Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pulci, Luigi - Pulcinella - Pulk (Eskadron) - Pulk (Kjøretøi) - Pulkova - Pullert - Pulo-Condor - Pulo-Pinang ell. Prince of Wales Island - Pulp - Pulpitur - Puls, Pulsslag. — Pulsation - Pulsaarer. — Pulsere - Pulshammer - Pulszky von Lubocz und Cselfalva, Franz Aurel - Pultava - Pultusk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pulcinella 838 Pultust
sin Rigdom paa Aand og Vid en fremragende Plads
i den italienske Literatur.
Pulcinella, hos Italienerne en komisk
Karaktérmaske, der forestilles som en liden Mand med
spillende Humor og bidende Vid. Han er klcrdt i
vide Buxer af hvidt Uldstof og en uidcrrmet Jakke
af samme TFi, paa Hovedet en h)ji, hvid Tophue
og over tre Fjerdedele af Ansigtet en sort Maske.
Nasen er krum og skarp som et Nab.
Pulk kaldes en Eskadron af Kosakker.
Pulk, baadformet Kjøretøi, som om Vinteren
benyttes af Lapperne og trakkes af et Rensdyr.
I Forenden har den enflags Dak, sr.m den KjP
rende kan stikke Benene ind under, i Modsætning
til Kjærissen, som oventil er aaben og i Regelen
kun benyttes til Transport af Husgeraad osv.
Pulkova, Bjergkjade syd for St. Petersburg,
med et ber??mt Observatorium.
Pullert, kort Opstander paa et Skibsdak til
at fastgjM-e et Toug om.
Pulo-Condor, Navnet paa elleve Klippeøer,
som 1862 af Kokinkina afftodes til Frankrige.
De danner en vigtig Station for Gkibsfarten
mellem Saigon—Siam—Kina—Singapore.
Pulo-Pinang ell. Prince of Wales
Island, Ø i Malakkastrædet, tilhører England; den
har et Fladeindhold af 274 km.² og noget over
60,000 Indb. Havnen er god og stærkt befæstet.
Hovedstad Georgetown (s. d.). Jordbunden
frembringer næsten de fleste ostindiske Produkter.
Pulp, Vælling, Grød; i Botaniken Blanding
af forfljellige Planters KjFomasse.
Pulpitur, Galleri, Aflukke med Siddepladse i
en Kirke.
Puls, Pulsslag, det Stød, som ved Hjertets
Slag bevirkes i Pulsaarerne med en øieblikkelig
Udvldelse af disses Vægge. Hos et voxent Menneske
i normal Tilstand er Stedenes Antal ca. 70 i
Minutet, hos B^rn er Pulsen hyppigere. Hjertets
Virksomhet?? og Pulsaarernes Tilstand bestemmer
Pulsens Beskaffenhet,. Pulsslaget kan saaledes vare
enten hurtigt eller langsomt; er en Pulsaare spendt
eller strammet, bliver Pulsen ftark. I visse Syg’
domstilfalde, f. Ex. i Febersygdomme, markes ftrft
et starkt, strar dervaa et svagere St^d, det saakaldte
Dobbeltflag. Pulsstaget stiger i Forhold til Febe??
rens Styrke; ellers kan man aldrig med Bished be
dsmme en Sygdoms Karakter as Pulsslaget. Under??
tiden forekommer Pulsslag i Blodaaren, den saa
kaldte Venepuls. — Ved Pulsation forstaaes
Blodkarrenes (se Art. Blod) regelmassige Be
vagelse.
Pulsaarer kaldes de Blodkar, hvorigjennem det
Blod, som strammer fra Hjertet, tilf??res alle Lege
mets Organer, og som ved Pulsstaget tilkjendegiver
Hjertets Bevagelse. Den Pulsaare, som gaar fra
det Wire Hjertekammer, ftrer det Blod, som vender
tilbage fra Legemet for at fornyes ved TiWrsel af
Surstof, ind i Lungerne. Herfra drives det, naar
det gjennem Lungevenerne vender tilbage til det
venstre Hjertekammer, gjennem Aorta (s. d.) atter
ud i det hele Legeme. Pulsaarernes Vagge er dan??
nede af 1) et ydre, bindevavagtigt Lag, 2) en
Mellemhinde af elastist Mufielvav, og 3) en indre
Hinde af elastiske og Bindevavstraade. Af den
Kontraktilitet, fom betinges af de elastiske og Mu
stelvavene, afhanger Blodmangdens forholdsmas
sige Fordeling. En overfiaaren Pulsaare falder
ikke sammen ligesom Benerne, men forbliver aaben
saa at ftark Bl??dning indtrcrder. — Pulsere,
banke, slaa.
