Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rauland - Rauma - Raumer, Friedrich Ludwig Georg von. — Karl Georg von Raumer.— Rudolf von Raumer - Raupach, Ernst Benjamin Salomo - Rauscher, Joseph Othmar - Rav eller Bernsten. — Ravfernis. — Ravolie. — Ravsyre - Ravaillac, François - Ravelin, d. s. s. Halvmaaneskanse - Ravenna - Ravenna, Marco da, egentlig Marco Denti - Ravensburg - Rawert, Jørgen Henrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rauland
Rauland, Prestegjeld i Øvre Telemarken,
Bratsberg Amt, bestaar af Sognene Rauland,
Ødefjeld og Mjøsstranden.
Rauma, Elv i Romsdals Amt, løber ud fra
Lesjeskogvandet, gaar mod Nordvest og falder ved
Veblungsnæs i Romsdalsfjorden. Længden er
62 km.
Raumer, Friedrich Ludwig Georg von, tysk
Historiker, f. 1781, d. 1873, blev 1811
Professor i Breslau. Efter en videnskabelig Reise i
Tyskland, Schweiz og Italien udnævntes han
1819 til Professor i Statsvidenskab og Historie
ved Berlins Universitet. 1847 maatte han
fratræde sin Stilling som Medlem af
Videnskabsakademiet paa Grund af en frimodig Tale, han
der havde holdt om Fredrik den stores Tolerance.
Som Medlem af den tyske Nationalforsamling i
Frankfurt hørte han til høire Centrum. Han var
ogsaa en Tid Gesandt i Frankrige. 1853 trak han
sig tilbage fra offentlige Hverv. Blandt mange
andre værdifulde historiske Verker har han skrevet:
„Hohenstaufernes og deres Tids Historie“ (6 Bd.,
1823—25); „Europas Historie siden Slutningen af
det 15de Aarh.“ og „Bidrag til den nyere Historie
fra det britiske Muséum og Rigsarkivet“ (5 Bd.
1836—39). Han har ogsaa skrevet ypperlige
Reiseskildringer fra Frankrige, England, Italien og
Nordamerika; desuden „Historisk Lommebog“ og
„Haandbog i Literaturens Historie“ (4 Bd.,
1864—66). — Hans Broder Karl Georg von
Raumer, Geolog, f. 1783, d. 1865, var først
Professor i Mineralogi i Breslau, siden i Halle
og fra 1827 i Erlangen. Af hans Skrifter maa
især fremhæves: Krystallære (1820) og Geognostisk
Omrids af Frankrige, Storbritannien, Tyskland [[** sic, anf.tegn mgl. **]]
(1816), „Jordens Beskrivelse“, „Palæstina“ og
„Pædagogikens Historie“. — Rudolf von
Raumer, Søn af sidstnavnte, fremragende tysk
Sprogforsker, f. 1815, d. 1876, blev 1846 Professor i
tysk Literatur i Erlangen. Hans Hovedverker er
„Om den tyske Aand“, „Samlede
sprogvidenskabelige Skrifter“ og „Den germaniske Filologis
Historie“.
Raupach, Ernst Benjamin Salomo, tysk
dramatisk Digter, f. 1784, d. 1852, var som
Skuespildigter ualmindelig frugtbar og besad stor
teknisk Dygtighed, men manglede Dybde. Af hans
Tragedier har især „Isidor og Olga“,
„Hohenstauferne“, en Cyklus af 16 Stykker, „Tassos
Død“ o. a. og af hans Lystspil „Smuglerne“ og
„Tidsaanden“ gjort Lykke. Hans samlede
dramatiske Verker er udkomne i to Afdelinger:
„Dramatiske Verker af alvorlig Art“ (18 Bd., 1830—44)
og „Dramatiske Verker af komisk Art“ (4 Bd.,
1829—35). Hans Fortællinger (1821 og 1833)
gjorde ikke synderlig Lykke.
Rauscher, Joseph Othmar, Kardinal og
Fyrsterkebiskop [[** NB delt ord, staving avviker fra nedenfor **]] i Wien, f. 1797, d. 1875, blev 1829
Professor i Kirkeret og Kirkehistorie ved det
katholsk-theologiske Fakultet i Salzburg, men kom
1833 tilbage til Wien som Direktør for det
orientalske Akademi og den østerrigske Keiser Frans
Josefs Lærer. 1853 udnævntes han til
Fyrst-Erkebiskop i Wien og 1855 til Kardinal, efter at have
afsluttet Konkordatet med den pavelige Stol. Han
havde stor Indflydelse paa Statsstyrelsen, navnlig
arbeidede han for Vedligeholdelsen af Kirkens Magt.
