — Quintus Pompejus. — Quitus Pompejus Rufus. — Gneius Pompejus (d.e.). — Gnejus Pompejus (d.y.). — Sextus Pompejus - Ponce - Ponce de Leon - Ponce de Leon, Fray Luis - Poncelet, Jean Victor. — Poncelethjul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hertuger, hvis Æt uddøde 1637, hvorefter
Forpommern ved Westfalerfreden overlodes til
Sverige, medens Brandenburg erholdt Bagpommern.
Ved Fredsslutningen i Stockholm 1720 maatte
Sverige afstaa noget af sin Del til Preussen, som
1815 fik hele Pommern, der siden har udgjort en
Provins af Preussen.
Pomologi, Frugtkundskab, Læren om de
spiselige Træfrugter. — Pomolog, Frugtkyndig.
Pomona, en af Planetoïderne. Ogsaa Navnet
paa den romerske Gudinde for Havefrugterne.
Pomona, den største af Orknøerne (s. d.).
Pomp, stor og offentlig Pragt; høitideligt
Optog. — Pompøs, pragtfuld, glimrende; ogsaa
høitravende.
Pompadour (udt. Pongpadur), Jeanne
Antoinette Poisson, Marquise af, den franske Konge
Ludvig den femtendes Maitresse, f. 1721, d. 1764,
var Datter af en underordnet Funktionær ved
Militærforvaltningen. Som ung kom hun i
Huset til en rig Generalforpagter, som stod i et
intimt Forhold til hendes Moder, hvor hun fik en
udmærket Opdragelse, og 1741 blev hun gift med
en Slægtning af sin Adoptivfader. Tilskyndet af
sin Moder søgte hun at tiltrække sig Kongens
Opmærksomhed, hvilket paa Grund af hendes
Skjønhed og Begavelse snart lykkedes ved en
Kammertjeners Bistand. Den vellystige Konge gav hende
Adgang til Hoffet, udnævnte hende til Marquise
af Pompadour, og kort Tid efter havde hun
opnaaet en betydelig Indflydelse, til Ulykke for
Landet. For at opretholde denne søgte hun stedse at
forskaffe Kongen nye Ofre for hans dyriske
Sanselighed og bidrog derved i høi Grad til Sædernes
Fordærvelse. Ogsaa i Regjeringsanliggenderne
blandede hun sig, fik flere af sine lydige
Tilhængere og Tilbedere ansatte i de vigtigste Embeder
og var den egentlige Aarsag til Frankriges
Deltagelse i den preussiske Syvaarskrig, som paa
Grund af, at den øverste Ledelse betroedes
Hofyndlinge, fik et saa uheldigt Udfald for de franske
Vaaben. Hun døde i Versailles almindelig
foragtet og forhadt.
Pompeji, en paa Kristi Tid blomstrende By i
det sydlige Italien, ved Foden af Vesuv, skal have
havt en Befolkning af ca. 30,000. Aar 63 e. Kr.
hjemsøgtes den af et ødelæggende Jordskjelv og
79 blev den tilligemed Nabobyerne Herculanum
og Stabiæ under et Udbrud af Vesuv fuldstændig
begraven under Aske, hvorved en stor Del af
Befolkningen omkom. Først 1748 begyndte man
paa at udgrave den forsvundne By, og disse
Udgravninger er senere Tid efter anden blevne
fortsatte, hvorved hele Gader er blevne afdækkede.
Under det lufttætte Aske- og Pimpstenslag har man
fundet Huse, Bohave, Kunstverker osv., ja endog
Lig særdeles vel vedligeholdte, hvorved Kundskaben
om de gamle Romeres Skikke og Levevis er bleven
betydelig forøget.
Pompejus, Navn paa en romersk
Plebeierslægt, som i Midten af det 2det Aarh. f. Kr.
begyndte at faa Betydning. Af Slægtens ældre
Medlemmer kan nævnes Quintus Pompejus,
som bekrigede Viriathus i Lusitanien, samt hans
Sønnesøn Quintus Pompejus Rufus, som
virksomt støttede Sulla i hans Kamp mod Marius.
