Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Proudhon, Pierre Joseph - Provençalsk Sprog og Literatur. — Langue d’oc eller det occitanske Sprog. — Langue d’oïl, det nordfranske Sprog. — Jeux floraux - Provence. — Provençalerne - Provenceolie, d. s. s. Olivenolie (s. d. und. Art. Olivenfamilien) - Provenu - Pro vera copia - Proverbe - Proviant - Providence (Hovedstad) - Providence Ny- (Ø) - Provincial - Provins (By) - Provins (Landsdel) - Provinsialismer - Provinsialstænder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Proudhon Provinsilllstlrnder832
Proudhon (udt. Prudong), Pierre Joseph, fransk
Forfatter og Socialist, f. 1809, d. 1865. begyndte
som Sætter og var senere Medeier i et
Bogtrykkeri. Ved et Par sprogvidenskabelige Skrifter
fik han et Stipendium, der satte ham istand til
at opholde sig i Paris. Her kastede han sig over
nationaløkonomiske Studier. Udbyttet af disse
nedlagde han bl. a. i sit Skrift „Hvad er Eiendom?“
hvilket Spsrgsmaal han besvarede med Satsen:
„Eiendom er Tyveri“. (Se forøvr. Kommunisme
og Socialisme). Under Februarrevolutionen 1848
var han som Redaktør af Bladet „Folkets
Repræsentant“ Anfører for de demokratisk-sociale
Republikanere. Juni s. A. valgtes han som Deputeret
for Seine-Departementet og arbeidede utrcrttelig for
de kommunistiske Ideers Gjennemførelse.
1848—1850 stiftede han tre Dagblade, som alle gik ind;
1849 oprettede han „Folkets Bank“, der skulde
afskaffe Kapitalen. Paa Grund af Presseforseelse
dMt til tre Aars Fengsel flygtede han til Schweiz;
men vendte snart frivillig tilbage til Paris. Han
levede nu rolig indtil 1858, da han atter forbrød
sig mod Presseloven ved sit Skrift: „Om
Revolutionens og Kirkens Berettigelse“ og dømtes til tre
Aars Fængsel samt en Pengebod. Han undgik
Straffen ved at flygte til Belgien, men fik dog
1860 fuld Amnesti, hvorefter han vendte tilbage
til Paris og blev der til sin Død. Hans
„Samlede Skrifter“, 33 Bind, udkom 1868—76.
Provençalsk Sprog og Literatur. Det
provençalske Sprog hører hjemme i det sydlige
Frankrige, hvor Floden Loire er Sproggrændsen,
og i en større Del af det nordøstlige Spanien;
det har efter den bekræftende Form oc faaet
Navnet Langue d’oc eller det occitanske Sprog,
modsat Navnet Langue d’oïl, der betegner det
nordfranske Sprog. Det provençalske Sprog ligger
saavel i sproglig som i geografisk Henseende
mellem det klangfulde sydromerske og det udviklede
franske. Latin er dets oprindelige Element; til
dette er senere kommen en betydelig Tilsætning af
det germaniske samt noget Keltisk og Græsk. Det
provençalske er det tidligst udviklede af de romanske
Sprog. Dets Literaturs Glansperiode falder
mellem det 11te og det 13de Aarh., i hvilket Tidsrum
ogsaa de sydfranske Troubadurers Poesi stod paa sit
Høieste. I det 14de Aarh. fortrængtes det af det
nordfranske. Digterskolen i Toulouse gjorde senere
Forsøg paa at bevare Sprogets og Literaturens
Selvstændighed bl. a. ved sine poetiske Væddekampe
(Jeux floraux), men forgjæves. Det provençalske
Sprog sank efterhaanden ned til en Dialekt, som
endnu existerer og tildels er bleven benyttet af
Forfattere i vor Tid.
Provence (udt. Provangs), gammel fransk
Landsdel ved Middelhavet, mellem Floderne Rhone
og Var, bestaar nu af Departementerne
Rhonemundingerne, Var, en Del af Vaucluse, Drôme
og Nedrealperne. Provence, som i Oldtiden
tilhørte Romerne, kom 1254 under Huset Anjou
og 1481 under Frankrige. Det sydlige Provence
er et overordentlig frugtbart Distrikt. Silke- og
Biavl drives i stor Maalestok, Korn, Vin, Oliven
og alskens Sydfrugter frembringes til Overflod;
ogsaa betydelig Faareavl og Fiskeri drives.
