Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Redaktør. — Redaktion. — Redigere - Rede - Redemptorister eller den hellige Forløsers Orden - Reden, Friedrich Wilhelm Otto Ludwig, Friherre von - Reder ell. Skibsreder. — Korresponderende Reder. — Rederi - Redgrave, Richard - Redif - Redningsbaad. — Redningsraket. — Redningsbøie - Redningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Form, hvori et Blad, et Skrift, en Lov osv.
affattes. Redaktion er tillige Fællesbenævnelse for
samtlige et Blads Redaktører og Medarbeidere. —
Redigere, ordne et Skrift, en Avis o. lign.,
sætte det i Stil, dels ogsaa bestemme dets Indhold.
Rede, de Boliger, som Fuglene bygger, for deri
at lægge og udruge sine Æg. Den Plads, som
dertil udvælges, er forskjellig efter Fuglens Natur
og Levemaade; Rovfuglene bygger i Regelen i høie
Træer eller paa Klippeafsatser, sjeldnere, saasom
visse Ugler, i Træ- eller Murhuller, eller paa
Marken, saasom Sumphøgen (Circus).
Vadefuglene bygger næsten altid paa Marken,
undtagelsesvis, saasom Storke og Heirer, i Træer eller
Klipper (eller paa Hustage); Svømmefuglene
bygger ligeledes paa Marken eller tildels i
Klippevægge, saasom Alker og Lundefugle, samt Skarverne
(de sidste bygger ogsaa tildels ! høie Træer); visse
Ænder bygger i Træhuller. Spurvefuglene
bygger paa de forskjelligste Steder, dels frit paa
Marken, eller i Jordhuller, dels mellem Træernes
Grene, i Buske, eller i Huller i Træerne eller
Mure. Bygningsmaterialierne er ligeledes yderst
forskjellige, men i Regelen eiendommelige og
konstante for hver enkelt Art. Mange Svømmefugle
samt enkelte af de mindre Fugle f. Ex Natteravnen
(Caprivugus), bygger ikke Rede, men benytter
isteden Fordybninger i Jorden o. lign.; Spetterne
hakker dybe Huller i Træernes Stammer og lægger
der sine Æg paa Bunden, uden at benytte andre
Redematerialier end løshakkede Træsplinter.
Rovfuglene og Ravnearterne bygger store Reder af
stive Kviste, men udforer dem indvendig med
blødere Stoffer; de fleste Smaafugle benytter Straa
eller finere Kviste og belægger dem indvendig med
et tykt Lag Haar eller Fjer. Af Form er de fleste
Reder skaalformede, ofte dog bedækkede oventil med
et Tag (saasom Løvsangernes); særdeles kunstige,
oftest pungformede, Reder bygger mange
Spurvefugle, især af Finkernes Slægt, saasom
Væverfinkerne (Ploceus) eller visse Meiser; den saakaldte
Skrædderfugl (en liden indisk Sanger, Slægten
Orthothomus), bygger sit Rede mellem et Par
sammenfoldede Blade, hvis Rande fæstes til
hinanden med Plantetrevler, ligesom med en Søm.
Helt eller næsten svømende Reder af
sammenflettede Sivstilke bygger enkelte Svømmefugle
(Lappedykkerne, Podiceps) eller Vandhøns. Hos
enkelte Slægter, især af Taarnsvalernes Gruppe,
Familien Cypsilidae, danner det klæbrige,
størknede Spyt saagodtsom det eneste Redemateriale;
herhen hører Salanganen (Collocalia), der bygger
de saakaldte spiselige Svalereder; disse er geléagtig
gjennemsigtige og danner en Halvskaal, som er
befæstet paa de lodrette Klippevægge, der vender
ud mod Havet paa flere af de indiske Øer. Disse
Reder ansees som velsmagende og er Gjenstand
for en livlig Handel. Reder kaldes ogsaa enkelte
mindre Pattedyrs Boliger, saasom visse
Smaagnaveres (Musearterne, Ekornene o. a.) eller enkelte
Abers, saasom Chimpanseens. Ogsaa mange
Insekter er redebyggende, saasom Bier, Hvepse, Myrer
og Termiter; det samme er Tilfældet med mange
Edderkoppe.
