Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pondichery - Poniatovski. — Stanislaus Poniatovski. — Stanislaus August Poniatovski (Konge), (se Polens Historie). — Josef Antoni, Fyrst Poniatovski. — Josef, Fyrste af Poniatovski - Pons, Jean Louis - Ponsard, François - Ponson du Terrail, Pierre Alexis, Vicomte af - Pont à Mousson - Ponta Delgada - Pontanus, Johan Isaksen - Ponte, Lorenzo da - Pontecorvo - Pontevedra - Pontifex. — Pontifex maximos - Pontinske Sumpe - Pontinske Øer eller Ponzaøerne - Pontius Pilatus, se Pilatus - Pontivy (tidligere Napoleonville) - Ponton. — Pontonbro, Pontonvogn, Pontontræn, Pontonérkorps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pondichery (udt. Pangditsjeri), Hovedstad i de
franske Besiddelser i Forindien, paa
Koromandelkysten, med 55,000 Indb. Byen er Sæde for den
franske Guvernør og har betydelig Handel med
indiske Naturprodukter samt en Del
Bomuldsindustri.
Poniatovski, en polsk Fyrsteslægt, hvoraf flere
Medlemmer har udmærket sig, og hvis Ry
grundedes af Stanislaus Poniatovski, f. 1677,
d. 1762. Under Karl den tolvtes Krig med Polen
sluttede han sig til den af denne indsatte Konge
Stanislaus Lesczynski, men efter Karls Død gik
han over til August den andens Parti, som han
igjen svigtede. da August døde. Ved Danzig blev
han fangen af Russerne, men forligede sig med
August den tredie, hos hvem han stod i høi Gunst.
— Hans Søn Stanislaus August
Poniatovski var 1764—95 Konge i Polen (se Polens
Historie). — Josef Antoni, Fyrst
Poniatovski, foregaaendes Brodersøn, f. 1762, d. 1813, valgte
den militære Løbebane og gik i østerrigsk Tjeneste.
1789 traadte han som Generalmajor ind i sit
Fædrelands Armé. og blev 1792 dens Overgeneral. Kort
efter nedlagde han sin Post, men fik 1794 af
Kosciuszko Kommandoen over en Division og
udmærkede sig under Beleiringen af Warschau. Da
Hertugdømmet Warschau oprettedes, blev han
Krigsminister i den nye Regjering og tog med
Udmærkelse Del i Napoleons Felttoge mod Rusland
og Østerrige. I Slaget ved Leipzig udnævnte
Napoleon ham til Marskal af Frankrige. Under
Franskmændenes Tilbagetog fra Leipzig (19de Oktbr.
1813) fik han det ærefulde Hverv at føre
Arrièrgarden, hvilket han med Dygtighed udførte, men
druknede under Retræten i Floden Elster, idet
han skulde lade sin Hest svømme over den. —
Josef, Fyrste af Poniatovski, foregaaendes
Brodersøn, f. 1816, d. 1873, tog Ophold i Toskana
og var dettes Gesandt i Bryssel og London. Han
var en begavet Komponist, som udgav flere Operaer.
Pons (udt. Pongs), Jean Louis, fransk
Astronom, f. 1761, d. 1831, har gjort sig berømt ved
i Aarene 1801—27 at opdage ikke mindre end
27 Kometer; for fleres vedkommende beregnede
han tillige deres Baner.
Ponsard (udt. Pongsar), François, fransk
Dramatiker, f. 1814, d. 1867, studerede Retsvidenskab
i Lyon og nedsatte sig som Advokat i Vienne.
Hans første Tragedie, „Lucrèce“, opførtes 1843
i Paris og gjorde overordentlig Lykke paa Grund
af det kraftige Sprog og de skarpt tegnede Karaktérer.
Den efterfulgtes i de følgende Aar af „Agnés de
Méranie“, „Charlotte Corday“, „Horace et Lydie“
m. fl. Det af hans Arbeider, som maaske gjorde
størst Lykke, var hans historiske Drama „Le lion
amoureux“. Han optraadte som Modstander af
den særlig af Victor Hugos Dramaer
repræsenterede romantiske Retning i Poesien. 1872 reistes
hans Statue i Vendôme.
