Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raps. — Vinterraps. — Sommerraps. — Rapsolie - Raptus - Rarotonga - Raritet - Rasch, Halvor Heyerdahl - Raschi, egentlig Salomo-ben-Isaak - Rasere. — Raserende Bane - Rasgrad - Rask, Rasmus Kristian - Raskolniker, ell. Roskolniker - Rasmagergarn, ell. Halvkamgarn - Rasmussen, Jens Lassen - Rasmussen, Poul Edvard - Raspail, François Vincent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
September. Af Rapsen, som dyrkes næsten
overalt i Europa, dog mindre i det nordlige, udvindes
Rapsolie, der ogsaa faaes af Agerkaal, og
bruges dels som Belysningsmateriale, dels til
Fabrikation af Sæbe og til Vognsmørelse; Affaldet ved
Oliepresningen er de saakaldte Rapskager eller
Oliekager, der bruges meget som Foderstof.
Raptus, Anfald af Raseri eller Galskab.
Rarotonga, Ø i Stillehavet, tilhørende
Cooksøerne, har 2500 Indb.
Raritet (lat.), Sjeldenhed, Kostbarhed.
Rasch, Halvor Heyerdahl, norsk
Videnskabsmand, f. 1805, d. 1883, blev Student 1821 og
lagde sig efter Naturvidenskaberne. 1825 blev han
ansat som Amanuensis ved Universitetets zoologiske
Kabinet og som Konservator ved Muséet. I de
følgende Aar foretog han med offentlig
Understøttelse flere videnskabelige Reiser saavel i Norge
som i Udlandet og besøgte de vigtigste
naturhistoriske Muséer i Tyskland, Frankrige, Holland og
Belgien. 1847 blev han udnævnt til Lektor i
Zoologi ved Universitetet og 1852 til Professor,
fra hvilken Stilling han 1874 søgte og erholdt
Afsked. Rasch var ei alene en dygtig Zoolog,
men besad tillige Kundskaber i de fleste andre
Naturfag, især i Botanik, Mineralogi og Kemi.
Ogsaa udenfor sin Virksomhed som
Universitetslærer udrettede han meget for Udbredelsen af et
nøiagtigere Kjendskab til sit Fædrelands Dyreverden og
for en forstandigere Udnyttelse af dets Rigdom paa
madnyttigt Vildt. Han er saaledes
Grundlæggeren af den norske Jagtlovgivniug, hvis
Udarbeidelse han for en væsentlig Del har foretaget.
Ligesaa har han store Fortjenester af Landbrugets
Opkomst, idet saavel Statens Agronomer som
Landbrugsselskaberne ofte søgte Raad og Veiledning
hos ham. Den kunstige Fiskeformerelse og
Østerskulturen tog han sig med Iver af og virkede
saavel gjennem Lovgivningen som ved privat
Veiledning ikke lidet for vore Ferskvandsfiskeriers Opkomst.
Foruden talrige videnskabelige Afhandlinger i
forskjellige Blade og Tidsskrifter, har han bl. a.
udgivet „Jagten i Norge“ (1845), „Indledning til
Zoologien“ (1845), „Om den kunstige
Fiskeformerelse og om Biavlen“ (1852) samt „Om
Midlerne til at forbedre Norges Laxe- og
Ferskvandsfiskerier“ (1857).
Raschi, egentlig Salomo-ben-Isaak, jødisk Lærd
og Forfatter, f. 1040, d. 1105, har skrevet
værdifulde Kommentarer til den babyloniske Talmud
samt en Forklaring til den hebraiske Bibel.
Rasere (egentl. barbere), i Militærsproget jevne,
gjøre lige med Jorden, bruges i denne Betydning
navnlig om Skanser og andre Forsvarsverker. Det
betyder ogsaa at sløife eller nedrive. Et Linieskib
kaldes raseret, naar dets øverste Batteri er sløifet.
Et udstudt Projektils raserende Bane er den
Del af den krumme Linie, det gjennemløber, som
ikke hæver sig mere end en Mandshøide over
Terrænet.
Rasgrad, By i Fyrstendømmet Bulgarien, er
befæstet og har 15,000 Indb.