Redemptorister eller den hellige Forløsers
Orden, Medlemmerne af en Klosterforening, som
1732 stiftedes i Syditalien af Liguori. Ordenen
staar i nær Forbindelse med Jesuiterne og virker
navnlig for Omvendelse til den romersk-katholske
Tro (se Liguori).
Reden, Friedrich Wilhelm Otto Ludwig,
Friherre von, tysk Statistiker, f. 1804, d. 1857, har
udgivet fortjenstfulde historisk-statistiske Verker om
Tysklands og Frankriges Jernbaner, om
Keiserriget Rusland, en sammenlignende Kulturstatistik
af Europas Stormagter og fl. lign. Skrifter.
Reder ell. Skibsreder, Skibseier; ogsaa en,
som udruster et Fartøi til en Reise. —
Korresponderende Reder, den, som for et Rederi
fører et Fartøis Regnskab og Korrespondanse og
bestyrer dets løbende Forretninger. — Rederi,
en eller flere Eiere eller Udrustere af et Fartøi.
Redgrave (udt. Redgrev), [[** trykket sic **]] Richard, engelsk
Landskabs- og Genremaler, f. 1804, har for det
meste til sine Billeder hentet Motiverne fra det
daglige Liv. 1857 blev han Medlem af det kgl.
engelske Kunstakademi. 1866 udgav han „Et
Aarhundredes Malere“, der handler om engelsk Kunst
1 den nyere Tid.
Redif (arab.) kaldes den tyrkiske Reservehær i
Modsætning til Nizam, den staaende Hær.
Redningsbaad, en Baad, som bruges til
Redning af strandede Skibes Besætning. I dette
Øiemed er den saaledes bygget, at den er letroet,
letflydende og let at manøvrere i oprørt Hav;
den er forsynet med lufttætte Rum, saa at den ikke
kan synke, kan ved Hjelp af Ventiler lænse sig
selv for ovenfra kommende Vand og kan hurtig
reise sig efter en Kantring. — Redningsraket,
Apparat til at bringe en Line ud til et strandet
Skib. Mandskabet haler Linen til sig og tillige
med den en Trosse, som gjøres fast ombord. Til
Trossen fæstes Redningsstolen, i hvilken en Person
ad Gangen hales iland. — Redningsbøie, en
Ring af vandtæt Seildug, fyldt med Kork eller et
andet let Stof, som kan bære én eller flere
Personer i Vandet.
Redningsvæsen. Faste Organisationer til
Redning af Mandskaber paa strandede Skibe, et
Udslag af Nutidens humane Anskuelser, er
oprettede i de fleste civiliserede Stater, efterat
England, med sin „Royal Nationale [[** sic -e **]]
Lifeboat-Institution“, er gaaet i Spidsen. Medens dette er et
privat Selskab, er Redningsvæsenet i andre Lande
behandlet som en Statssag. I Norge
organiseredes det i 1855 og underlagdes Fyrdirektørens
Administration. Det er især, hvor Kysten er
aaben og Farvandet udenfor grundt, at
Oprettelse af Redningsstationer paakræves. Dette er
som bekjendt kun Tilfældet faa Steder paa den
norske Kyst, og Norge har derfor ogsaa i
Forhold til dennes Udstrækning kun et ganske
forsvindende Antal Stationer, nemlig 4 paa Jæderen og
2 paa Lister. Efter Kystens Beskaffenhet, er
Redningsstationerne enten forsynede med Baade eller
med Apparater til at kaste en Line over det
strandede Skib og saaledes tilveiebringe
Forbindelse. Hertil bruges enten Raketter eller
Morterer. Undertiden haves paa samme Station
baade Redningsbaad og Kasteapparat. I Norge
bruges udelukkende Raketapparater. Ved disse,
som ved Morterapparaterne, der mest benyttes i
Amerika, kastes først en smekker Line over det
strandede Skib, og naar Folkene ombord har
faaet fat paa denne, paaskikkes iland en
Stjerteblok, hvori Bugten af en omtrent 1½″ Trosse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
