Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pyat, Felix - Pygmæer - Pylades, se Orestes - Pyloner - Pylos - Pynacker, Adam - Pypin, Alexander Nikolajevitsch - Pyr - Pyramide - Pyrenæerfreden - Pyrenæerne (Fjeldkjede) - Pyrenæerne (Departementer). — Nedre-Pyrenæerne. — Øvre-Pyrenæerne. — Øst-Pyrenæerne - Pyrenæiske Halvø - Pyrheliometer - Pyrit - Pyrker, Joh. Ladislaw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Amnesti 1869 vendte han tilbage til Paris. Ikke
længe efter blev han for Presseforseelse dømt til
sex Maaneders Fængsel, men undkom til London.
Under Revolutionen 1870 var han atter i Paris
og udgav under Paris’s Beleiring to
revolutionære Blade. Marts 1871 var han Medlem af
Kommunen, men flygtede til London, da
Versaillesarméen trængte ind i Paris.
Pygmæer, et fabelagtigt Dvergfolk, om hvilket
Homer fortæller, at de boede ved Okeanos, men
som af andre hensættes til Nilens Kilder, Indien
eller det yderste Norden. — I figurlig Betydning:
enfoldige Mennesker.
Pylades, se Orestes.
Pyloner kaldes de store, taarnagtige
Bygninger, som danner Hovedindgangen til de ægyptiske
Templer.
Pylos, By i det gamle Messenien. Her var
ifølge Homer Nestors Kongeborg. Pylos blev
under den peloponnesiske Krig (425 f. Kr.) beleiret
af Demosthenes fra Athen.
Pynacker, Adam, hollandsk Maler, f. 1621, d.
1673, studerede i Rom. Som Landskabsmaler
behandlede han især sydlandske Sujetter.
Pypin, Alexander Nikolajevitsch, russisk
Literaturhistoriker og Kritiker, f. 1833. 1861 blev han
Professor ved Universitetet i Petersburg og var
1863—66 Medredaktør af Tidsskriftet
„Sovremennik“; 1872 valgtes han til Medlem af det keis.
BidenskabSakademi i Petersburg, men Valget blev
paa Grund af hans radikale Anskuelser ikke
stadfæstet af Keiseren. Pypin har fornemmelig
arbeidet for Indførelsen af vesteuropæisk Kultur og har
ivrig virket for Udbredelsen af mere humane og
liberale Ideer i Rusland. Han har i Forbindelse
med Spasowicz paabegyndt en vidtløftigere
Fremstilling af de slaviske Folks Literaturer.
Pyr kaldes en Blanding af Vand og Affald af
Dyr, som i Garverierne bruges til Opblødning
af Huder, der skal bruges til Overlæder.
Pyramide, et Legeme, hvis Grundflade er en
ligeliniet Figur, og hvis Sideflader smalner af
opefter og tilslut ender i en Spids. Ordet
bruges især om de kjæmpemæssige Bygninger fra
Oldtiden, som fornemmelig findes i Nedreægypten
paa Vestsiden af Nilen, mellem Kairo og Fayum.
De udgjorde de ægyptiske Kongers Gravkamre og
er opførte mellem 3500 og 2000 f. Kr. Antallet
af dem beløber sig i Nedreægypten til 67. De
fleste er byggede af Stenblokke, endel af sort
Teglsten, og bestaar af Afsatser paa 10 m. hver. I
Regelen lod den regjerende Konge selv opføre den
Pyramide, hvori han efter Døden skulde hensættes.
Pyramidegrupperne ved Abu Roasch, Gizeh, Abusir,
Sakara og Dahschur tilhører alle de memfitiske
Dynastier. Gravkamrene inde i dem var i Regelen
under Jorden, udhugne i Klippen. For at give
et Begreb om deres Størrelse og det uhyre
Arbeide, deres Opførelse har kostet med den Tids
mangelfulde mekaniske Hjelpemidler, kan anføres,
at den største af dem, Kheops Pyramide ved
Gizeh, oprindelig var 233 m. bred ved
Grundfladen og 146½ m. høi; den næststørste, Khefrens,
215 m. ved Grundfladen og 138 m. høi.
