Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pulver. — Pulverisere - Puma, d. s. s. Kuguar (s. d.) - Pumpe. — Sugpumpe. — Hævepumpe. — Trykpumpe. — Centrifugalpumpe - Puna eller Punah (By). — Puna (Ø) - Punch (Pudsmager ; Vittighedsblad) - Puncheon - Punctum saliens - Pund - Punderpoor ell. Panderpur - Pungdyr. — Pungben. — Pungulven og Punggrævlingen. — Pungrotten. — Pungaberne - Pungpadde - Puniere ell. Pønere. — Puniske Krige, se Artikl. Hannibal og Karthago - Punkt - Punktérpunkt og Punktérmanér, se Kobberstikkerkunsten. — Punktérmaskine. — Punktére. — Punktérkunst - Punktuation - Punktum - Punktur ell. Paracentese - Punsch - Punsel - Pupille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PupillePulver 839
Pulver kaldes ethvert Stof, som er fordelt i
stpvfine Smaadele. — Pulverisere, knuse, male,
finstøde.
Puma, d. s. s. Kuguar (s. d.).
Pumpe, Mastine til ved Sugmng eller Tryk at
stytte (iscer ftfte) flyvende Legemer. Den alminde
liqe Pumpe, Sugepumpen, bestaar af et Pumper^r, j
hvori et lufttcrt stuttende Stempel kan bevages
op oq ned, og fra hvis Bund et Sugeror gaar
ned i Bandet. Naar Stemplet luftes, aabner det
vore Lufttryk Paa Bandet en Ventil, som er an??
bragt i Bunden af Pumpetet, hvorved Bandet
felger Stemplet. Trykkes saa delte ned igzen,
lukker Ventilen sig, medens en i Stemplet anbragt
Ventil allbnes, hvorved Bandet i Sugeroret stiger
over Stemplet og ved nafte Luftning af dette
strMmer over. Anvendelsen af Sugepumpen er
begrcendset, da det atmosf??riske Tryk kun kan l^fte
en VllndsMe ca. 10 m.; Mere kan altsaa Van.
det umulig hcrves ved denne Indretning. Cn
Sugepumpe laldes Hævepumpe, naar Suge
roret fjernes, og Pumperf!rets nedre Del scrttes
under Bandets Overstade. I Trykpumpen er
Rjir og den nederste Ventil som i Sugepumpen,
men over den nederste Ventil er der ved Pumpe
rprets Side nok eu Ventil, som slutter sig til og
munder ud i et Bir^r, som er forbundet med
Pumper^ret; derimod er der her ingen Ventil i
Stemplet. Trykpumpen anvendes iscrr ved Brand
sprMer. I Centrifugalpumperne drives Ban
det op i RFret af et hurtigdreiende Skovlehjul.
Puna eller Punah, 1) By i Præsidentskabet
Bombay i Forindien, ved Floderne Mutas og
Mulas Sammenløb, 90 km. sydøstlig for
Bombay. Byen har regelmcrssig anlagte Gader, vel
byggede og tildels anselige Huse, smukke >Vten
broer, Kirker, Basarer, en engelsk Regjermgsskole
med Sanskrit’Kollegwm og Lcererseminarium m. st.
Undervisningsanstalter samt ca. 100,000 Indb.
Handelen bestaar vcrsentlig i UdfMel af Korn og
andre af Landets Produkter. Indtil 1818 var
Puna Mahratternes Hovedstad og Scrde for deres
Overhoved Peischwa. 2) Puna, en 45 km. lang
og 22 km. bred Ø i Gnayaquilbugten r den syd’
amerikanske Republik Ecuador.
Punch, Pudsmageren paa det engelske
Dukketheater (svarer til Italienernes Pulcinella, s. d.).
— Punch heder et engelsk Vittighedsblad, som
1841 stiftedes af Marc Lemor.
Puncheon, engelss Rummaal; for Øl = 72
Gallons, for andre flydende Varer = 84 Gallons.
Punctum saliens, lat., egentlig hoppende
Punkt, betegner det Sted i LEggeblommen, hvor
det fyrste Livstegn Ytrer sig; figurlig: Hoved
eller Kjernepunktet.
