Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ramus, Jonas - Ramus, Petrus, egentlig Pierre de la Ramée - Ran, se Ægir - Rancé, Bouthillier de, s. Trappistordenen - Ranch, Hieronimus Justesen - Rancheros - Randers. — Randers Amt - Randon, Jaques Louis Cesar Alexander, Grev - Randsfjord. — Randselven - Randøsund - Rane Jonssøn - Ranen.— Ranen Elv - Rang - Rangawis, Alexander Risos - Rangun ell. Rangoon - Rank, Josef - Ranke, Leopold von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
religiøse, historiske og geografiske Verker,
hvoriblandt en Norges Beskrivelse. Han var gift med
Anna Kolbjørnsdatter (s. d.).
Ramus, Petrus, egentlig Pierre de la Ramée,
fransk Mathematiker og Humanist, f. 1515,
arbeidede sig med stor Ihærdighed op fra sin
oprindelig ringe Stilling til en alsidig kundskabsrig
Lærd, og studerede navnlig Filosofi. Han var
en ivrig Modstander af den aristotelisk-skolastiske
Filosofi. Hans i 1534 og 1543 udkomne Skrifter
„Animadversionum in dialecticam Aristotelis
libri XX“ og „Institutionum dialecticarum libri
III“ vakte overordentlig Opsigt og tildels
Forfølgelse. Alligevel valgtes hau 1551 til Professor
i Dialektik og Rhetorik ved Universitetet i Paris.
I sine Verker „De moribus veterum Gallorum“
og „De militia Cæsaris“ fremtræder han som
ægte Humanist. Paa Grund af sin kalvinistiske
Troesretning maatte han flere Gange flygte fra
Paris. I Schweiz og Tyskland blev han meget
populær og saavel her som i Frankrige fik han
mange Tilhængere, der kaldtes Ramister. 1571
vendte han tilbage til Paris, hvor han dræbtes
Bartholomæusnatten (24de Aug. 1572).
Ran, se Ægir.
Rancé, Bouthillier de (udt. Butijie dø Rangse),
s. Trappistordenen.
Ranch, Hieronimus Justesen, dansk Prest, f.
1539, d. 1607, bekjendt som Forfatter af
Skuespillene „Kong Salomons Hylding“, „Samsons
Fængsel“ og „Karrig Nidding“, som er de ældste
danske originale Theaterstykker.
Rancheros, Kvægrøgtere i Mexiko, bekjendte
som dygtige Ryttere.
Randers, By i Aarhus Stift i Jylland,
ligger nær ved Gudenaas Udløb i Randersfjord, har
en god Havn, Skibsfart, Bryggerier, Brænderier,
Cikorie- og Tobaksfabriker, betydelig
Hanskefabrikation, Laxefiskerier samt 14,000 Indb. Her dræbte
Niels Ebbesen Grev Gert 1340. — Randers
Amt udgjør 2,432 km.², og har 100,000 Indb.
Det hører under Aarhus Stift og er delt i
4 Provstier.
Randon, Jaques Louis Cesar Alexander, Grev,
Marskal af Frankrige, f. 1795, d. 1871, deltog i
Felttoget 1812—15, tjente 1838—47 i Algier og
blev 1847 Generalløitnant. Januar—Oktober 1851
var han Krigsminister under Præsident Napoleon.
December s. A. blev han Generalguvernør over
Algier, foretog 1853—56 virkningsfulde
Expeditioner mod Kabylerne og blev Marskal 1856. I
den italienske Krig 1859 var han Chef for
Generalstaben og 1859—67 atter Krigsminister.
Randsfjord, Indsjø i Hadelands og Lands
Foqderi, Kristians Amt, i en Høide af 137 m.
over Havet, er med Hensyn til Størrelse den femte
i Rækken af Norges Indsjøer. Længden er 73 km.
Den optager flere Elve, blandt hvilke kan nævnes
Dokka og Røkenelv, og gjennem
Randselven har den Afløb til Tyrifjord. —
Randselven danner flere pragtige Bandfald, blandt hvilke
kan nævnes Bergerfos, Kistefos,
Aslaksrudfos, Viulfos og Lundstadfos; ved dens
Sammenløb med Bægnaelven dannes Hønefossen.