Pyrenæerfreden kaldes den Fred, som 1659
sluttedes mellem Frankrige og Spanien. Efter
den westfalske Fred fortsatte disse to Magter
Krigen, som tog en uheldig Vending for Spanien,
saa at det ved Fredsslutningen, i hvilken Mazarin
deltog paa Frankriges Vegne, maatte afstaa
Roussillon med Hovedstaden Perpignan, Condans og
en Del af Cerdagne samt betydelige Dele af sine
Besiddelser i Nederlandene. Ifølge den samme
Fred ægtede Ludvig den fjortende den spanske
Prinsesse Marie Theresia, som 1660 gjorde Afkald paa
enhver Arveret til den spanske Trone.
Pyrenæerne, en indtil 3,400 m. høi
Fjeldkjede [[** staves med -æ- noen linjer nedenfor **]] i det sydvestlige Europa, danner
Nordgrændsen for den pyrenæiske Halvø og tillige Grændsen
mellem Frankrige og Spanien. Den strækker sig
fra Middelhavet i Øst til Atlanterhavet i Vest
i en Længde af 450 km. Paa Midten deler den
sig i to Fjeldrygge, adskilte ved Arrandalen. Til
begge Sider gaar desuden talrige Tverdale, i
Regelen gjennemstrømmede af rivende Elve.
Fjeldkjæden [[** med -e- noen linjer ovenfor **]] har fuldkommen Alpekaraktér, og flere af
dens høieste Toppe rager op over Snegrændsen.
Blandt de betydeligste af dens Tinder kan nævnes:
Mont Falgas (1,610 m.), Canigou (2785 m.), [[** sic, intet komma etter tusensiffer **]]
Pic du Géant (2,881 m.), Pic Corlitte (2,920 m.),
Pic de Moncalm (3,080 m.), Mont Vallier
(2,839 m.), Pic Nethou (3.404 m.), Pic Posets
(3,367 m.) og Pic Coricilla (3,160 m.). Over
Fjeldet fører tre Passe, og gjennem det ene,
Irun, er der anlagt en Jernbane mellem
Frankrige og Spanien.
Pyrenæerne, tre Departementer i det sydlige
Frankrige. 1) Nedre-Pyrenæerne (Basses
Pyrénées), ligger ved den Biskaiske Bugt og
omgives forøvrigt af Fjeldkjeden [[** igjen -e- **]] af samme Navn
samt Departementerne Øvrepyrenæerne, Gers, og
Landes. Størrelsen er 7,623 km.² og
Indbyggerantallet 432,000. 2) Øvre-Pyrenæerne (Hautes
Pyrénées), 4,529 km.² stort, med 238,000 Indb.,
ligger øst for det foran nævnte, ved den spanske
Grændse, mellem dette og Departementerne Gers
og Øvre-Garonne. 3) Øst-Pyrenæerne
(Pyrénées orientales) ligger ved Foden af
Pyrenæerkjedens østlige Ende og omgives forøvrigt af
Middelhavet og Departementerne Ariége og Aude.
Størrelsen er 4,122 km.² og Folkemængden 198,000.
Alle tre Departementer er meget bjergfulde, idet
de gjennemstryges af Pyrenæernes Udløbere, og
Jordbruget er paa Grund af Landets ujevne
Beskaffenhed af liden Betydning, saa at der ikke en
gang avles tilstrækkeligt Korn til Befolkningens
eget Behov. Derimod drives en betydelig
Frugt- og Vinavl samt Dyrkning af Lin og Hamp.
Ogsaa endel Bergverksdrift, især paa Kobber og
Jern, forekommer. De to førstnævnte
Departementer har en Rigdom paa mineralske og varme
Kilder og meget stærkt besøgte Sundhedsbrønde.
Pyrenæiske Halvø, Fællesnavnet paa
Spanien og Portugal.
Pyrheliometer, Apparat til at maale Solens
Varme.
Pyrit, Svovlkis; ogsaa Flint.
Pyrker, Joh. Ladislaw, tysk Digter, f. i
Ungarn 1772, d. 1847. 1792 blev han
Cisterciensermunk, 1818 Biskop i Zips, 1820 Patriark af
Venedig og 1827 Erkebiskop i Erlau. Han har bl. a.
udgivet følgende episke Digte: „Perlen der
heiligen Vorzeit“, „Tunisias“ og „Rudolf von
Habsburg“. Af hans lyriske Digtninger er især
„Lieder der Sehnsucht nach den Alpen“ og „Bilder
aus dem Leben Jesu und der Apostel“ bekjendte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