— Gneius Pompejus, med Tilnavnet
Magnus, f. 106, d.48 f. Kr., udmærkede sig allerede
i sine Ynglingsaar som Kriger og steg derved i den
altformaaende Diktator Sullas Gunst. Efter
dennes Død var han Anfører i Krigene mod Sjørøverne
og mod Mithridates, hvis Rige han erobrede; efter
Hjemkomsten dannede han sammen med Cæsar og
Crassus (s. d.) det saakaldte Triumvirat, som
ved sidstnævntes Død 54 f. Kr. blev opløst.
Pompejus valgtes til Enekonsul, og ikke længe efter
kom det til aabent Brud mellem ham og Cæsar,
tildels foranlediget ved dennes Seire. Ved en
Senatsbeslutning fik Pompejus udvirket, at Cæsar
strax skulde nedlægge sin Kommando, hvis han ikke
vilde ansees som Folkets Fiende. Cæsar
marscherede mod ham og slog ham 48 ved Farsalos (s. d.).
Efter Slaget flygtede Pompejus til Ægypten,
hvor han kort efter blev snigmyrdet. Af hans to
Sønner faldt Gneius 45 f. Kr. i Slaget ved
Munda mod Cæsar; den anden, Sextus, faldt
under Forsøget paa at bemægtige sig Lilleasien i
Hænderne paa en af de romerske Legater, som 35
lod ham henrette.
Ponce (udt. Pondse), By paa den spanske Ø
Portoriko i Vestindien, med 15,000 Indb., og
Udførsel af Kaffe og Sukker.
Ponce de Leon, spansk Sjøfarende, f. 1460,
gjorde Reiser til Amerika i Begyndelsen af det
16de Aarh. og opdagede 1512 Halvøen Florida
samt erobrede Portoriko, hvor han blev Guvernør.
1521 blev han dræbt af de Indfødte i Florida.
Ponce de Leon, Fray Luis, berømt spansk
Lyriker, f. 1528, d. 1591, traadte 1544 ind i
Augustinerordenen i Salamanca og blev theologisk
Professor sammesteds. Da det blev bekjendt, at
han havde forfattet en Oversættelse af Salomons
Høisang uden dertil at have indhentet
Inkvisitionens Tilladelse, blev han, da denne fordredes til
enhver Bibeloversættelse, anklaget og kastet i
Fængsel. Førft efter fem Aar faldt hans Dom, han
maatte tilintetgjøre sin Oversættelse, uagtet denne
kun existereoe i Haandskrift, men blev sat i Frihed
og gjenerholdt sit Embede. Af hans Digte er
især hans religiøse Oder af stor Skjønhed.
Desuden har han gjort sig fortjent som Oversætter af
klassiske Forfattere, deriblandt af Virgil og Horats.
Poncelet (udt. Pongs’le), Jean Victor,
berømt fransk Geometer, f. 1788, d. som
Ingeniørgeneral 1867, gjennemgik École polytechnique i
Paris, fra hvilken mange dygtige Mathematikere
blandt de franske Officérer er udgaaede. Han deltog
som Ingeniørløitnant i Felttoget mod Rusland 1812,
blev saaret og fanget og begyndte i sit Fangenskab
at opfriske sine mathematiske, især geometriske
Studier. Snart gik han i flere Retninger videre, end
man før var naaet, idet han navnlig indførte nye
store Principer, som tillod en friere Betragtning af
Geometrien, end man tidligere var vant til. Hans
Hovedarbeide: „Traité des propriétés projectives“
udkom 1822 og er et klassisk Arbeide, der hører
til den saakaldte nyere Geometris fundamentaleste
Verker. Da imidlertid hans Methoder mødte
Modstand, fulgte han nogle Venners Raad og
viede sig til den anvendte Mathematik. Her
indlagde han sig store Fortjenester ved den theoretiske
Bearbeidelse af forskjellige Dele af Ingeniørfaget,
saaledes Maskinlæren, hvor man skylder ham det
saakaldte Poncelethjul, et Brystfaldshjul med
krumme Skovler. Hans mekaniske Skrifter udgør
flere Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
