Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rawert, Jørgen Henrik - Ravesteyn, Jan van - Ravi, Ravee eller Iraoti, Oldtidens Hydraotes - Rawicz (Ravitsch) - Ravilpindi - Rawlinson, Henry Creswicke. — Georg Rawlinson - Ravn eller Korp. — Kraakefamilien - Ravn, Hans Mikkelsen, eller Corvinus - Ravn Oddssøn - Ravndug - Ravne-Floke, egentl. Floke Vilgerdssøn - Raynal, Guillaume Thomas François - Raynvuard, François Juste Marie - Rayon (Strækning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstakademiet dersteds og døde som
Generalkrigskommissær 1823. Han har bl. a. udgivet:
„Forelæsning over Landmaaling tilligemed Nivellering“
og „Forelæsning over Bygningskunsten“.
Ravesteyn, Jan van, hollandsk Portrætmaler,
f. 1572, d. 1657 ell. 1660. I „Schutters doele“
og i Raadhuset i Haag saavelsom i flere Gallerier
findes mange Billeder af ham, der alle er
fremragende Kunstverker.
Ravi, Ravee eller Iraoti, Oldtidens
Hydraotes, en af Pendsjabs 5 Floder, kommer
fra Himalaja, gaar over Lahor og falder efter et
Løb af 660 km. i Dsjenab. 1849—71 blev den
kanaliseret.
Rawicz (Ravitsch), By i den preussiske
Provins Posen, med 11,000 Indb., Tobaksfabriker og
Kornhandel. Karl den tolvte laa i Vinterkvarter
her 1704.
Ravilpindi, By i Provinsen Pendsjab i
Forindien, med 16,000 Indb. og livlig Handel paa
Afghanistan.
Rawlinson, Sir Henry Creswicke, berømt
engelsk Arkæolog, f. 1810, studerede som Officér i
den indiske Armé, men navnlig som Konsul i
Bagdad ivrig de Oldtidslevninger, han paa sine
Reiser i Persien og Lilleasien stødte paa.
Særlig studerede han Kileskriften, hvorved det bl. a.
lykkedes ham at udtyde den store
Darius-Indskrift paa Bjerget Behistun. 1850 offentliggjorte [[** sic, må være trykkfeil for -de **]]
han i Afhandlingen „Om Assyriens og
Babyloniens Indskrifter“ sine Udtydninger af Indskrifterne
paa de Mindesmærker, som Layard havde
udgravet. 1852 udgav han som Resultat af sine i
Bagdad fortsatte Undersøgelser „Omrids af
Assyriens Historie“ og 1855 „Bemærkninger angaaende
Offentliggjørelsen af de kileformede Indskrifter“.
Efter at være kommen tilbage igjen til England
1856 blev han Direktør i det ostindiske Kompagni
og senere Medlem af det indiske Raad. Et Aarstid
var han Gesandt i Teheran. 1858 samt 1865—68
var han Medlem af Underhuset. — Hans Broder
Georg Rawlinson, f. 1815, Professor i
Historie i Oxford, har bl. a. besørget en udmærket
engelsk Oversættelse af Herodot, med Anmærkninger
af Sir Henry Rawlinson. Georg Rawlingson [[** sic g, trykkfeil **]] har
skrevet flere værdifulde Verker om Oldtidens
Historie, blandt hvilke maa nævnes “Den gamle
Verdens fem store Kongeriger“.
Ravn (Corvus Corax), en Art af Kraakefugle,
som findes nesten overalt i Europa samt i
Nord- og Mellemasien. Den er temmelig stor, har et
stærkt, i Spidsen svagt krummet Næb og sorte
Fjer med staalblaa Metalglans. Ravnen lever
parvis, bygger Rede paa ensomme Steder og
lever af Insekter, Smaadyr, mindre Fugle, men
helst af Aadsel. Den er slu, stærk og tyvagtig.
De norske Arter af Kraakefamilien er, foruden
Ravnen eller Korpen (Corvus Corax),
<sp>Kraaken (C. Cornix), Blaakraaken (C. frugilegus),
Kajen (Alliken) (C. Monedula), Skjæren (C.