Randøsund, en meget besøgt Havn udenfor
Kristianssand, med en fast Lodsstation.
Rane Jonssøn, Kammersvend hos den danske
Konge Erik Glipping, hvem han 1286 forraadte
til Kongemorderne; han fangedes og henrettedes
1294.
Ranen, Fjord i Helgeland, Nordlands Amt.
— Ranen Elv kommer fra Rigsgrændsen, gaar
mod Vest og falder i Bunden af Ranenfjord.
Dens Længde er 68 km. I Fjorden og langs
Elven findes betydelige Skove, især af Gran,
og Trælast er derfor en vigtig Udførselsartikel.
I Ranen bygges de fleste og mest søgte
Nordlandsbaade.
Rang kaldes den Orden, hvorved den enes
ydre Forret for den anden betegnes. I Lande,
som har Adel, har saaledes Adelsmænd Rang foran
andre Samfundsklasser, hvem ikke lignende
Udmærkelse er tildelt. I Norge har man kun
Embedsrang, det vil sige en Orden mellem de
forskjelliqe Embedsklasser i Forhold til hverandre.
Rangawis (Rangabé), Alexander Risos,
nygræsk Digter og Lærd, f. i Konstantinopel 1810, kom
1829 til Grækenland, hvor han ivrig deltog i
offentlige Anliggender, blev Undervisningsminister og
gjorde som saadan meget for det høiere
Undervisningsvæsen. 1845 blev han Professor i
Archæologi [[** NB staving -ch- **]] i Athen. 1856—59 var han
Udenrigsminister, 1867 Gesandt i Washington, 1868 i Paris og
1874 i Berlin. Baade som Statsmand, Digter
og Videnskabsmand var han en varmhjertet
Patriot. Hans Digtervirksomhed omfatter saavel
Lyriken som Dramaet og Romanen. 1878
repræsenterede han Grækenland paa Kongressen i Berlin.
Rangun ell. Rangoon, Sjø- og Handelsstad
i britisk Birma i Bagindien, ved Floden Rangun
(Irawaddis østlige Mundingsarm) har over 100,000
Indb., er Dampskibsstation og har udstrakte
Handelsforbindelser. Fra Rangun foregaar stor
Udførsel af Ris og Teaktræ. I Nærheden er en
stor Pagode med et 100 m. høit Taarn, der har en
12 m. høi forgyldt Kuppel. Den er berømt ved
sine Relikvier og derfor et meget besøgt Valfartssted.
Rank, Josef, tysk Digter, f. 1816, har skrevet
flere udmærkede Fortællinger fra det bøhmiske
Folkeliv, desuden nogle Skuespil. 1848 var han
demokratisk Medlem af den tyske Nationalforsamling.
For Tiden er han Direktionssekretær ved
Hofoperaen i Wien.
Ranke, Leopold von, fremragende tysk
Historiker, f. 1795, blev 1825 Professor i Berlin og
1841 preussisk Stats-Historiograf. I et større
Antal Verker har han navnlig behandlet de stærke
religiøs-politiske Bevægelser blandt de germaniske
og romanske Folk i det 16—17de Aarh. Hans
Undersøgelser og Fremstillingsmaade udmærker stg
ved objektiv Sandhedskjærlighed til de historiske
Kjendsgjerninger, og hans Sprog er kraftigt og
klart. En stor Del af de yngre tyske
Historieskrivere er uddannede under ham og har sluttet
sig til hans Methode, hvorfor Retningen efter
ham kaldes den „Rankeske Skole“. Af hans
vigtigste Arbeider kan fremhæves: „Fyrster og Folk
i Sydeuropa i det 16de og 17de Aarh.“, „De
romerske Paver, deres Kirke og Stat i det 16de
oa 17de Aarh.“, „Tysk Historie i Reformationens
Tidsalder“, „Fransk Historie fornemmelig i det
16de og l7de Aarh.“, „Engelsk Historie,
fornemmelig i det 16de og 17de Aarh.“, „Aarsag og
Begyndelse til Revolutionskrigene 1791—92“ samt
„Verdenshistorie“, hvoraf er udkommet 8 Bind.
Hans samlede Skrifter udkom 1867—81 i 48 Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
