Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Provision - Provisor - Provisorisk - Provocation. — Provocere - Provost, J. B. F. - Provst. — Provsti. — Stiftsprovst - Prudentius, Aurelius P. Clemens - Prudhon, Pierre - Prunelle - Pruth - Prutz, Robert Eduard - Prytaneion. — Prytanerne - Przemysl - Przewalskij, N. - Przibram, d. s. s. Pribram (s. d.) - Præbende - Præcedens - Præceptor. — Privat Præceptor - Præcession - Præcipitat, Bundfald, s. Kviksølv - Præcis - Prædestination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Provition
Provision, Forsyning, Forraad, især af
Levnetsmidler. I Handelssproget Procentgodtgjørelse for
en udført Forretning.
Provisor, Forstander; bruges iscer om den
fyrste Formaceut paa et Apothek.
Provisorisk, foreløbig; provisorifl Regjering,
d. e. midlertidig Regjering. Ved en provisorisk
Lov forftaaes en faadan Lov, som en Regent i
visse Tilfcelde kan give ftaa egen Haand, men hvis
vedvarende Gyldighed afhcenger af Folkereprcesenta
tionens senere Samtykke.
Provocation, Udfordring. Provocere,
udfordre, udæske.
Provost (udt. Provo), J. B. F., fransk Skue
spiller, f. 1797, d. 1867, var en førsterangs scenisk
Kunstner. Han debuterede 1819 paa Odéontheatret,
men var siden 1835 knyttet til Théâtre français.
Provst (Præpositus, en Foresat), Benævnelse
for en geistlig Embedsmand, som danner et
Mellemled mellem Biskop og Sogneprest. I Norge
vælges Provsten af og blandt Presterne i flere Sogne,
der danner et Provsti. Desuden har hvert Stift
sin Stiftsprovst, som næst Biskopen er Stiftets
øverste Geistlige.
Prudentius, Aurelius P. Clemens, f. 348 i
Spanien, d. ca. 413, Forfatter til flere religiøse
Digterverker af stor Tankedybde, poetisk Skjønhed
og kunstnerist Form. De er udgivne bl. a. af
Obbarius (1845).
Prudhon, Pierre, fransk Historiemaler, f. 1758,
d. 1823 i Paris, studerede først under Desvoges
i Dijon, senere i Italien, fornemmelig del Sartos,
da Vincis og Correggios Verker. Hans Billeder
udmærker sig ved poetisk Skjønhed og klassisk
Finhed i Udførelsen. Mange af hans bedste Arbeider,
f. Ex. „Visdommen“, „Psyche bortført af
Zefyrer“, „Den døende Kristus“ o. a., kjøbtes til Louvre
og andre store Gallerier.
Prunelle (Prunella vulgaris), Plante af de
Læbeblomftredes Familie, med kvarterlang, haaret
Stilk og blaa Blomster med nyrefonnede Dcek^
blade. Den forekommer i Udmarker i det sydlige
Norge.
Pruth, Biflod til Donau, har sit Udspring
paa Karftatherne i Galizien, danner i Begyndelsen
Grcendsen mellem Galizien og Bukowina, gaar
derpaa mod Bft gjennem Bukowina og mod Syd
og falder ved Rem, nedenfor Galatz, i Donau.
Prnth er Grcendsestod mellem Rusland og Ru
mcrnien. Dens Lcengde er 630 km.
