Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raspail, François Vincent - Raspe - Rastatt - Rastral - Rasumovski, Alexei Grigorjevitsch, Grev - Rat - Rata. — Ratabetaling - Ratanhiarod. — Krameria triandra - Ratasia - Ratdolt eller Rathold, Erhard - Rath, Gerhard vom - Rathenow eller Rathenau - Rathke, Jens - Ratibor - Ratich, Wolfgang - Ratifikation. — Ratihabition - Ratin, ogsaa kaldet Astrakan eller Serpentin - Ration - Rationalisme. — Supranaturalismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han hørte til yderste Venstre. 1876 blev han
Medlem af Deputertkammeret.
Raspe, Udslet, som forekommer hos Hesten i
Hase- eller Knæbøiningen.
Rastatt, befæstet By i Storhertugdømmet
Baden, ved Floden Murg, har 12,500 Indb. Her
afsluttedes den spanske Arvefølgekrig ved Freden
mellem Østerrige og Frankrige 1714. Fra Decbr.
1797 til April 1799 holdtes her den resultatløse
Fredskongres mellem Frankriges og det tyske
Riges Delegerede, hvilken endte med Mordet paa to
af de franske Gesandter. Mai 1849 begyndte
Militærmytteriet i Rastatt den badensiske Opstand,
som først dæmpedes 23de Juli af Preusserne.
Rastral, Instrument til at trække Nodelinier med.
Rasumovski, Grev Alexei Grigorjevitsch,
russisk Generalfeltmarskal, f. 1709, d. 1771, var Søn
af en Bonde fra Lillerusland. Som ung Mand
kom han til Hofkapellet som Sanger og vandt
saadan Yndest hos Keiserinde, dengang Storfyrstinde
Elisabeth, at hun lod sig hemmelig vie til ham.
Senere blev han ophøiet i Grevestanden. Hans
Børn med Elisabeth døde tidlig.
Rat, paa Fartøier et Hjul, hvormed man ved
Hjelp af et Toug eller en Kjætting dreier Roret.
Rata, enhver enkelts forholdsmæssige Andel i
eller Bidrag til noget. — Ratabetaling, delvis
Betaling til bestemte Tider.
Ratanhiarod, den træagtige Rod af en i
Sydamerika voxende Plante (Krameria triandra).
Dens Bark, som indeholder et sammensnerpende
Stof, anvendes i Medicinen som Middel mod
Mavesygdomme, Diarrhoe, Blodflod osv. samt til
Mundvand for at styrke Tandkjødet.
Ratasia, Likør, som laves af Frugtsafter med
Tilsætning af Vinaand, Sukker og Kryderier.
Ratdolt eller Rathold, Erhard, berømt tysk
Bogtrykker i det 15de—16de Aarh. Han boede
nogle Aar i Venedig, hvor han udgav mange
kunstnerisk skjønne typografiske Verker. 1482
udgav han der Euclid, som blev den første Bog med
mathematiske Figurer. 1486 flyttede han til
Augsburg, hvor han virkede som Bogtrykker til 1516.
Han skal være Opfinderen af „Blomsterbogstaverne“
(Litterae florentes).
Rath, Gerhard vom, Mineralog, f. 1830,
studerede i Bonn, Genf og Berlin og blev 1863
Professor i Mineralogi og Geologi i Bonn samt 1872
Direktør for det mineralogiske Muséum
sammesteds. Han har Ord for at være en af de
lærdeste og mest utrættelige tyske Mineraloger og er
Forfatter til en Mængde udmærkede Afhandlinger
i Mineralogi, Petrografi og Geologi, i hvilke han
har nedlagt Resultaterne af sine videnskabelige
Undersøgelser i Schweiz, Tyrol, Ungarn,
Siebenbürgen, Italien og Skandinavien. Opdagelsen af
Tridymit og Tonalit (s. disse Art.) skyldes ham,
ligesom ogsaa Karakteristik af Angit-Syenit (i hans
Afhandling om Monzoni), af Leucit’ens
Krystalsystem o. m. m.