Rask, Rasmus Kristian, fremragende dansk
Sprogforsker, f. 1787, d. 1832, begyndte allerede
paa Skolen at studere Oldnorsk og udgav 1811
sin „Veiledning til det Islandske“, der vakte
adskillig Opmærksomhed. 1807—12 drev han
omfattende Studier af en Mængde europæiske Sprog
og beskjeftigede sig fra 1809 af tillige med de
indiske. 1812 begyndte han paa en Reise i
Sverige at studere Finsk. Fra 1813—15 studerede
han paa Island denne Øes Historie og Statistik
og udgav 1818 sit store Verk „Undersøgelse om det
gamle nordiske eller islandske Sprogs Oprindelse“.
Samme Aar udgav han begge Eddaer efter at
have fuldendt sin „Angelsaxiske Sproglære“.
1818—20 reiste han over Finland, Petersburg og
Astrakan til Kaukasien, Persien og Indien, i hvilket
sidste Land han blev i to Aar for at studere Sanskrit
og indiske Sprog, hvorefter han kom hjem igjen 1823.
1826 udgav han som et Resultat af denne Reise
et Skrift „Om Zendsprogets Ælde og Zendavestas
Ægthed“. Efter Hjemkomsten fra Indien skrev
han bl. a. „Spansk Sproglære“, „Frisisk
Sproglære“, „Dansk Retskrivningslære“, „Italiensk
Formlære“, en dansk Grammatik paa Engelsk, flere
Lærebøger i Oldnorsk, „Engelsk Formlære“ og
„Lappisk Sproglære“. Hans „Samlede
Afhandlinger“ ndkom 1834—38 i 3 Bd.
Raskolniker ell. Roskolniker, i den orthodoxe
russiske Kirke Navnet paa de fra denne afvigende
Sekter. Raskolnikerne fremstod 1654 efter den
Revision, Patriarken Nikon foretog af den russiske
Kirkes Bibeloversættelse og Andagtsbøger. 1666
løsrev mange sig fra Statskirken ; de bekjæmpedes
og forfulgtes, men tiltog stadig i Antal og
opnaaede tilsidst, efter at have delt sig i en Mængde
Sekter, Religionsfrihed under Katharina den anden.
Rasmagergarn ell. Halvkamgarn, enslags
Uldgarn, som kardes, men siden behandles som
kjæmmet Uld for at gjøre Produktet saa glat som
muligt. Det bruges meget til Trikot.
Rasmussen, Jens Lassen, dansk Professor i
østerlandske Sprog, f. 1785, d. 1826. Han har
skrevet flere lærde Afhandlinger om Arabernes
ældre Historie og deres Forbindelser med Rusland
og Norden.
Rasmussen, Poul Edvard, dansk Anditør, f.
1776, d. 1860, udgav 1821 sammen med Nyerup
et Udvalg af danske Viser. Han har komponeret
Melodien til „Danmark deiligst Vang og Vænge“.
Raspail (udt. Raspaj), François Vincent,
fremragende fransk Naturforsker og Politiker, f.
1794, d. 1878, lom 1815 til Paris og studerede
flittig Naturvidenskaberne samtidig med, at han
som yderliggaaende Republikaner deltog i
Restaurationsperiodens voldsomme Bevægelser. Nogle
skarpe Flyveskrifter mod Regjeringen paadrog ham
15 Maaneders Fængsel. Blandt hans
videnskabelige Arbeider fra denne Periode kan fremhæves
„Forsøg i den mikroskopiske Kemi, anvendt i
Fysiologien“ og en særdeles fortjenstfuld
naturhistorisk Afhandling om Planternes og Dyrenes
Sygdomme og disses Helbredelse. 1834—35
udgav han Dagbladet „Le Réformateur“. 1839
fremkom hans opsigtvækkende Skrift om det af ham
dannede medicinske Kamfersystem. Efter
Revolutionens Udbrud 1848 tvang han i Spidsen for
en Folkemasse den midlertidige Regjering til at
proklamere Republiken (24de Februar). Som en
af Anførerne for Opstanden 15de Mai dømtes han
til 5 Aars Fængsel; 1853 tillodes det ham at
gaa i Landflygtighed, hvorefter han reiste til
Belgien. Senere kom han hjem igjen og valgtes
1869 i Lyon til den lovgivende Forsamling, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
