Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Preussen - Prévost-Paradol, Lucien Anatole - Prévôt d’Exiles, Antoine François - Preyer, Thierry Villiam - Priamos - Priapos - Pribram (Przibram) - Prichard, James Cowles - Priegnitz - Priestley, Josef - Priessnitz, Vincenz - Prilip - Priluki - Prim, Juan - Prima. — Primadonna. — Primaner. — Primas. — Primat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Prevoft-Plliadol
Anliggender, beklippet paa flere Maader ved de i
1873 udkomne saakaldte Mailove. Prælaterne med
Paven i Spidsen vægrede sig haardnakket ved at gaa
ind paa nogen af Regjeringens Forordninger, og
Spendingen mellem den og Pavehoffet var derfor
temmelig stor. Katholikernes seige Modstand og det
store Antal i Rigsdagen, som stillede sig paa
Katholikernes Side, deriblandt Bismarcks gamle politiske
Kampfæller, det saakaldte Junkerparti, bevægede
imidlertid Regjeringen til at give efter ligeoverfor
den romerske Kurie. Mailovenes strenge
Bestemmelser ændredes efterhaanden eller udslettedes, og
flere Forsøg paa en Tilnærmelse blev paa
forskjellige Maader iverksatte. Nu er den tidligere
Forstaaelse, om ikke ganske, saa dog for en
væsentlig Del vendt tilbage, i Regelen ved Indrømmelser
fra Regjeringens Side. Socialismen derimod har
det endnu ikke lykkedes at komme tilrette med.
Da Forretningskrisen i Syttiaarene lammede
Industrien, og Arbeidsgiverne i alle Næringsgrene
blev nødt til at indskrænke eller endog helt stanse
sin Bedrift, blev en Mængde Arbeidere brødløse.
Blandt disse fandt de socialistiske Lærdomme om
en ny og bedre Samfundsordning et villigt Øre,
og paa flere Steder voxede Antallet af
Socialisterne saaledes, at de var istand til at beherske de
offentlige Valg. Flere Forsøg er fra Styrelsens
Side blevne gjort for at stanse deres Uvæsen, og
strenge Forholdsregler, deriblandt Indførelse af
enslags Beleiringstilstand i enkelte Byer, er blevne
tagne, men Socialisterne synes ikke at have tabt
i Antal eller Indflydelse. Se forøvr. herom Artikl.
Socialisme og Tyskland.
Prévost-Paradol (udt. Prevo Paradol),
Lucien Anatole, fransk Politiker og Forfatter, f.
1829, d. 1870, udmærkede sig som Journalist og
udgav desuden forskjellige skriftlige Arbeider, som
vakte berettiget Opmærksomhed. 1870 udnævntes
han til fransk Gesandt i Washington, men da
han strax efter sin Ankomst did fik høre om den
mellem Frankrige og Preussen udbrudte Krig,
grebes han af Fortvivlelse og endte sit Liv ved
Selvmord.
Prévôt d’Exiles (udt. Prevo Deksil),
Antoine François, fransk Forfatter, f. 1697, d. 1763,
var først Jesuit, men forlod sin Orden og tog
Tjeneste som Soldat. Efter i flere Aar at have
fM et eventyrligt og omflakkende Liv, blev han
1735 Almosenier og Sekretær hos Prinsen af Conti,
men maatte paa Grund af sin uvorne [[** sic, sjk mot uvørne **]] Pen flygte
af Tjenesten. Blandt hans mange Verker kan
mærkes de historiske Romaner „Histoire de M.
Cleveland“ (6 Bind), „Histoire de Marguerite
d’Anjou“ og især „Manon Lescaut“, i hvilken
sidste han efter Forbilleder i den engelske Literatur
giver levende og gribende Skildringer af sin
egen Tid, dens Forvildelser og Usædelighed.
Preyer, Thierry Villiam, Fysiolog, f. 1841,
ftuderede i Bonn, Berlin, Heidelberg, Paris og
Wien og ansattes 1869 som Professor i Fysiologi
ved Universitetet i lena. Han er den fprste, som
har forsagt at realisere den kvantitative Spektral
analyse af Blodfarvestoffet. Han har desuden ud
givet vcrrdifulde videnfiabelige Afhandlinger, deri
blandt om Blaasyreu og om Blodkrystallerne.