1860 blev han livsvarigt Medlem af Herrehuset
og var i denne Egenskab en ivrig Forkjæmper for
den nye Helstatsordning. Paa det vatikanske
Kirkemøde 1870 bekjæmpede han Dogmet om Pavens
Ufeilbarhed, men gav dog siden efter.
Rav eller Bernsten er en harpixlignende
Substans, der sandsynligvis oprindelig har været
flydende Balsam eller Harpix af Bartræer i
Brunkul-Tiden. Dets Farve er gul, honningbrun,
indtil melkehvid. Rav findes i uregelmæssige
Stykker af forskjellig Størrelse, hovedsagelig i
Østpreussen ved Østersjøens Kyster. Det er
gjennemskinnende, fast og haardt, er uden Smag og
Lugt, bliver ved Gnidning elektrisk og brænder med
klar Flamme. I Vand er det uopløseligt, derimod
kan Vinaand, Æther samt fede og flygtige Olier
opløse lidt deraf. Rav benyttes mest til Pibe- og
Cigarær, endvidere til Ravsmykker, Daaser, Bcrgre,
indlagte Arbeider osv. — Naar Ravet underkastes
en tør Destillation, mister det Ravsyre og en Del
Ravolie; ved at opløse det gjenblevne
(Ravcolofonium) i varm Linolie og give det en Tilsætning
af Terpentinolie, erholdes Ravfernis. —
Ravolie (Pyroleum succini) erholdes ved at destillere
Ravaffald; den er brunrød, har en
eiendommelig skarp Lugt og Smag og anvendes mest i
Medicinen og Fotografien. — Ravsyre faaes
sammen med Ravolie ved tør Destillation af Rav.
I ren Tilstand danner den farveløse Krystaller,
som smager surt og smelter ved 144° C. Den
faaes ogsaa ved Gjæring af æblesur Kalk, Vand
og raadden Ost.
Ravaillac (udt. Ravaijak), François, f. 1578,
fanatisk fransk Katholik, der af personligt Had til
Protestantismen og som Redskab for Jesuiterne
og Kong Henrik den fjerdes andre Fiender myrdede
denne ved et Knivstik i Hjertet 14de Mai 1610.
Han blev for sin Udaad først underkastet Tortur
og siden sønderreven af Heste.
Ravelin (udt. Ravlæng), d. s. s.
Halvmaaneskanse, enslags Befæstningsverk, som bestaar af to
foran Kurtinen anbragte Faser til Beskyttelse af
denne.
Ravenna, gammel italiensk By ved
Adriaterhavet, er Erkebispesæde og har 61,000 Indb., mange
Kirker, Klostre, høiere Læreanstalter, Bibliotheker,
Kunstsamlinger og Mindesmærker. Vinavl og
Industri i Silke er af Betydenhed. Byen var
længe de vestromerske Keiseres Opholdssted og efter
476 boede Kong Odoaker her. Efter Italiens
Erobring af Vstromerne blev Ravenna Sæde for
Statholderen i Italien („Exarchen i Ravenna“).
755 tog Pipin den lille Byen fra Longobarderne,
som havde erobret den, og forærede den til den
pavelige Stol. 1512 seirede Franskmændene under
de Foix ved Ravenna over de spanske og pavelige
Arméer.
Ravenna, Marco da, egentlig Marco Denti,
fremragende italiensk Kobberstikker, d. 1527, var
Elev af Raimondi (s. d.) og udmærkede sig
navnlig som Gjengiver af Rafaels Billeder. Han skal
have reproduceret ca. 100 af disse.
Ravensburg, By i Kongeriget Würtemberg,
med 10,000 Indb. og betydelig Industri.
Rawert, Jørgen Henrik, f. i Kristiania 1751,
var først Ingeniørofficér i Kjøbenhavn, derefter
Mathematiklærer ved Militærskolen i Kristiania.
Senere beklædte han flere høiere Embeder i
Kjøbenhavn, var Professor i Mathematik ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
