Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pyrmont - Pyromani - Pyrometer - Pyrop, s. Granat - Pyroteknik - Pyrrhon - Pyrrhos eller Neoptolemos (Akhilleos’s Søn) - Pyrrhos (Konge af Epirus). — „En pyrrhisk Seier“ - Pythagoras (Filosof). — Pythagoræerne. — Den pythagoræiske Læresætning - Pythagoras (Billedhugger) - Pytheas fra Massilia - Pythia, det delfiske Orakels Prestinde, s. Delfi. — Pythiske Lege - Python (Drage) - Pyæmi, Blodforgiftning - Pæan - Pædagog. — Pædagogik - Päjäne - Pæleaag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pyrmont, Hovedstad i Fyrstendømmet
Waldech i Nordtyskland. Dens Mineralkilder benyttes
aarlig af ca. 15,000 Badegjester.
Pyromani, Lidenskab for Ildspaasættelse.
Pyrometer, Instrument til Bestemmelse af
høiere Varmegrader. Der gives forskjellige Slags
Pyrometre, indrettede for forskjellige tekniske
Øiemed. Det paalideligste er et Luftthermometer med
Beholder af Porcelæn eller Platina.
Pyrop, s. Granat.
Pyroteknik, den Del af den tekniske Kemi,
som befatter sig med alt, hvad der vedkommer den
kunstige Varmes og Ildens Underholdning,
Anvendelse og Beherskelse, saasom Antændelses- og
Slukningsmidler, Fyrverkerisager, Krudt, Sprengstoffer
osv. I mere indskrænket Forstand
Fyrverkerikunsten.
Pyrrhon, græsk Filosof, f. paa Peloponnes
376 f. Kr., d. 288. Han stiftede den ældre
skeptiske Skole af Filosofer og gik saa vidt i sin
Mistro til den positive Viden, at han holdt al Viden
for umulig, anbefalede Afholdelse fra enhver Dom
og lagde kun Vegt paa Dyden og den
uforstyrrelige Sindsro, som følger med denne.
Pyrrhos eller Neoptolemos, Akhilleos’s og
Deidameias Søn, deltog sammen med Ulysses i
Krigen mod Troia og dræbte ved Byens
Erobring Kong Priamus. Fra Pyrrhos og
Andromache, Hektors Enke, nedstammede den epirotiske
Kongeæt.
Pyrrhos, Konge af Epirus ca. 300 f. Kr.,
var en af sin Tids største Feltherrer. Som
Tarentinernes Anfører i Krigen mod Romerne, slog
han disse, først 280 ved Heraklea og derefter ved
Asculum 279. Sidstnævnte Seier var saa
dyrekjøbt, at „en pyrrhisk Seier“ siden er bleven til et
Ordsprog. Senere hjalp han Syrakusanerne mod
Karthagerne og var i Begyndelsen heldig; men i
et Sjøslag blev han overvunden af Karthagerne
og vendte tilbage til Syditalien, hvor han af
Romerne under Curius Dentatus blev fuldstændig
slaaet ved Beneventum 275. Derefter drog han
atter til Grækenland, hvor han dræbtes under
Beleiringen af Argos 272 f. Kr.
Pythagoras, græsk Filosof, angivelig født
paa Samos, stiftede den italiske Skole af Filosofer,
der florerede mellem 540—500 f. Kr. 529 bosatte
han sig i Kroton i Syditalien, hvor han stiftede
og ledede det religiøs-politiske Samfund
Pythagoræerne, hvis reformatoriske moralsk-politiske
Formaal navnlig bar et dorisk aristokratisk Præg.
De adskilte sig fra Mængden ved symbolske Skikke,
optog ingen uden efter en omhyggelig Prøve og
havde strenge Leveregler, idet de f. Ex. tilbragte
Tiden afvexlende med gymnastiske Øvelser og
aandeligt Arbeide. Pythagoræernes Filosofi gik
ud paa en mathematisk-ontologisk Verdensanskuelse,
idet de søgte at føre Fænoménerne tilbage til
Tallet som værende Tingens Væsen, baade hvad
Form og Stof angaar. De lærte, at der er ti
guddommelige Himmelsfærer, som dreier sig i
harmoniske Forhold, det begrændsede Verdensalt
om Centralilden, Lysets og Varmens Kilde. Heraf
kom „Sfærernes Harmoni“. Længst fra
Centralilden var Fixstjernehimmelen, derefter de fem
Planeter, Solen, Maanen, Jorden og en hypothetisk
„Modjord“. De lærte ogsaa Sjelens Udødelighed
og gradvise Renselse ved Sjelevandringen. —
Den pyphagoræiske [[** sic -p-, trykkfeil **]] Læresætning, den af
Pythagoras opfundne geometriske Sætning, at i
det retvinklede Triangel er Kvadratet af
Hypothenussen lig Summen af Kvadraterne af begge
Katheterne.
