Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ramayna - Ramberg, Arthur Georg, Friherre von - Ramberg, Johan Heinrich - Rambouillet - Rambuk. — Ramklods - Rameau, Jean Philippe - Ramée, Louise de la, s. Ouida - Ramenghi, Bartolomeo, ogsaa kaldet Bagnacavallo - Ramie - Ramillies - Ramler, Karl Wilhelm - Ramløsa - Rammelsberg - Rammelsberg, Karl Friedrich - Ramnæs - Ramolino, Lætitia, s. Bonaparte, Carl - Rampe - Ramponere - Rampsinit, se under Ramses - Ramsay, Allan - Ramsden, Jesse - Ramses. — Ramses den første. — Ramses den anden (af Grækerne kaldet Sesostris). — Ramses den tredie, hvem Herodot kalder Rampsinit - Ramsgate - Ramus, Jonas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ungdom, om hans Giftermaal med Sita og hans
Landflygtighed og Kamp med Kjæmper og
Dæmoner i det sydlige Indien, indtil han faar tilbage
Sita, der er bleven ham frarøvet, og endelig om
hans Tilbagevenden til Himmelen. Eposet er en
allegorisk Fremstilling af de ariske Indieres
Fremtrængen ril Indiens Sydspidse og deres Seier
over Dekhans raa Folkeslag.
Ramberg, Arthur Georg, Friherre von, tysk
Maler og Illustrator, f. i Wien 1819, d. 1875. Han
opholdt sig for det meste i München, hvor han
1865 blev Professor ved Kunstakademiet. Hans
Genrebilleder udmærker sig ved en fin
Karakteristik, korrekt Tegning og omhyggelig Udførelse.
Stor Beundring vakte hans Tegninger til
„Schiller-Galerie“ og „Göthe-Galerie“, [[** kan det være Goethe-?? **]] som han udgav
sammen med Pecht (s. d.).
Ramberg, Johan Heinrich, tysk Historie- og
Genremaler, f. 1763, d. 1840, studerede først ni
Aar ved Akademiet i London under Reynolds
Ledelse og blev siden Hofmaler i Hannover. Han
udmærkede sig især som humoristisk Tegner.
Rambouillet (udt. Rambuije), By i det franske
Departement Seine-Oise, med 5,000 Indb. Her
fraskrev Karl den tiende sig den franske Trone
2den August 1830.
Rambuk, Maskine til Nedramning af Pæle.
Mellem „Bukkens“ Ben er anbragt en
Ramklods af Træ eller Jern, som enten ved Haand
eller Dampkraft uafladelig løftes til en vis Høide
og derpaa slippes ned paa Pælen, indtil denne er
rammet ned til den bestemte Dybde.
Rameau (udt. Ramaa), Jean Philippe, fransk
Komponist, f. 1683, d. 1764, var først Violinist
ved et omreisende Skuespillerselskab, senere
Organist i Provinserne. I denne Egenskab studerede
han Harmonilære og vendte 1722 tilbage til Paris,
hvor han udgav sin „Traité de l’harmonie
réduite à ses principes naturels“. Dette Verk
samt nogle andre musiktheoretiske Skrifter skaffede
ham en indbringende Organistpost. 1726 kom
han i stor Anseelse ved sit ypperlige Verk
„Nouveau système de musique théorique“, ligeledes
vakte hans „Dissertation sur les différentes
methodes d’accompagnement pour le clavecin et
pour l’orgue“ stor Opmærksomhed. Siden
begyndte han at skrive Operaer. Først satte han
Musik til et Par Operatexter af Voltaire, men
uden synderligt Held. Senere blev han ved sine
nogle og tyve Operaer og Balletter en af sin Tids
største Operadigtere og en af den franske Operas
Skabere. Hans bedste Arbeide er „Castor og
Pollux“ (1737).
Ramée, Louise de la, engelsk Forfatterinde [[** komma mgl i kilden **]]
s. Ouida.
Ramenghi, Bartolomeo, ogsaa kaldet
Bagnacavallo, bekjendt italiensk Maler, f. i Bologna
1484, d. 1542, var Elev af Rafael. Han malede
en Tid Freskoer i Vatikanet og bosatte sig
derefter i Bologna, hvorhen han forplantede den
Rafaelske Skoles Manér.