Ponson du Terrail (udt. Pongsong dy
Terrai), Pierre Alexis, Vicomte af, fransk
Romanforfatter, f. 1829, d. 1871, vleu 1848 Officér i
Mobilgarden i Paris. Hau har skrevet en stor
Mængde Romaner som Feuilletoner til forskjellige
Blade, for Størstedelen fremstillende gyselige og
haarreisende Scener af Menneskelivets
Skyggesider, i Regelen liggende under den almindelige
Morals Niveau, paa samme Tid som de røber en
uudtømmelig Opfindelsesevne hos Forfatteren. Af
hans Skrifter kan nævnes „La tour des Gerfauts“
(4 Bd.), „Diane de Lancy“ (4 Bd.), „La belle
Provençale“ (6 Bd.), „La Contessina“ (5 Bd.),
„Les chevaliers du clair de lune“ (8 Bd.), „Les
Bohèmes de Paris“ (7 Bd.) og „Les exploits
de Rocambole“ med flere Fortsættelser.
Pont à Mousson (udt. Pongt a Musong),
By i det franske Departement Meurthe-Moselle,
26 km. nordvest for Paris, med 8,000 Indb., og
Jernindustri. Her findes flere romerske
Oldtidslevninger.
Ponta Delgada, By paa den til Azorerne
hørende Ø San Miguel, med 16,000 Indb.
Pontanus, Johan Isaksen, f. i Danmark 1571,
d. i Holland 1639, var først Professor i
Harderwijk, men gik 1618 til Danmark og skrev en dansk
Historie paa Latin. Han udgav ogsaa andre
historiske Verker.
Ponte, Lorenzo da, italiensk Operadigter, f.
1749. d. 1838, blev 1771 Professor ved det
theologiske Seminarium i Treviso, men hans
eventyrlige Liv bragte ham i en vanskelig Stilling, fra
hvilken han reddede sig ved at flygte, og gik til
Wien, hvor han fik Ansættelse som Theaterdigter
ved den italienske Opera. Senere levede han i
Triest og London og nedsatte sig tilsidst i
New-York som italiensk Sproglærer. Af hans mest
bekjendte Arbeider kan nævnes Operatexterne til
Mozarts „Figaro“ og „Don Juan“.
Pontecorvo, By i den italienske Provins
Caserta, 112 km. sydost for Rom. Kong Karl
Johan førte som fransk Marskal Titel af Fyrste
af Pontecorvo.
Pontevedra, By i det nordlige Spanien, ved
en Bugt af Atlanterhavet, med 9,000 Indb.
Byen har en vakker Beliggenhet, samt god Havn.
Pontifex, i ældre Tider i Rom Medlem af
det af Numa stiftede Prestekollegium, som havde
at føre Tilsyn med Statens Kultus, og i hvis
Spidse stod Pontifex maximos, hvilken Værdighed
Keiserne i længere Tid indehavde.
Pontinske Sumpe (lat. Pomptinæ paludes),
en 117 km.² stor Sumpstrækning ved Syditaliens
Vestkyst sydost for Rom. Hver Vaar og Høst er
den i Regelen bedækket med stillestaaende Vand,
hvis Forraadnelse fremkalder pestagtige
Uddunftninger og foraarsager Sumpfebre (Malaria, s. d.).
I Oldtiden skal denne Egn have været særdeles
frugtbar med ikke mindre end 33 Byer, men
allerede i det 4de Aarh. f. Kr. havde Befolkningen
maattet forlade den. Flere Forsøg har senere med
store Bekostninger været gjorte for at udtørre
Sumpene, men i Regelen uden synderligt Held.
Pontinske Øer eller Ponzaøerne, en
vulkansk Øgruppe i det Tyrrhenske Hav, vest for
Neapel, var under de romerske Keisere et
Forvisningssted.
Pontius Pilatus, se Pilatus.
Pontivy (tidligere Napoleonville), By i det
franste Departement Morbihan, med 8,000 Indb.
Ponton (udt. Pongtong), transportabel Baad
i en eller to Dele, som danner det flydende
Underlag ved militære Broslagninger. Den kan ogsaa
direkte anvendes til Troppers Overførelse over
Floder o. lign. — Pontonbro, Pontonvogn,
Pontontræn, Pontonérkorps,
Broslagningsmateriel og dertil hørende Betjening af Folk og Heste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>