Pund, ftr Indfflrelsen af det metriske System
(s. d.) i Norge (og flere Lande) Enheden for Vegt
= 498.11 Gram, i Sverige - 425.08 Gram, i
Danmark = 500 Gram. Pundet deltes i 2 Mark
à 16 Lod à 4 Kvintin. I Guld- og S^lvvegt
var Pundet = 467.99 Gram. I Rusland er et
Pund à 96 Solotnik = 409.51 Gram. De tid
ligere i Norge benyttede stirre Tyngdemaal var
Lispund = 16 Pund , Vog = 3 Bismerpund à
12 Pund oq Skippund = 320 Pund.
Punderpoor ell. Panderpur, By i
Præsidentskabet Bombay i Indien, ved Fl. Birma, har
17,000 Indb. Den er smukt bebygget, med rette
Gader, og har et stærkt besøgt hinduisk
Valfartstempel.
Pungdyr (Marsupiala), en Orden af
Pattedyrene. Ungerne er, naar de fødes til Verden,
lidet udviklede og optages derfor i en Hudfold
(Puna) paa Hunnens Underliv, indenfor hvilken
Pattevorterne sidder. Kort Tid efter Fødselen
findes Ungerne fastsugede til Vorterne. Til
Understøttelse for Pattepungen er disse Dyr forsynede
med soeregne Pungben. Pungdyrenes Bygning
oq Levesæt er meget forskjellige. De findes især
i Ny-Holland. I Vandiemens Land findes
Pungulven og Punggrævlingen, begge Rovdyr.
Pungrotten lever i Amerika, Pungaberne,
som er frugtædende og ofte har Snohale, i Ny-
Guinea og paa Molukkerne. Til de græsædende
Punqdyr hører Vombatten og Kænguruhen
(s. d.). Pungben findes ogsaa hos Næbdyrene (s. d.).
Pungpadde (Notodelphys ovifera), en mexi
kansk Padde, som barer sine 3Eg under Ryghuden,
over Tarmaabningen, hvor de udklcekkes.
Puniere ell. Pønere kaldtes Karthagerne as
Romerne efter sin Afstamning fra Fønikerne.
Deraf puniske Krige, se Artikl. Hannibal og
Karthago.
Punkt, i Geometrien det, som ingen Udftroek
ninq har; Gramdsen for en Lime. I Arithme
tiken er Punktet undertiden Multiplikationstegn.
I Nodesirift forlcinges en Node eller Pause med
Halvdelen ved et efterfplgende Punkt. Staar der
to Punkter bag en Node, gjelder det andet for
Halvdelen af det fyrste. Et Punkt over en Node
betyder, at denne stal spilles let og kortvarig (Bta??.
Punktérkunst og Punktérmanér, se
Kobberstikkerkunsten. — Punktérmaskine bruges til
at udstikke MMstre i Papir. — Punktére, be
teqne ved Punkter. — Punktérkunst kaldes
oqsaa en af Araberne opfunden Maade at sand
fiqe paa. Af vilkaarlig gjorte Punkter dannes
efter visse Regler Figurer, ved Hjelp af hvilke
man spaar.
Punktuation Udkast til et striftligt Forlig,
hvortil begge Parter har at holde sig, mdttl den
fuldstcendige Kontrakt er udfcerdiget.
Punktum, Interpunktionstegn, som sætter
Grændsen for en Sætning eller Periode; kan
ogsaa betyde Sætningen selv.
Punktur ell. Paracentese, Indstik med spidse
Instrumenter, som i Lcegekunstens Tjeneste anven
des i visse Sygdomstilfcelde for at fjerne Bcedster
eller Gas.
Punsch, en Drik, som af Engelssmcrndene far
tes fra Ostindien til Europa i Slutningen af det
17de Aarh. Den lavedes oprindelig af Arak,
The. Sukker. Citronsaft og Vand. Deraf, at den
indeholdt fem Bestanddele fik den sit Navn, idet
nemlig fem paa Indisk heder pantsch.
Punsel (Poincon), Redflab af Staal, som
bruges til Ciselering, Drivning, Stempelskjæring
o. desl.
Pupille kaldes det runde Hul i Biets Regn
buehinde, hvorigjennem Lyset ttcenger md i Viet,
efterat det har passeret Hornhmden og den Bcedfle,
som liqaer mellem Horn- og Regnbuehmden. Er
Øiet ftistt, har Pupillen sort Farve. Undertiden
mangler det sorte Pigment paa Aarehinden, saa at
det underliggende Blodkarnet kan sees og giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