Pulshammer, Apparat til at vise, at Vcedsser
under svagt Tryk kan bringes til at loge ved lav
Temperatur. Den bestaar af et Glasr^r, der i
begge Ender er b^iet i ret Vinkel og udblcrst i en
Kugle. I begge Kugler indbringes en Del (farvet)
Bpiritus eller Alkohol, som, medens R^ret endnu
er aabent, koges over en Lampe, indtil al Luft er
uddrevet, hvorpaa Wret tilsmeltes lufttat. Holdes
den ene Kugle i Haanden, er dennes Barme til
strcrkkelig til at bringe Alkoholen til at loge, og
det ofte saa voldsomt, at al Vadste loger over i
den anden Kugle. Dette foregaar undertiden st^d??
vis eller under en pulserende Bevagelse, hvoraf
Navnet.
Pulsxky von Lubocz und Cselfalva, Frans
Aurel, ungarsk Forfatter og Politiker, f. 1814,
ftuderede Filosofi, Retsvidenstab og tildels Theo
logi, beftgte 1833 Tyskland og Italien, senere
ogsaa England og Frankrige. 1837 udkom hans
??Af en i Storbritannien reisende Ungarers Dag
bog". 1840 valgt til Medlem af Unganls Rigs.
dag, henledede han Oppositionens Opmarksomhed
paa sig. I de ftlgende Aar deltog han dog ikke i
Rigsdagens Forhandlinger, men paa den ftrfte
Efterretning om Martsbevagelsen 1848 ilede han
til Pest, blev Underftatssetretar i Finansmini
steriet og senere i samme Egenskab forflyttet til
Wien. Efter Opstanden i Oktober undkom Pulszky
til Ungarn, hvor han blev udnavnt til Medlem
as Landsforvaltningskomitéen. Da Windischgrcitz
narmede sig, reiste Pulszky til Udlandet og kom
1849 til London, hvor han af Kossuth blev ud’
navnt til Ungarns Repraseutant. Senere led
sagede han Kossuth Paa dennes Reiser i Amerika,
hvilke han sammen med sin Hustru beskrev under
Titelen „White, red, black“ (3 Bd., 1852). Af
hans ??vrige Skrifter maa navnes ??Jakobinerne
i Ungarn", ??Ideer til Ungarns Histories Filosofi",
??Meine Zeit, mein Leben", hvoraf 4 Bd. er ud
komne (1880—83). 1852 dMtes han med 26
andre Ledere af den ungarske Revolution til D)s
den, men benaadedes 1866. Aaret efter indvalgtes
han i den ungarske Rigsdag, hvor han sluttede fig
til det Deakste Parti. 1869 blev han Direkt??r
for Ungarns Nationalmuséum og 1872 General
intendant for de offentlige Muséer og Bibliotheker.
Pultava, Guvernement i det sydlige Rusland,
omfatter en stor Del af StorfyrstendMmet Kiew
og FyrstendMmet Perejastaw og udgjFr 49,895
km.², med ca. 2,150,000 Indb. Det er en af
Ruslands frugtbareste Provinser og udfMer en
stor Mangde Hvede og andre Kornsorter. Horn
kvaget og Heftene er fortrinlige. Af Fabrikdriften
udmarker sig isar Uldfabrikerne, Brandevinsbran??
derierne og Garverierne. — Hovedstaden Pultava
er en smukt anlagt By, med mange Kirker, Lære
anstalter og andre offentlige Bygninger og ca. 35,000
Indb. Om Sommeren holdes her et stort Aars
marked. Pultava er historisk bekjendt ved Peter den
stores Seier over Karl den tolvte Bde Juli 1709.
Pultusk, By i Polen, ved Floden Narew, med
ca. 8,000 Indb. Her vandt Karl den tolvte 1703
en Seier over den polfl-fachsiske Har, og 1806
stod her et uafgj^rende Slag mellem Russerne
under Benningsen og Franstmandene under Lannes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