Provençalerne er et eiendommeligt Folkefærd; de har
sin egen Mundart og en selvstændig Literatur.
De er heftige, lidenssabelige og forlystelsessyge,
men ogsaa hjertelige, gjestfrie og aandrige. Ogsaa
som Jordbrugere, Sjømænd og Handelsfolk
udmærker de sig.
Provenceolie, d. s. s. Olivenolie (s. d. und.
Art. Olivenfamilien. [[** NB avsl. parentes mgl. **]]
Provenu (udt. Proveny), Indtægt, Udbytte.
Pro vera copia, for rigtig Afskrift
(indestaar N. N.).
Proverbe, egentlig Ordsprog, kaldes enslags
small Skuespil, som fremkom i Frankrige i det
18de Aarh. Oprindelig var de Selskabsspil, hvis
Handling illustrerede et Ordsprog eller en Tale
maade, og hvis Dialog improviseredes.
Carmontelle (1717—1806) benyttede senere Ideen til at
skrive en Række Proverber. I den nyere Tid har
Alfred de Musset og Octave Feuillet skrevet flere
saadanne Smaastykker. I Norges Literatur
fremkom Proverbet først i Syttiaarene (Alex. Kiellands
„Paa Hjemveien“). Proverbets Særmærke er en
tilspidset Dialog og en eller flere pikante Situationer.
Proviant, Mundforraad, Levnetsmidler, f. Ex.
for Krigs- og Sjøfolk.
Providence (udt. Providens), Hovedstad i den
nordamerikanske Stat Rhode-Island, ligger ved den
nordlige Ende af Narragansetbugten, paa begge
Sider af Floden Pawtucket, som her faar Navn af
Providence-River. Byen har mange Kirker
samt flere høiere Læreanstalter.
Industrivirksomheden er betydelig, bl. a. tilvirkes Guld- og
Sølvsager, ligesom Uld- og Bomuldsmanufakturerne er
af Vigtighed. Den har udstrakt Handel og
Skibsfart og tæller 105,000 Indb.
Providence Ny- (Providens), engelsk Ø i
Vestindien med omtr. 10,000 Indb. Guvernøren
bor i Byen Nassau paa Øens Nordside.
Provincial, Forstanderen for alle de Klostre
i en Provins, som tilh??rer en vis Munkeorden.
Provins (Provæng), gammel fransk By i
Departementet Seine-Marne, har ca. 8,000 Indb.,
en meget benyttet SundhedsbrMd, Uld??, Lader-,
Korn- og Melhandel. Her voxer de ber??mte
Provinsroser.
Provins benævnedes af Romerne det Land,
de havde underlagt sig, og til hvis Bestyrelse de
indsatte en Prokonsul (Propretor). I statsretlig
Henseende forstod man ved Provins i sin Alminde
lighed den geografiske Grcrndse for en Magiftrats-
Persons Myndighed. Nu forftaaes ved Provins
en Landsdel.
Provinsialismer kaldes de Ord eller Tale
maader, som er eiendommelige for et vift Distrikt,
Provins eller By.
Provinsialstænder, Forsamlinger, der
repræsenterer visse Stænder ikke i et helt Rige, men i
en enkelt Provins, og som har besluttende Myn
dighed angaaende dennes Anliggender eller giver
Regjeringen Raad i Statssager. I Danmark ind
ftrtes i 1831 saakaldte Provinsialftender, der bo
stod dels af kongevalgte, dels af og blandt de befid
dende Klasser udkaarne Mend med kun raadgivende
Stemme i Lovgivningssager. Der var Stender
forsamlinger for Bstifterne, Wrrejylland, Slesvig
og Holsten, og i 1843 fik Island sin egen, der
kaldtes Althing. Ved den nye Forfatning af 1849
ophevedes Provinsialstenderne for Danmarks ved’
kommende. I Slesvig og Holsten indfMes de
:gjen 1854 og bibeholdtes indtil Adfiillelsen fra
Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