Pythagoras, græsk Billedhugger, f. i
Rhegium, levede ca. 480—430 f. Kr. og var en af
Grækenlands betydeligste ældre Kunstnere.
Pytheas fra Massilia (Marseille), Geograf,
Astronom og Mathematiker, foretog ca. 334 f. Kr.
en Reise til England, Shetland og Orknøerne samt
til det saakaldte „Bernstenland“. Hans Beskrivelser
af denne Reise er de første sagkyndige Beretninger om
Europas nordvestlige Egne. Han var den første,
som maalte Solens Høide ved Sommersolhverv.
Pythia, det delfiske Orakels Prestinde, s. Delfi.
— Pythiske Lege, en af de fire store helleniske
Nationalfester, som skriver sig fra 586 f. Kr. og
hvert femte Aar fandt Sted paa den krissæiske
Slette ved Delfi. De bestod af musikalske og
gymnastiske Væddekampe og Hestevæddeløb.
Seierherrerne fik Laurbærkranse. Legene holdt sig til
det 4de Aarh. e. Kr.
Python, i den græske Mythologi en frygtelig
Drage, som boede paa Parnas og bevogtede det
delfiske Orakel. Apollo dræbte den med sine
Pile og bemægtigede sig Oraklet.
Pyæmi, Blodforgiftning, opstaar ved større
Beskadigelser og Saar og fremkommer ved
Optagelse af Materie i Blodet. Sygdommen er ikke
sikkert smitsom, men viser sig hyppig epidemisk,
især hvor Luften er uren, og er meget farlig.
Den ytrer sig ved heftige Kuldegysninger med
uregelmæssige Mellemrum, Gulsot og tilslut
Delirium. I Ligene findes Materie i Leddene og
de indre Organer.
Pæan (Pæon), hos Homer de olympiske
Guders Læge; Tilnavn for Apollo, Helios,
Dionysos o. a. Hos Grækerne en Lovsang til Apollo,
ogsaa i Almindelighed Seierssang, Jubelsang.
Pædagog, Lærer, Ungdommens Opdrager. —
Pædagogik, Opdragelseslære. Den er bygget
enten paa Erfaringen eller paa den rene Fornuft
eller ogsaa paa begge disse Grundlag. De Gamle
søgte fornemmelig at opdrage Ungdommen til
gode Statsborgere. Pædagogiken i den nyere Tid
tog sig først især af Undervisningens Methotik;
siden blev Opdragelsens psykologiske Grundlag det
fornemste. Af de forskjellige Systemer gaar
Humanismen ud paa gjennem Læsning af Oldtidens
klassiske Forfattere at opøve Aandskræfterne;
Realismen, der grundedes af Montaigne, Locke,
Bacon og Comelius, virker for Modersmaalet,
Anskuelighed, Studiet af reale Fag og særlig
Uddannelse af Lærerne og Filantropinismen, som
nærmest skriver sig fra Tilsynekomsten af Rousseaus
„Emile, ou de l’aducation“, [[** sic, trykkfeil for édu... **]] har til formaal den
praktiske Nytte. Den nyere Pædagogik er
grundlagt af Pestalozzi, hvis Princip for
Undervisningen er en gjennem Anskuelsen opnaaet gradvis
Udvikling og Anvendelse af Kræfterne. Fichte og
Herbart har nærmere udviklet Principet, medens
Diesterweg og Frøbel har praktisk anvendt det.
Päjäne, Indsjø i Finland, vest for
Saimensjø, ca. 260 km. lang og 55 km. bred, har
gjennem Kymeneelv Afløb til den Finske Bugt.
Pæleaag bestaar af Pæle, som i Strømmens
Retning anbringes paatvers af en Bro til dennes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