Priamos, Troias sidste Konge, blev ved Byens
Indtagelse dræbt as Pyrrhos foran Zeus’s Alter.
Blandt hans mange Sønner var Hektor og Paris.
Priapos, i den græske Gudelære
Frugtbarhedens Gud.
Pribram (Przibram), Bergstad i Bøhmen,
sydvest for Prag, med 9,500 Indb. og vigtige
Sølv- og Blygruber.
Prichard (udt. Pritsjard), James Cowles, en
gelsk Fysiolog, f. 1786, d. 1848, studerede Medicin
og nedsatte sig som Lcege i Bristol; 1845 blev
han Kommisscrr for Londons Daareanstalter. Han
er en af den nyere Fysiologis og Antroftologis
Grundlceggere og har udgivet voerdifulde Skrifter
om disse Videnskabsgrene.
Priegnitz, Landskab i Brandenburg, 3,345 km.²
stort, med 137,000 Indb.
Priestley (udt. Pristli), Josef, engelsk
Theolog og Naturforsker, f. 1733, d. 1804, var Prest
i Suffolk, Leeds og Birmingham; senere kastede
han sig over Studiet af Fystk og Kemi og gjorde
i disse Fag flere overraskende Opdagelser, saaledes
af Surstoffet. Vandstoffet, Kvoelftofoxydulet og Kul
orydet. I Birmingham, hvor han havde indrettet
sig et Laboratorium, udsattes han for Demonftra
tioner, hvorunder hans Hus tilligemed hans Ma??
nufiripter og Instrumenter FdelagdeS af P??belen;
han gik derpaa til Amerika, hvor han kort efter
d^de. Hans Skrifter, hvoriblandt „Experiments
and Observations on different kinds of air“
(1772—1775), er af stort videnskabeligt Værd.
Priessnitz, Vincenz, den nyere Koldtvandskurs
Grundlægger, f. 1799, d. 1851, anlagde 1826 i
Gräfenberg den første Koldtvandskuranstalt, som
snart efterfulgtes af en Mængde lignende Anlæg.
Prilip, By i den tyrkiske Provins Makedonien.
med 11,000 Indb.
Priluki, By i det russiske Guvernement
Pultava, med 13,000 Indb. og udstrakt Dyrkning af
Tobak samt Handel med Kvcrg og Korn.
Prim, Juan, Greve af Reus, Marquis de
Los-Castillejos, spansk General og Statsmand, f.
1814, d. 1870, traadte ved Borgerkrigens Udbrud
1834 ind i Hæren og havde tre Aar efter svunget
sig op til Oberst. Han optraadte som Esparteros
Modstander og blev derfor af den nye Regjering
1843 udncrvnt til General og Guvern??r i Madrid ;
Aaret efter gik han som Generalkavtein til Por
toriko. 1850 sluttede han sig som Kortesmedlem
til Oppositionspartiet mod den reaktioncere Re
gjering. I Krigen mod Marokko 1859—60
udmærkede han sig, sik 1861 Overbefalingen over
det spanske Expeditionskorps til Mexiko, men vilde
ikke slutte sig til de franske Erobringsplaner og
forlod ncrste Aar Landet. Da han som Medlem
af Opvositionen i 1866 deltog i en Soldater??
opftand mod Ministeren O’Donnel, maatte han
gaa i Landflygtighed; men ved Dronning Isabellas
Fald 1868 kaldtes han tilbage og var en Tid
Wrfteminister under Serrano. Valget as den
italienske Prins Amadeo til Konge skyldtes for
en stor Del Prim; samme Dag, som den unge
Konge landede i Sp??men, blev Prim d??delig saaret
as en Snigmorder.
Prima, første Slags, bedste Sort. —
Primadonna, første Sanger- eller Skuespillerinde ved
et Theater. — Primaner, Eleverne i en
Skoles øverste Klasse. — Primas, et Lands øverste
Geistlige. — Primat, en Primas’s Værdighed
eller Forrang, f. Ex. Pavens fremfor den øvrige
katholske Geistligheds.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