Rathenow eller Rathenau, By i den
preussiske Provins Brandenburg, med 10,000 Indb. og
betydelig Fabrikation af optiske Instrumenter. 1636
overgav den svenske Besætning Byen til Sachserne,
men besatte den atter 1637. 1675 tog Preusserne
Byen igjen fra Svenskerne ved Overrumpling.
Rathke, Jens, norsk Videnskabsmand, f. 1769,
d. 1855, blev Student 1787 oq tog 1792
theologisk Embedsexamen. Han lagde sig efter
Naturvidenskaberne og bereiste 1795 og 1796 Nordland
for at undersøge Fiskerierne; de følgende Aar
gjorde han en Videnskabsreise til Madeira og
besøgte paa Tilbageveien flere af de sydeuropæiske
Lande. 1801 foretog han en ny Tur til Nordland
og Finmarken i Fiskeriernes Anliggender. 1810
blev han Professor i Zoologi ved Kjøbenhavns
Universitet, og 1813 Professor i Naturhistorie
ved Universitetet i Kristiania, hvilken Stilling han
indehavde til 1845. Som dygtig Naturhistoriker
skaffede han denne Videnskab en anset Plads blandt
det nyoprettede Universitets Lærefag. Da han døde
ugift, testamenterede han sin Formue (60,000 Kr.)
til Universitetet som Legat for naturvidenskabelige
Reiser i Norge. I Blade og Tidsskrifter leverede
han Tid efter anden en Række Afhandlinger over
forskjellige Emner.
Ratibor, By i den preussiske Provins
Schlesien, paa Oders venstre Bred, har 17,500 Indb.
og betydelig Handel med Korn og Trævarer.
Ratich, Wolfgang, tysk Reformator af
Undervisningsvæsenet, f. 1571, d. 1635, angreb heftig
den filologisk-grammatiske Undervisning, hævdede
Modersmaalet som Grundlag for Skolen samt
Forstandens Udvikling i Modsætning til
Hukommelsen. Han var en af Forløberne for den nyere
Pædagogik.
Ratifikation, Godkjendelse af en af en anden
ifølge Opdrag udført Forhandling eller
Forretning. — Ratihabition kaldes den, naar
Vedkommende har forhandlet paa egen Haand. Ved
diplomatiske Forhandlinger forbeholder man sig
altid Ratifikation.
Ratin (udt. Ratæng), ogsaa kaldet Astrakan
eller Serpentin, kaldes et tungt, ofte
dobbeltvævet Uldstof, hvis Luv paa Retten er samlet i
smaa sammenfiltede Knuder, saa at dets Overflade
er bedækket med smaa Nupper.
Ration, i Militærsproget og tilsjøs det daglige
Kvantum Næringsmidler for en Mand eller en
Hest. Forskjellige Rationstørrelser uddeles eftersom
der er Krig eller Fred, Marsch eller Ophold paa
Stedet, og for Dyrenes vedkommende efter deres
Art. Ved Beleiringer uddeles ofte kun halve eller
endnu mindre Rationer.
Rationalisme (af lat. ratio, d. e. Fornuft),
kaldes navnlig i theologisk Henseende den
Aandsretning, som anser den menneskelige Fornuft for
den høieste religiøse Erkjendelsesevne. Dens
vigtigste Modsætning er Supranaturalismen,
som lærer, at det faldne Menneskes Fornuft er
udygtig til at tilegne sig de religiøse Sandheder
af sig selv, hvorfor Mennesket trænger til en
umiddelbar, overnaturlig Aabenbaring.
Rationalismen fremstod og florerede navnlig i
Slutningen af det 18de og Begyndelsen af det 19de
Aarh., dels som en Reaktion mod Pietismen og
dels som en Følge af den engelske Deïsme (s. d.),
af den store Revolutions Ideer og af de franske
Encyklopædisters Indflydelse. Disse Retningers
Repræsentanter „Naturalisterne“, efter hvis
Bestræbelser Perioden fik Navnet „Oplysningens Tid“,
satte sig bestemt imod Forestillingen om en
guddommelig Aabenbaring og underkastede overhoved
Bibelens Indhold en skarp Kritik. Mellem
Naturalisterne og Supranaturalisterne slog nu
Rationalisterne ind paa en Mellemvei. De erkjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