Ramie, Basttrevlerne af en Neldeart, som
voxer paa de indiske Øer, men nu ogsaa er
forplantet til Europa og Amerika. Af disse Trevler
fabrikeres Touge, Liner osv., som med Hensyn til
Styrke og Varighed overgaar næsten ethvert andet
Tougverk. Af Trevlerne spindes ogsaa Traad,
som benyttes til Tøier eller ogsaa til Afmønstring
i Uld- og Bomuldsstoffer som Erstatning for Silke.
Ramillies (udt. Ramilie), Landsby i den
belgiske Provins Brabant. Her vandt
Englænderne under Marlborough Seier over
Franskmændene under Villeroy 23de Mai 1706.
Ramler, Karl Wilhelm, tysk lyrisk Digter, f.
1725, d. 1798, var 1748—1790 Professor i Logik
ved Kadetskolen i Berlin, senere Meddirektør ved
Nationaltheatret dersteds. Som Digter udmærker
han sig især ved et smukt Sprog og en
omhyggelig udarbeidet Form. Hans bedste Arbeider er
hans Oder og Kantater. Bl. a. oversatte han et
større Antal af Horats’s Oder.
Ramløsa, Sundhedsbrønd i Nærheden af
Helsingborg i Sverige, benyttes mod Mavesygdomme
og Rheumatisme.
Rammelsberg, Bjerg i Harzen, bekjendt for
sin Rigdom paa Sølv, Guld, Kobber, Bly, Svovl
og Vitriol. Her har været Bergverksdrift siden 968.
Rammelsberg, Karl Friedrich, tysk Kemiker,
f. 1813, blev Professor i Berlin 1845. Af hans
Skrifter kan nævnes „Haandordbog i den kemiske
Del af Mineralogien“ og „Haandbog i den
krystallografiske Kemi“.
Ramnæs, 1) Prestegjeld i Jarlsberg og
Laurvigs Amt, bestaar af Sognene Ramnæs, Foden
og Vivestad. 2) Gaard i Prestegjeldet af samme
Navn, historisk bekjendt ved den Seier, som Kong
Magnus Erlingssøn her vandt 1177 over Eystein
Meyla, der faldt i Kampen.
Ramolino, Lætitia, s. Bonaparte, Carl.
Rampe, Rækverk, Skraaning, Opkjørsel paa
en Vold.
Ramponere, beskadige, ødelægge.
Rampsinit, se under Ramses.
Ramsay (udt. Ramsæi), Allan, skotsk
Folkedigter, f. 1686, d. 1758, var Boghandler i
Edinburgh. Hans betydeligste Arbeide er „Gentle
Shepherd“, et Hyrdedrama, som giver udmærkede
Billeder af skotsk Folkeliv. Foruden originale
Sange, Fabler og Eventyr udgav han ogsaa
to Samlinger af gammelskotske Sange. Han
oprettede det første Leiebibliothek i Skotland.
Ramsden, Jesse, bekjendt engelsk mathematisk
og optisk Instrumentmager, f. 1730, d. 1800. Han
opfandt 1777 en Delingsmaskine og forbedrede
betydelig Theodoliten, Pyrometret, Hadleys
Kvadrant og Sextant o. a. Instrumenter.
Ramses, Navn paa 14 ægyptiske Konger. —
Ramses den første regjerede i Midten af det 15de
Aarh. f. Kr. — Under Ramses den anden (af
Grækerne kaldet Sesostris), som regjerede 1388—22
f. Kr., erobredes Syrien, Æthiopien og en Del af
Arabien. Ved Hjelp af sit umaadelige Krigsbytte
øgede han Landels Velstand, lod opføre en Mængde
Pragtbygninger, grave Kanaler osv. Under ham
naaede Ægyptens Magt og Indflydelse sit
Toppunkt. — Ramses den tredie, foregaaendes
Søn (1269—1244 f. Kr.), hvem Herodot kalder
Rampsinit, gjorde Erobringstog til Syrien og
Nubien. Han var umaadelig rig. Under hans
elleve Efterfølgere gik Riget efterhaanden tilbage.
Ramsgate (udt. Ramsget), Havneby og meget
besøgt Badested i det engelske Grevskab Kent, har
ca. 15,000 Indb.
Ramus, Jonas, Prest til Norderhov paa
Ringerike, f. 1649, d. 1718, bekjendt som Forfatter af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