Prutz, Robert Eduard, tyst Digter og Literatur
hiftoriker, f. 1816, d. 1872, studerede Filologi,
Filosofi og Historie i Berlin, Breslau og Halle,
hvor han 1838 tog den filosofiske Doktorgrad. Sin
literære Virksomhed begyndte han 1839 som Med
arbeider i „Hallesche“, siden i „Deutsche
Jahrbücher“. Af hans Skrifter maa fremhæves „Der
Göttinger Dichterbund“ og „Geschichte des
deutschen Journalismus“. 1843—48 udgav han
„Literaturhistorisches Taschenbuch“ (6 Bd.) og 1841
„Digte“; senere fremkom flere Digtsamlinger og
dramatiske Arbeider, hvoriblandt „Die politische
Wochenstube“, et humoristisk-polemisk Skuespil, som
vakte megen Opsigt. Hans Verker fremkaldte snart
Modstand og Forfølgelse. En Tidlang bevogtedes
han Nøie af det preussiske Politi, men fik 1846
Tilladelse til at holde litteraturhistoriske Forelcesninger i
Berlin. 1847 var han dramaturgisk Leder af
Stadttheatret i Hamburg. Da Februarrevolutionen 1848
udbrød, holdt han stærkt besøgte Foredrag over
Datidens Begivenheder. Siden drog han til Berlin,
hvor han blev en fremragende Leder af det
demokratisk-konstitutionelle Parti. 1849 kaldtes han som
Professor i Literaturhistorie til Universitetet i Halle,
mentrak [[** sic, mellomrom mgl i kilden **]] sig tilbage fra denne Stilling 1859 og reiste
til Stettin. Af hans senere Arbeider kan
nævnes: „Ludwig Holberg“ (1857), „Die Literatur
der Gegenwart 1850—60“ samt flere Digtsamlinger.
De sidste er oftest tankevegtige, men uden frisk
Umiddelbarhed.
Prytaneion kaldtes i de græske Fristater
Samlingsstedet for Prytanerne, hvilke var af og
iblandt Raadet udvalgte Mænd, som udførte dettes
Forretninger. I Samlingstiden havde de
Fællesmaaltider paa Statens Bekostning. Til disse
Maaltider indbødes ofte fremmede Gesandter, og
de Borgere, som havde gjort Staten større
Tjenester, belønnedes med livsvarig Bespisning i
Prytaneion.
Przemysl, stærkt befæstet By i Galizien, paa
begge Sider af Floden San, har ca. 16,000 Indb.
og er Sæde for en græsk-katholsk og en romersk
katholsk Biskop; den har Handel med Trælast, Læder,
Korn og Lærredsvarer.
Przewalskij, N., russisk Generalstabsofficér,
bekjendt ved sine Opdagelsesreiser i Mantschuriet,
Mongoliet, Thibet og Kina 1867—73 og 1876.
Przibram, d. s. s. Pribram (s. d.).
Præbende kaldes en katholsk Kirkeembedsmands
Indtægter af beneficeret Gods.
Præcedens, Tilfælde, Kjendelse, der senere kan
betragtes som Rettesnor.
Præceptor, Lærer. Privat Præceptor
kaldes den Professor, der staar som nominelt
Vidne ved en Students Immatrikulering som
akademisk Borger.
Præcession, i Astronomien den Foreteelse, at
Firstjernerne hvert Aar faar et Lcengdetillcrg af
50 Sekunder, fordi LEkvators Poler i ca. 25,000
Aar beskriver Smaacirkler om Ekliptikens Poler
(s. d.). Da Jorden ikke er fuldftcendig kugleformet,
men noget stadtrykt ved Polerne, kan den betrag
tes som en tugleformet Kjerne, omgiven af et
Skal, som er tykkeft omkring sEkvator. Solens
og Maanens forenede Tiltrcekning paa dette Skal
bevirker en langsom Forandring i 3Ekvators Be
liggenhet?? i Rummet, Maanens Tiltrcekning tillige
en mindre periodisk Forandring i Nntationen (s. d.).
Præcipitat, Bundfald, s. Kviksølv.
Præcis, nøiagtig, paa Klokkeslettet.
Prædestination (lat., Forutbestemmelse), i
Theologien Lceren om, at Gud fra Cvighed af har
udvalgt blandt Mennestene dem, forn skal blive sa
lige, medens han overlader de andre til Fortabelse.
Augustin var den ftrste, som fremsatte denne Lcere
i Striden med Pelagianerne (s. d.). I det 9de
Aarh. blev Munken Gottschalk i Orbais pint
tild^de i Fangstet, fordi han bekjendte sig til Lceren.
Oxfordtheologerne Bradwardine og Wicliffe (14de
Aarh.) sluttede sig ogsaa til den. Den romerske
Kirke holder fast ved den Anskuelse, at Menneskenes
Salighed eller Fordummelse bestemmes ved deres
Brug af den frie Villie. Reformatorerne antog
Prcedestinationslceren. Luther har saaledes aldrig
fralagt sig sin ivrige Tilslutning til den, men
Melanchton derimod traadte 1535 tilbage fra den. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