Pica), Nødde- eller Kornskriken (Garrulus
glandarius) og Lavskriken (G. ifnaustus) [[** sic, vel trykkfeil for infaustus **]]. Naar
Ravnen fanges ung, er den let at tæmme og er
meget lærvillig. Hunnen lægger 4—5 brunprikkede,
grønligfarvede Æg.
Ravn, Hans Mikkelsen, eller Corvinus, dansk
Prest, d. 1663, udgav 1646 en latinsk Sangskole
„Heptachordum Danicum“ og 1649 Prosodien
„Ex Rythmologis Danica“. Hans „Admonitio
de scholis bene constituendis“ var et Indlæg
for Modersmaalet og mod Latinen, som dengang
var det dominerende Fag i Skolerne.
Ravn Oddssøn, en as Islands mægtigste
Mænd i det 13de Aarh., boede paa Eyre i
Arnarfjord, deltog allerede i en ung Alder som
Sturlungernes Tilhænger i de blodige Stridigheder,
disse førte med flere af Øens fornemste Høvdinger.
Han var en af Gissur Thorvaldssøns farligste
Modstandere og blandt dem, som ivrigst modsatte
sig Kong Haakon Haakonssøns Plan om at forene
Island med Norge. Det kom dog til enslags
Forlig mellem ham og Gissur, men dette var
neppe alvorlig ment fra Ravns Side. lalfald
ytrede han ikke et Ord til Gissur om det allerede
forberedte Overfald paa denne, uagtet han var
fuldt vidende derom og kort før var hans Gjest.
Da Gissur var bleven udnævnt til Kong Haakons
Jarl paa Island, lykkedes det Hallvard Guldsko
(s. d.) at faa Ravn til at anerkjende Norges
Overhøihed over Island. Efter Gissurs Død blev han
længe den mægtigste Mand paa Island og var
Lederen i Kampen mod Geistligheden; han blev
sat i Ban af Biskop Arne og appellerede til
Kongen. Under sit Ophold i Norge deltog han 1289
i et Tog til Danmark, hvor han blev saaret, og
døde kort efter i Norge.
Ravndug, enslags stærkt, tæt og fast vævet
Lærred af Hør- eller Hampegarn, som er finere
end almindelig Seildug, og mest bruges til mindre
Skibsseil og Baadseil.
Ravne-Floke, egentl. Floke Vilgerdssøn,
norsk Viking fra Rogaland, var ifølge
Landnamabogen den tredie Eventyrer, fom besøgte det da
saagodtsom ubekjendte Island. Han havde tre Ravne
ombord, som han efterhaanden slap løs; den
tredie fløi i den Retning, hvor Landet laa, og
derefter styrede han. Floke var den første, som kaldte
Landet Island.
Raynal (udt. Rænal), Guillaume Thomas
François, fransk Forfatter, f. 1713, d. 1796, var
oprindelig jesuitisk Geistlig, men gik 1746 over
til politiske og historiske Studier. Hans nærmeste
Venner var Diderot, Holbach og Helvetius. 1771
udkom hans fornemste Skrift om Europæernes
Etablissementer og Handelsforholde i Ost- og
Vestindien, hvis Angreb paa Religionen og Staten
foranledigede hans Landsforvisning og Skriftets
Tilintetgjørelse. Fredrik den anden af Preussen
optog ham ved sit Hof, hvor han forblev indtil
Kongens Død 1787, da han fik Tilladelse til at
vende hjem igjen.
Raynvuard (udt. Rænuar), François Juste
Marie, fransk Digter og Sprogforsker, f. 1761,
d. 1836, optraadte første Gang 1800 som dramatisk
Forfatter, skrev Tragedierne „Caton d’Utique“,
„Les Templiers“ og „Les états de Blois“, blev
1807 Medlem af Akademiet og 1817 Sekretær for
det franske Akademi. Stor Fortjeneste indlagde
han sig ved sine Studier af det provençalske Sprog,
om hvilket han skrev flere værdifulde Afhandlinger.
Han udgav ogsaa et Udvalg as Troubadourernes
Digte og en provençalsk Ordbog. Raynouard var
tre Gange Medlem af den lovgivende Forsamling.
Rayon (udt. Ræijong), fr., i Militærsproget
den Strækning, som ligger indenfor Rækkevidden
af en Fæstnings Kanoner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
